web stats
Kategori: politisk satire
jobcentrene har det dårligt.
jobcentrene kritiseres for, at de ikke gør nok og ikke gør det godt nok. Og de giver sig til at græde.
22-02-2013
Det gælder både lederne og de ansatte, som der er mange af.

Jobcenterlederne flygter, fordi de har dårlige arbejdsbetingelser og regner det hele for et cirkus, og deres stillinger bliver ikke opslået som akutjob, så akutledige kan søge dem, og de har ellers slet ingen arbejdsbetingelser at kæmpe med.

Jobcenteransatte tør ikke sige op, fordi de ved, hvordan de ledige behandles. I stedet for græder de. Kritik af jobcentre giver ansatte stress, hovedpine, mavepine og søvnbesvær - Politiken.dk: Flere sidder og græder på arbejdet og nogle medarbejdere har kun holdt en uges sommerferie for ikke at komme yderligere bagefter med sagsbehandlingen

Det er hovedet på sømmet, at deres minister kritiserer dem. Det kan de ikke bære. De har ellers fint i mange år kunne bære kritikken*, som kom fra de ledige, som ikke blev regnet for noget, så det blev der ikke grædt spildt mælk over.

Selv om der er så mange regler, som de ansatte i jobcentrene skal følge, er det lidt tilfældigt, hvad de gør, og det må heller ikke være særlig tilfredsstillende. Tilbud til kontanthjælpsmodtagere er præget af tilfældigheder - Information. " Det kan kun forklares i forskellen mellem jobcenterstrategierne. Nogle gør noget, og nogle gør ikke noget. Og nogle gør meget ét sted og mindre et andet sted. Det er en del af hele setuppet omkring beskæftigelsesindsatsen med jobcentrene og kommunaliseringen. Og det er jo det, så får man forskellige strategier rundt omkring i kommunerne," siger Henning Jørgensen.

Min konklusion er, at jobcentrene føler sig kritiseret for, at de ikke gør nok og ikke gør det godt nok. Men det er da lærerigt for dem. Nu føler de, hvad de ledige har følt i mange år, hvor de er gået grædende hjem, fordi jobcentrene kontrollerede og kritiserede dem.

Den gamle vending, som godt kan bruges i et nyt afsnit, viser her sin berettigelse: "De første skal blive de sidste."
se alle indlæg
cookies