web stats
Kategori: små iagttagelser
heldig
04-12-2012
Jeg er af en heldig årgang. Barndom i leg uden heldagsskole. Ungdom i 68, frit tagselvbord og gratis buffet, men jeg levede med bind for øjnene og holdt tand for tunge, så jeg ikke smagte på alle lækkerbiskenerne. Mit ønske var at få fem børn, og det kan man ikke få med hver pige man møder. Men jeg mødte en dejlig kvinde, som var lige til at sætte tænderne i og som også ville have fem børn. Der er dog altid en slange i paradiset. På et tidspunkt havde jeg fået kræft og forsvandt i kriminalromaner, som jeg læste på original sproget, fordi de var billigere og varede længere. Nu er der i hundredevis af dem i min kælder.

Da jeg dukkede frem, var kræften skåret væk, bestrålet og måske helbredt. Kort tid forinden havde jeg studeret på universitetet i en heldig periode, hvor der ikke var tidsregistrering. Jeg kunne forsvinde i bøgerne og modnes og sluge alt til mig i et tempo, som er godt for fordøjelsen.

Da jeg var færdig og gift, viste det sig, at adoptionsmydighederne så meget alvorligt på min kræft, som jeg havde haft ti år før. Det kæmpede vi med, mens jeg passede mit arbejde og huggede brænde. Vi levede i en stor uisoleret præstegård med højt til loftet, men der var gratis brænde, som lå bag præstegårdsladen. Dér lå i hundredevis af træstammer, som jeg stod ovenpå iført beskyttelsesdragt og sikkerhedssko og høreværn og en larmende motorsav. Ligesiden har jeg haft ondt i den venstre skulder. Brændefyret i kælderen var meget stort og blev jævnligt fyldt med brænde. Varmen var så kraftig, at vandet i rørene kunne give sig til at koge. Derfor var der et åbent vindue i hver stue og dem var der 3 af og radiatorerne stod på fuld varme, for at det ikke skulle banke for meget i rørene. Hvis det blev for koldt i stuerne, blev brændefyret fyldt op igen.

Endelig måtte adoptionsmyndigheder give efter for vores pres og vi adopterede med to års mellemrum to fantastiske piger fra Sri Lanka og Indien. Det var en heldig periode, hvor medierne ikke anså adoption for syndigt. Vi kunne hjælpe en forældreløs pige og en pige, hvis mor ikke kunne brødføde hende, og vi kunne hjælpe os selv, som var barnløse og brændte efter at give børn alle de kram, som de kunne tage imod. Jeg havde et heldigt arbejde, hvor jeg selv kunne bestemme og være meget sammen med mine børn. Hvis jeg skal pege på en slange i paradiset i denne periode, var det menighedsrådet.

Jeg er også i den heldige årgang, som kan få efterløn og har fået det. Slangen her er bureaukratiet. Først skal man have have efterlønsbevis. Jeg husker ikke om det var tre års lønsedler, som skulle sendes ind. Så skal man ansøge om at få lønnen udbetalt, og når det er bevilget og man alligevel ikke ser pengene gå ind på kontoen, skyldes det, at man på en internetside skal indtaste, at man ikke har arbejdet de sidste uger. Det har ingen selvfølgelig fortalt og indtastningsstedet er så godt skjult, at de færreste kan finde derind. Mon det er en form for jalousi hos myndighederne. De ved, hvad borgerne i følge loven har ret til, men borgerne skal ikke komme for let til det.

Det må man bøje hovedet for. Når myndighederne har så travlt, er det fordi borgerne, som forståeligt nok ikke forstår en skid, ofte ringer og spørger myndighederne, som heller ikke forstår en skid og derfor giver forkerte svar, så borgerne igen må ringe. Og myndighederne sender uforståelige og lange breve. Der er begreb inden for kunsten som hedder horror vakui. Det betyder frygten for tomt rum, dvs hvis der sendes et A4 ark til en borger er al pladsen på arket fyldt ud med lange afsnit og der er for en sikkerheds skyld tilføjet endnu en side, som også er fyldt ud. Hvis ikke brevet er et standard brev, som passer på alle og derfor ikke på den enkelte, må der være myndighedspersoner som bruger lang tid på at udfylde al tom plads i brevene.

Men selv disse myndigheder må give efter for pres og give den ihærdige borger, hvad han har ret til, så nu har jeg endnu bedre tid til mine børn, der er blevet voksne og tit besøger os. Når jeg hører hoveddøren blive åbnet, forlader jeg straks mit studerer- og rygeværelse, og går mine børn i møde og giver dem et kram.
se alle indlæg
cookies