web stats
Kategori: politisk satire
kommuner har selvstyre
Mange kommuner handler uregerligt og uansvarligt.
21-02-2013
Det er folketingspolitikere fra alle fløje enige om. Regeringen respekterer ikke kommunernes selvstyre, hvis de har overforbrug, så bliver de straffet og udsat for sanktioner, som verdenssamfundet gør over for banditstater. Men når kommunerne optræder som endnu større banditter og har underforbrug*, lader regeringen som ingenting.

Mon underforbruget resultaterer i et overskud i kommunekassen, som kan investeres. Kommunerne kan ikke holde styr på deres mange kasketter. Der er f.eks. en meget fin kasket med guldsnore, og hvor der står "bankdirektør". Når kommunen tager den kasket på, foretager de lige så uansvarlige financielle transaktioner*, som bankerne.

Kommunerne har også en bøllehat eller også er det en kasket, hvor der står "Danmarks største arbejdsgiver", som de kan tage på, når de vil genere borgerne eller de kommunalt ansatte. Når de har den kasket på, får de et ondt udtryk i ansigtet og de skræmmer og truer de arbejdsløse, lukker øjnene for syge, udliciterer til kriminelle for ikke selv at gøre det beskidte arbejde, chikanerer rygere, indsamler beviser med ulovlige metoder , kræver at en borger skal have elektrochok for at få sygedagpenge, sylter 300 børne- og ungesager , svigter fyrede medarbejdere, gør socialarbejdere bange og udviklingshæmmede, skærer ned på handicapområdet, men bygger altfor store stadions.

Kommunerne kan også tage en glorie på og sige, at de har leveret alle de akutjob, som de skulle, men de siger ikke, at der er kommuner, hvor ingen af stillingerne blev besat af akutansøgere.

Kommunerne kan også tage den snu og uspekulerede kastet på. De kradser penge* ind hvor de kan, og beskærer overalt, ikke mindst skolerne*.

Kommunerne optræder som byggematadorer. Politiken skriver:" KL-formand skjulte planer om kontroversielt højhus ved fredet sø."

Imens har kommunerne meget travlt, ikke med at hjælp borgerne, men med at læse alle de mange regler. Men selv om de bruger megen tid og mange ressourcer på det, kan de alligevel ikke forstå reglerne*

Hvordan kan man sige, at kommunerne er selvstyrende, når de ikke kan styre sig selv. Mange kommuner handler uregerligt og uansvarligt. Det gyser mig ned ad ryggen når jeg hører ordet "frikommuner". Mon de er mere hæmningsløse end de selvstyrende.

Mon kommunerne i det skjulte er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening. De mange penge, som kommunerne kradser ind, må havne et eller andet sted, når de ikke bruges til borgernes bedste.
se alle indlæg
cookies