web stats
Kategori: få luft stykker
Det taler for sig selv

For et stykke tid siden undrede jeg mig over en høj, skarp stemme, som gentagne gange i løbet af dagen råbte uden for mit hus, hvor der er et busstoppested. Det gav mig et chok hver gang. Kommunen meddelte mig, at den havde indført talende busser. Jeg tror det er for de blindes skyld. Hvis en blind har fundet hen til det stumme stoppested uden for mit hus, og bussen kommer og råber ham ind i ansigtet: "Finlandsparken", så tænker han: " øv, det var ikke dér jeg skal hen. Nu må jeg søge videre i blinde."

Forleden dag fik jeg endnu et chok. Jeg skulle på genbrugspladsen med min kone, dvs. vi havde en trailer med, som var fyldt med ting som skulle genbruges. Da vi steg ud af bilen, studsede vi begge to over en meget høj stemme, som gjaldede ud over pladsen. Vi tænkte straks: "Hvad har vi nu gjort forkert." Det viste sig, at kommunen havde sat to store højtalere på en høj stang. Jeg ved ikke hvor jeg har det fra, men de to højtalere og lyden fra dem lignede noget jeg har set fra fangelejre og koncentrationslejre.

Mon kommunen har indført en talende genbrugsplads for at hygge om de blinde, som tilfældigvis er havnet et sådant sted.
Eller vil jeg få et endnu værre chok, næste gang jeg kommer til genbrug, så har Vejle kommune uden mit vidende indført et nyt guantanamo lige uden for byen.

Mon kommunen består af tænkende og følende mennesker, eller er kommunen overtaget af computerstemmer. Tænk hvis rådhuset er helt tomt og man ikke mere kan møde et menneske. Åh, nu kommer jeg i tanke om det: de er jo allesammen med tvang flyttet til Billund.
se alle indlæg
cookies