web stats
Kategori: politisk satire
hvilke gear har jobcentre.
Før har det altid været de ledige, som ikke gjorde nok. Nu viser det sig, at det er jobcentrene. Men bliver de sendt til aktivering?
16-01-2013
Der er tvivl om, hvad jobcentre kan og skal, og de gør det ikke. Hvis ledige opfører sig på samme måde, bliver de straffet.

Centrene har i lang tid haft ét gear: kontrol. Formålet var vel, at hvis man kontrollerede de ledige, blev de hurtigt kede af det og søgte et job.

Nogle mener, at jobcentre mest var gearet til denne kontrol, og der blev kørt meget højt op i det gear. Alle har været enige om, at centrene ikke var så gode til at aktivere. De viste det vel også åbenlyst ved at lægge opgaven ud til private fupfirmaer. Kommunerne tjente på det, fordi de fik penge i kassen fra staten, når de kunne kalde en ledig aktiveret, selv om aktiviteten varede meget få timer. Alle var tilfredse, kontrolcentrene, de penge-aktive firmaer og de pengeglade kommuner.

Men pludselig sagde ministeren, at centrene skulle udføre god gammeldags formidling. Og centrene fik endnu flere penge. Det har vist sig, at centrene frikøbte nogle af deres ansatte fra andre opgaver (dvs. kontrol) og satte dem til at være personlige: Hver langtidsledig skulle have en personlig rådgiver, som kunne formidle kontakt mellem ham og en virksomhed. Eller at centrene udvalgte 5 blandt deres ansatte, som skulle være personlige. Men i flere tilfælde kunne de ikke finde de personlige, og den ledige fik ikke, hvad han havde ret til, personlig rådgivning.

Mon det var for at skjule at centrene slet ikke havde kontakt med det lokale erhvervsliv. Det mener en a-kasse chef, og det mener Mette. Jobcentrenes uduelighed er så stor at en a-kasserer rent ud siger:Vi er faktisk så kyniske, at vi siger til medlemmerne, at de i dag ikke skal regne med at finde job, hvis de ikke selv gør noget. De kan ikke regne med, at jobcentrene finder arbejde til dem." Og de ledige bliver opfordret til at spørge deres venner og familie, om de kender til et job.

Pernille mener, at jobcentrene skal tage sig sammen.

Hvor er det dejlig nye toner. Før har det altid været de ledige, som ikke gjorde nok. Nu viser det sig, at det er jobcentrene. Men bliver de sendt til aktivering?
se alle indlæg
cookies