|
Hvis du har kommentarer så skriv
hertil
|
Jesus talte mest om sig selv som menneskesønnen.
Det er et udtryk fra det gamle testamente. Profeten
Daniel taler om en, som skal komme ved tidernes
slutning og som skal oprette et evigt rige. Daniel
siger: I nattesynerne så jeg dette: Med himlens skyer
kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til
den gamle af dage og blev ført frem for ham.
Herredømme, ære og kongerige blev givet ham. Alle folk,
stammer og tungemål tjente ham. Hans herredømme er et
evigt herredømme, som ikke skal forgå. Hans kongerige
skal ikke gå til grunde.
Jøderne havde også andre forventninger til
fremtiden, at der skulle komme en stor konge, Messias
eller Kristus, som skulle gøre Israel til et stort
land. Jordiske forventninger knyttede sig til Messias.
Han skulle give fremgang og lykke for det jødiske folk.
Men Jesus kaldte sig selv menneskesøn. Det var nok
for at sige, at hans rige ikke kun omfatter jøderne,
men alle folk. Hans kongedømme gælder alle folkeslag,
stammer og tungemål.
Jesus var noget særligt. Han talte med styrke. Han
handlede med stor kraft. Og folk har snakket om, hvem
han dog kunne være. Mange mente åbenbart, at han kom
fra fortiden, at han var opstået fra de døde. Han var
Johannes Døberen, som var vendt tilbage fra døden,
eller en af profeterne. Folk kunne mærke, at Jesus
lignede de store mænd fra det gamle testamente. Måske
kunne de også mærke, at der var noget himmelsk og
overnaturligt over Jesus, som en død, der var blevet
levende igen. Men der var uenighed om, hvem Jesus kunne
være.
Disciplene derimod var enige om det. Jesus er
Kristus, den levende Guds søn. Jesus kommer ikke fra
fortiden men fra fremtiden. Det er vigtigt at vide hvem
Jesus er. Hvis Jesus kommer fra fortiden, så er det det
gamle han bringer tilbage. Hvis Jesus kommer fra
fremtiden, er det noget nyt, noget afgørende nyt for
verden, som Jesus bringer.
Forskellen mellem profeterne og Jesus er, at
profeterne bragte budskab fra Gud. Jesus kommer ikke
kun med nye ord fra Gud. Han kommer med nyt liv fra
Gud. Profeterne talte hårdt og opmuntrende til det
jødiske folk for at bevare dem som Guds folk. Jesus
taler og skaber et nyt folk, et nyt rige. Jesus
bringer himmeriget, kongedømmet fra himlen, det evige
liv. I slutningen af Johannes evangeliet står der:
Dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er
Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have
liv i hans navn.
Det er vigtigt at tro på Jesus som Guds søn. Jesus
har sagt meget klogt, så man kunne tro, at han var en
klog mand. Jesus har gjort meget godt, så man kunne
tro, at han var et godt menneske. Men når vi tror, at
Jesus er den levende Guds søn, så vi ser, hvad Jesus
virkelig bragte: et nyt rige, himmeriget, hvor der er
fred og evigt liv.
Fordi Jesus er Guds søn, kan han føre os ind til
Gud. Hvis Jesus kun var klog, så kunne han gøre os
kloge. Hvis Jesus kun var god, så kunne han gøre os
gode. Men Jesus er Guds søn, derfor kan han gøre os til
Guds børn. Himmeriget består nemlig ikke af kloge og
gode og voksne og modne, men af børn.
Der kan være perioder, hvor små børn hele tiden
løber efter deres forældre, tager moderen i kjolen,
hænger sig fast i faderens ben, beder om at komme op.
Forældrene mærker det som udtryk for kærlighed, at
barnet ikke kan leve uden sin mor og far. Det er også
et behov for ømhed og tryghed. Og det vil en mor og en
far gerne give sit barn.
Jesus er Guds søn. Han sagde bare Far til Gud. Og
Jesus gav os lov til det samme. Vi må være som små
børn, der får ømhed og tryghed og kærlighed i Guds
favn. Vi må hænge Gud om benene. Vi må bede Gud om at
komme op til ham.
