web stats
Kategori: små iagttagelser
min hund
27-11-2012
Jeg har tit dårlig samvittighed over for min hund. Jeg leger for sjældent med den, dvs. aldrig. Jeg går sjældent tur med den, dvs. kun få gange. Jeg pirrer ikke dens intellekt med spændende opgaver, som kan tilfredsstille dens virketrang. Men mindst 3 gange om dagen siger jeg til den: " Du er en god hund." Når jeg tænker over det, har jeg sjældent fået det at vide i mit arbejdsliv, og det har jeg altid længtes efter. Nogen, der siger:" Du er god nok." Men jeg lever jo også som menneske. Min virketrang og intellekt har jeg selv måtte pleje på trods af mine arbejdsgivere, som ikke ønskede selvstændige slaver, selv om vi tit var på kursus i det.
se alle indlæg
cookies