web stats
Kategori: politisk satire
det kolde nord
kulden var også trængt ind hjerterne og fornuftige tanker frøs til is.
20-10-2012
Der var engang et land højt mod nord, hvor kulden også var trængt ind hjerterne og fornuftige tanker frøs til is. For at holde sig varme var det nødvendigt at holde sig i bevægelse og i beskæftigelse. Hvis nogen stod stille, blev de straks ført til kommunen eller til jobcentret, som med frosne hjerter ville skaffe varme til de varmeløse. Egentlig var loven om de varmeløse skrevet en sommer, hvor solen skinnede i 14 dage, og der var opstået en uventet venlighed hos lovgiverne. Loven foreskrev, at de varmeløse ikke også skulle være pengeløse men have nok, så de kunne bo hvor der var radiatorer og tæpper og de skulle være sikret varm suppe hver dag. Men da solen forsvandt, forduftede også de gode hensigter. Nu blev myndighedspersonernes højeste interesse at give så lidt som muligt til de løse.
se alle indlæg
cookies