Når Jesus er Guds søn, betyder det, at Gud selv
kommer til os i ham. Vi møder Gud. Vi lærer Gud at
kende. Vi har adgang til Gud i Jesus. Der er åbent.
Der er frit for os til Gud. Som Guds søn kunne Jesus
have været som Johannes Døberen, hård og krævende. Og
vi ville føle, at der var lukket til Gud. Eller Jesus
kunne have talt med fine og kloge ord, som vi ikke
forstod. Og vi ville føle, at Gud ikke er for os
almindelige mennesker. Men Jesus kaldte Gud far og gav
os lov til det samme. Derfor er det himmeriget, som
Jesus bringer.
Jesus priser Peter salig, fordi han har set, at
Jesus er Kristus, den levende Guds søn. Og Jesus siger,
at troen har Peter ikke fået fra sig selv eller fra
andre mennesker, men fra Gud. Det er Gud, som har
åbenbaret det for Peter. Hvorfor kunne mennesker ikke
selv se, at Jesus var Kristus. Hvorfor troede folk, at
han kom fra fortiden, når han kom fra fremtiden. Det
var fordi han ikke svarede til deres forventninger. Han
optrådte ikke som en konge. Ja, han optrådte ikke
engang som den menneskesøn, der var omtalt i den
hellige bog, bibelen, at alle folk skulle tjene
menneskesønnen. Jesus sagde jo tværtimod:
Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene,
men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for
mange.
Det var skjult, at Jesus er Guds søn. Jesus
takker et sted Gud, fordi han har skjult Guds rige for
de vise og kloge, men åbenbaret det for de umyndige.
Gud ville, at himmeriget ikke kun er for nogle få, som
kan meget og er sikre på sig selv. Gud ville, at alle
kommer ind i Himmeriget, også dem, der ikke kan meget,
og det er jo for at vi skal stole på Gud og ikke på os
selv. Det må også de vise og kloge lære for at komme
ind i Guds rige. Vi kan ikke frelse os selv. Det må vi
lære. Gud sendte frelseren til os, for at vi skal have
livet i hans navn.
I første Johannes brev står der: Den sejr, som har
overvundet verden, er vor tro. Og hvem andre kan
overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds
søn. Og Johannes fortsætter: Dette har jeg skrevet til
jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at
I har evigt liv. Og dette er den frimodighed, vi har
over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter
hans vilje, hører han os. Og når vi ved, at han hører
os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi
allerede har fået det, vi har bedt ham om.
Når vi beder Gud om, at han selv åbenbarer sin søn
for os, så vi tror på Jesus Kristus, så får vi det, som
vi beder om, ja, så har vi allerede fået det. Bed, så
skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, så bliver der
lukket op for jer. Lettere kan det ikke være. Jesus har
jo nøglerne til Himmeriget, og de nøgler bruger Jesus
ikke til at låse med, men til at åbne med, så der er
fri adgang for os til Gud. De nøgler har kirken fået,
så vi her må høre det glade evangelium: I må være
frimodige over for Gud. Gud har selv åbnet op for jer,
så ingen tunge porte, heller ikke dødens porte, kan
lukke jer ude fra Gud.
Paulus skriver i sit brev til Kollosenserne: Gud
friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin
elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes
forladelse.
Jesus var jo Guds søn ved at han gav sit liv for
os som løsesum. Jesu eget liv er nøglen, som har åbnet
op for os ind til Gud, for at vi må leve trygt som Guds
børn. Det får vi i troen på Jesus Kristus, den levende
Guds søn.
