web stats
Kategori: politisk satire
Sicilien
Kommunen bruger skræmme metoder til at true kontanthjælpsmodtagere til at gå i arbejde.
23-10-2012
Der er en kommune i Danmark, som har brugt sicilianske metoder, og har fået røde ører, da det blev kendt. Måske fik de også lange næser, som træmænd gør, når de har sagt noget grimt. Der er sikkert andre kommuner, der har gjort det samme, men indrømmer det ikke før de bliver tvunget. De holder tand for tunge og bider tænderne sammen, så journalister skal bruge udenlandske metoder for at få noget at vide. De scilianske metoder er nået helt ind i National Bankens skatkammer , men der er ingen, som åbent siger, at de har lagt dem dér. Det må dog være én, som har nøglerne. ( note)

Den ene kommune, som står med røde ører, har fået inspiration fra Sicilien, og det er ikke med hensyn til kogekunst. Man kunne ellers finde mange fine pastaopskrifter dernede, som ville glæde enhver modtager. Kommunen, som nok er rød i hele ansigtet af skam, har taget mafiametoder med hjem efter et studieophold i det sydlige. Kommunen bruger metoderne til at true kontanthjælpsmodtagere til at gå i arbejde.

I København har der været meget røre om restauratører, som blev truet til at betale beskyttelsespenge. Man har endnu ikke kunne udelukke, at det er nogle kommuner, som står bag.

Det er tankevækkende, at man bliver nødt til at tage til udlandet, og at det ikke er tilstrækkeligt at vi kan tænke danske tanker. Det næste bliver, at man minimerer antallet af kontantshjælpsmodtagere ved at skyde dem ned på åben gade, som de gør i Columbia.

se alle indlæg
cookies