Kære Brudepar. 

 

     Jesus siger et sted: " I har ikke udvalgt mig, men 

jeg har udvalgt jer." Der er en særlig tone over det ord, 

udvalgt. Det bruges når særlige fine stillinger skal 

besættes, så bliver der udvalgt en til stillingen. Han 

eller hun er den heldige og lykkelige, som får den store 

ære at blive udvalgt blandt mange andre. Man bruger også 

ordet om sin kæreste. Den udkårne sagde man i gamle dage 

om den, som man havde valgt at ville giftes med. 

     I dag viser I, kære brudepar, at I har valgt 

hinanden.  Det kunne se ud som om brylluppet i dag helt er 

jeres afgørelse og bestemmelse.  I har valgt datoen.  I 

har været med at planlægge festen.  Sådan føler vi det nok 

meget til daglig, at hele vores liv er en valgsituation. 

Det opdrager vi os selv og hinanden og børnene til: at de 

skal lære at vælge.  Vi skal bestemme, hvilke arbejde vi 

vil have, hvilke venner vi vil omgås.  Hver dag er der 

afgørelser vi skal tage, og når vi ikke har noget valg, så 

føler vi det er forkert, så føler vi os låst fast. Og det 

kæmper vi imod. Vi vil gerne være så frie, at vi selv har 

valget og kan bestemme. 

     Sådan ser det ud i dag, at I, kære brudepar, har 

taget den beslutning, at ville giftes og holde 

bryllupsfest. Det var sikkert en beslutning I har 

overvejet længe. Man går jo ikke lige hen og holder så 

stor en fest.  Der er meget, som man skal tage hensyn til. 

     Men det mærkelige er, at med hensyn til kærlighed dér 

er vi ikke frie til selv at bestemme.  Hvor kærligheden 

hersker, der har vi ikke noget valg.  Vi kan også tale om, 

at vi er drevet af kærlighed. Hvor stor en kraft der er i 

kærligheden, kan vi netop se i dag, hvor Johnny er rejst 

helt fra Ægypten og Inga helt fra Grønland, I er kommet 

fra det yderste nord og længst fra syd, for at blive gift 

her i dag i vores lille landsbykirke i Moltrup. Det viser 

kærlighedens kraft, at den binder os sammen og knytter os 

til hinanden, så vi føler, at vi ikke har noget valg. 

Man føler det egentlig ikke som sin egen afgørelse eller 

bestemmelse. Man føler det som et stort held, at man er 

bundet af kærligheden til en anden. 

     Det er nemlig sådan, at de vigtigste ting i livet dem 

vælger vi slet ikke.  Vi vælger ikke selv vores fødsel, 

vores forældre, vores søskende. Vi vælger ikke selv 

sundhed eller sygdom. Vi vælger ikke selv livet. Der er 

noget, der er før os. 

     Det vigtigste i livet vælger vi ikke selv.  Livets 

mening og kærligheden kan vi ikke bestemme over. Og det er 

godt. Det får vi at høre her i kirken.  Vi får at vide, at 

der er noget vigtigere end vores afgørelser og 

bestemmelser, nemlig at Gud har udvalgt os. I 

bryllupsritualet står der et sted: " Ifør jer som Guds 

udvalgte, hellige og elskede inderlig barmhjertighed, 

godhed og tålmodighed." Meningen er at vi skal tage en 

bestemt slags tøj på, festtøj, som er godhed, tålmodighed 

og tilgivelse.  Og det skal vi gøre, fordi vi er Guds 

udvalgte. Så heldige er vi, at vi er elskede af Gud, og 

det gælder os alle. 

     Det sagde Jesus og det viste han. Han viste det i sit 

liv. Han levede kærligheden. Han elskede dem han mødte og 

hjalp dem, uanset om de havde levet godt eller dårligt, om 

det var retfærdige eller uretfærdige, om det var tolderen 

eller den skriftkloge eller fiskeren fra Genesereth sø. 

Jesus så på dem alle som Guds udvalgte, Guds børn, Guds 

elskede. 

     Guds gode hjerte har valgt os og Gud viste det i sin 

søn Jesus.  Gud, som er før os, ham har vi ikke valgt, men 

han har valgt os for altid.  Gud har bestemt at vi må leve 

i hans kærlighed. 

     Det er også det grundlag, som I kære brudepar får at 

holde fest på i dag, at kærligheden tvinger jer, at I er 

omsluttet af den.  Det er den velsignelse, som I må leve 

under. 

     Kære brudepar. Når vi i dag beder om Guds velsignelse 

over jeres ægteskab, så er det en bøn om, at festen i dag 

må vare ved ind i jeres ægteskab. Det er en bøn om, at Gud 

vil bevare jeres fælles liv, så kærligheden må være deri. 

     Og Guds velsignelse er også hans tilgivelse af os. 

Den må vi gang på gang vende tilbage til, når vi ikke 

opfylder Guds vilje, at leve sammen i kærlighed. Guds 

tilgivelse betyder, at han aldrig fortryder sit valg, men 

vil blive ved med at elske os. Guds tilgivelse viser os, 

at vi aldrig på regne os for tabt. 

     Vi må takke Gud for ægteskabet, for den kærlighed og 

glæde, som er deri.  Vi må takke Gud for hans tilgivelse 

af os, der gør, at vi får lov til at leve i frimodighed og 

i overbærenhed med hinanden. 

     Vi må bede Gud om hans velsignelse over jeres 

ægteskab, så det bliver til glæde og gavn for jer og 

derved til ære for Gud. 

                                    Amen. 



  



Tryk her tilbage vielser

	

	

Tryk her tilbage til

forside
		

Siden er opdateret den 160398


Mogens Agerbo Baungård, sognepræst i Moltrup og Bjerning,

  email