NY PRÆDIKEN
Når man er til eksamen, skal man helst svare
rigtigt på spørgsmålene. I stykket i dag tager
Jesus disciplene til eksamen. Hvem
siger I, at jeg er? spørger han. Og Peter svarer
rigtigt. Og så skulle man vente, at Peter havde
bestået den eksamen. Men for det første skal vi lægge
mærke til, at Peter ikke giver det rigtige svar, fordi
han er vidende og klog. Jesus siger jo lige efter, at
Peters bekendelse ikke kommer fra ham selv, men fra
Gud. Det er ikke Peter, som har fundet frem til
sandheden. Det er Gud, som har lagt sandheden foran
Peter og åbenbaret den for ham. Og for det andet kan vi
se kort tid efter, at Peter i sig selv ikke er særlig
klog. Han prøver at forhindre, at Jesus skal lide og dø
og opstå. Og Jesus må sige: Gå væk fra mig Satan.
Når vi ellers er til eksamen, så er det helt op
til os selv, om vi består. Vi skal læse stoffet
grundigt. Vi skal øve os i at huske, så vi kan give de
rigtige svar. Men når vi er til eksamen i kristendom,
så er det ikke op til os selv. Dér bliver vi aldrig
kloge nok, så vi selv kan finde frem til sandheden og
huske den. Det er kun Gud, som kan give os sandheden og
som kan holde os ved den. Hvis ikke Gud bliver ved at
styrke troen i os, så tænker vi straks mennesketanker,
sådan som Peter gjorde. Han ville hindre Jesus i
Korsdøden og opstandelsen, hindre Jesu frelsesgerning,
fordi Peter ikke kunne forstå, at det var nødvendigt
Jesus skulle lide.
Peter er en af de største blandt de første
kristne. Når han, som er den største i kirken, kan
være så ustabil, at han det ene øjeblik siger sandheden
og det næste øjeblik viser, at han ikke har forstået
spor, så kunne man fortvivle. Man kunne mene, at
kirken, som jo består af mennesker, der ligner Peter,
at kirken er meget svag og at de kristne ikke er til at
stole på, fordi de svinger mellem at forstå Gud og
misforstå Gud, akkurat som Peter gjorde.
Men jeg mener lige modsat, at netop fortællingen i
dag viser, hvor stærk kirken er. Den er stærk, ikke på
grund af vores klogskab og tro, men fordi Gud selv
bevarer sin kirke. Kirken står fast, fordi det er Gud
selv, der bliver ved med at åbenbare frelsen for os,
frelsen som er Jesus Kristus. Når vi ser tilbage i
historien, har kirken været gennem farlige perioder.
Truslerne mod kirken kom enten udefra eller indefra.
Der var tider med forfølgelser, hvor kristne måtte
skjule sig. Eller der var tider, hvor kirken havde
medgang, og hvor den fik så stor magt, at kristne blev
fristet til misbrug. Det var lige farligt, truslerne
udefra eller fristelserne indefra. Men gennem det hele
bevarede Gud sin kirke. Den ændrede sig ikke, når der
var stor tilslutning eller når der var lille
tilslutning. Jesus siger, at Dødsrigets porte ikke skal
få magt over kirken. Det betyder, at kirken ikke vil
blive opslugt af døden eller intetheden, kirken vil
ikke forsvinde. Når Jesus så sikkert kan sige, at
kirken vil bestå, på trods af de kristnes uforstand og
vankelmod, så er det jo fordi det er Gud selv, som vil
bevare kirken. Kirkens grundlag er klippefast.
Vi skal ikke være bekymrede på kirkens vegne eller
tvivle på kirkens budskab, også selv om vi kunne have
mange gode grunde til det. Også på Jesu tid så det hele
usikkert ud. Der var altfor mange meninger om Jesus.
Peter sagde sandheden, men også han var så usikker, at
han det næste øjeblik faldt fra sandheden. Men det
viser, at vi alle, om vi er store eller små kristne,
kun kan bygge på Gud. Og det er kun fordi Gud selv
bygger sin kirke, at den kan bestå. Gud bliver ved med
at åbenbare sin søn for os.
