web stats
Kategori: politisk satire
arbejdslivets spil
02-11-2012
Jeg har det i min alder som om jeg sidder på sidelinien og ser de andre have travlt med at løbe rundt efter deres arbejde, der er lige så ligegyldigt som en fodboldkamp. Der er mange regler, som de skal følge, og de bliver dømt, og nogle scorer og får succes. Mens jeg afslappet kan iagttage det og gå derfra og spille mit eget spil, hvor jeg både er med- og modspiller og min egen dommer, der tildeler mål i flæng. Når jeg ser på de andre, har jeg lagt mærke til, at de ikke altid går efter bolden, men efter manden, og de prøve at finde deres snit til at sparke benene væk under ham, selv om bolden er langt væk. Den har dommeren sine øjne stift rettet imod, så han ser ikke, at der rundt om på banen ligger flere personer, hvor benene og deres selvtillid er sparket væk og de må ligge og se på, hvordan andre klapper hinanden på skuldrene.
se alle indlæg
cookies