web stats
Kategori: religion
avisen politiken og teologen paven
Jeg har ofte mistanke om, at journalister får et emne, de skal skrive om, og samtidig får de at vide, hvilken vinkel de skal skrive ud fra.
27-11-2012
Et brev til en journalist

Jeg er ikke katolik, men jeg læste teologi for mere end 30 år siden, og da var alle teologiske forskere enige om, at Jesus ikke var født i år nul. Din første sætning er derfor misvisende: "Jesus blev slet ikke født i år nul, som vi har regnet med. " Måske mener du "jeg" i stedet for "vi". Det kan også være, at sandheden om tidspunktet for Jesu fødsel ikke er nået ud til almindelige mennesker, men jeg er sikker på, at der præster som har nævnt det i en prædiken, for så at tilføje at vi ikke regner det for så vigtigt, hvornår Jesus blev født, men at han blev det. Overskriften, som du sikkert ikke har ansvaret for, er i øvrigt fordrejet: " Paven sår tvivl om Jesus' fødsel i ny bog". Dels er det vendingen, at paven sår tvivl. Han skriver det, som alle forskere er enige om. Og dels drejer det sig om tidspunktet for Jesu fødsel, mens overskriften antyder, at paven tvivler på Jesu fødsel.

Mærkeligt, at du længere nede i artiklen skriver:"Påstanden om, at Jesus slet ikke blev født i det, vi regner for år nul, er ikke ny." Men du prøver måske at redde det ved at kalde det en påstand. Det er en velbegrundet og accepteret teori, som mange andre videnskabelige teorier er.

Jeg synes du skulle have uddybet din påstand, at "paven for verdens en milliard katolikker nu selv står frem med påstanden i sin nye bog, er kontroversielt. " Er det kontroversielt, fordi paven viser, at han kan tænke, og tvivler du på, at de fleste katolikker kan tænke.

Din påstand om det kontroversielle, synes jeg ikke er velbegrundet og jeg kan ikke acceptere den. Jeg får tværtimod større respekt for paven. Og uden at jeg tror på paven som mit kirkelige overhoved, forekommer han mig ret sympatisk på dette punkt.

Nu vil jeg komme med en påstand. Jeg har ofte mistanke om, at journalister får et emne, de skal skrive om, og samtidig får de at vide, hvilken vinkel de skal skrive ud fra. Her er det så, at der i politiken helst skal stå noget negativt om paven. Ved at fordreje sandheden opnås resultatet.

venlig hilsen
se alle indlæg
cookies