Når Jesus siger, at Peter er den klippe, som
kirken er bygget på, så betyder det altså ikke, at det
er Peters fromhed vi skal holde os til. Det kan vi også
læse i Apostlenes gerninger, hvor Peter engang
helbredte en lam ved templet i Jerusalem og en stor
skare stimlede sammen og undrede sig over det, som
Peter havde gjort. Men han sagde: " Hvad er I så
forundrede over, og hvorfor står I og stirrer på os,
som om det var ved vores egen kraft eller fromhed, vi
havde fået denne mand til at gå? Abramhams og Isaks og
Jakobs Gud, vore forfædres Gud, har ophøjet sin tjener
Jesus til sin herlighed..." og Peter fortæller videre
om Jesu liv og død. Det er altså ikke på grund af
Peters kraft eller fromhed vi skal tro, men på grund af
Jesus, Guds søn.
Kirken er kun stærk, når den ikke bygger på sig
selv og vil vise sig selv frem, men glemmer sig selv og
kun viser hen til Jesus. Det er ikke kirkens eller de
kristnes fromhed og kraft vi skal tro på, men på Jesus.
I den forstand skal vi fornægte os selv. Jesus siger
jo: Hvis nogen vil følge mig, skal han fornægte sig
selv og tage sit kors op og følge mig. At bære et kors
er det samme som at være en dødsdømt forbryder, der har
fået den hårdeste straf. Det betyder, at vi er som
nogle, der ingen ære har, som vi kan prale af. Vi er
som nogle, der har mistet alt, er gået fallit, vi ejer
intet, som kan vi kan betale med, når vi vil ud af
vores ulykke. Jesus vil have os til at indse, hvor
svage vi er, så vi alene sætter vores håb til Guds
frelse. Men Jesus vil også give os den trøst, at selv
om vi ligner forbrydere, der kommer med vores fallitbo,
så må vi være med i hans kirke. Selv om Jesus måtte
sige til Peter: Gå væk fra mig, Satan" så beholdt Jesus
alligevel Peter mellem sine disciple og lod ham følge
sig.
Jesus viste tydeligt, hvori frelsen består, nemlig
tilgivelse, ja, tilgivelse af de værste syndere. Og den
magt har Jesus givet til os svage kristne, at række
tilgivelsen videre. Vi har fået nøglerne til
Himmeriget. Hvad vi løser på jorden, er løst i himlen,
og hvad vi binder på jorden, er bundet i himlen. Det er
en stor magt, som Jesus har givet kirken. Og vi skal
lære af ham, hvordan vi skal bruge den magt. Han lagde
aldrig forbandelse på mennesker. Han løste mennesker.
Og han bebrejdede netop farisæerne fordi de bandt tunge
og uoverkommelige byrder sammen og lagde dem på
menneskers skuldre, eller fordi de lukkede himmeriget
for mennesker. Selv lagde Jesus ikke byrder på nogen
og han åbnede himmeriget for alle. Og det er hans ord,
som kirken må give videre.
Det er store ord i vores lille mund, når vi
kristne må sige til enhver vi møder: Du er tilgivet. du
kommer i himlen. Det er som om vi sætter os i Guds
sted. Er det ikke Gud som dømmer. Og kan vi vide om os
selv eller andre, hvordan Gud vil dømme. Ja, kirken har
fået ret til at løse og binde. Jeg som præst bruger
den magt Jesus har givet til at løse folk fra deres
synder, at forkynde Guds tilgivelse, og dem, som kirken
har løst her på jorden, er også løst i himlen. Nøglerne
til himmeriget, det er en stor magt. Når kirken siger:
du er tilgivet, så er himlens dør åbnet for dig og der
er intet, som kan lukke den. Det er den samme magt,
som Jesus havde. Farisæerne undrede sig over ham, når
han sagde til et menneske: du er tilgivet. De mente,
at det kun var Gud, som har den magt til at løse eller
binde et menneske, lukke eller åbne himlen for et
menneske. Men Gud havde givet Jesus den magt, og den
giver han videre til kirken, som består af os svage
kristne, der kun kan leve på tilgivelsen. Men den må vi
også være sikre på, hvilke syndere vi end er.
|
|
