web stats
Kategori: tyndmand
Gud i natten
10-03-2013


Jeg kan ikke sove, Gud, og prøver at tænke på dig. Jeg ved at du har større problemer end min søvnløshed. Der er f.eks. nogle som lider af barnløshed. Min indre smerte kan ikke sammenlignes med det. Men du har sagt, at du er med, selv når en lille fugl falder til jorden. I forhold til dig og til alle de mennesker, som verden myldrer med og som nu foretager sig alt muligt, er jeg kun som en myre. Men åbenbart er du også med en lille myre som mig, når den er faldet. Det er ikke fordi du glemte mig et øjeblik og havde travlt andre steder, at jeg faldt. Du så det hele meget nøjagtigt som i slowmotion. Du følte med i hvert slitsekund. Jeg ved så ikke hvorfor du ikke gjorde noget. Er mit fald godt for noget. Kan du mene, at noget ondt er godt. Eller må du finde dig i det og lide med dem der falder. Hvor store er dine lidelser ikke. Du ser hvad der virkelig sker. Vi mærker kun lidt og kan ikke gennemskue det onde som rammer os. Du ser det hele og lider. Er det derfra alle dine kræfter kommer. At du hele tiden må stå igennem at følge alle menneskers sorger. Du har flere kræfter end 100 gange 100 atombomber. Men du spreder bare ikke død men liv. Er det ud af din lidelse at du spreder alle de oplivende mirakler. Er det for at tage vores opmærksomhed væk fra sorgen. I går gik jeg træt ned til byen. Den nat havde jeg heller ikke sovet. En pige kom løbende mod mig og forbi og sendte mig et smil. Det var helt unødvendigt. Jeg havde intet gjort for at fortjene det, tværimod. Jeg var træt og sur og bemærkede hende knap nok. Men så fik jeg et smil som en atombombe, der spreder liv. Hvorfor er det altid søm og gift i de bomber som mennesker fremstiller. Der kunne være blomster eller pengesedler.

Det store spørgsmål: hvor kommer de onde bomber fra, både dem som falder fra himlen, og dem som pludselig sker ud af det blå, et uheld, et uhelbredelig sygdom. Der er er noget i vejen i vores verden, ikke kun menneskene, men noget grundlæggende galt. Hvorfor tillader du det, Gud. Er det fordi du ikke vil skade os. Fordi det hele er filtret sammen, og du bliver nødt til at rykke os op med rode, hvis det onde skulle fjernes. Så meget ondt er der i os.

Jeg bliver helt mig selv, når jeg taler med Gud. Der falder alle skøre tanker væk, og kun mine tanker bliver tilbage

Jeg må hellere forklare. Jeg gik over ved de 20 broers sted. Det er gaden dæmningen, hvor åen er blotlagt. Der er en fodgængerovergang, så bilerne skal holde, men fodgængerne behøver ikke vente på grønt lys. De kan forsøgsvis sætte en fod ud, og se om bilerne holder, og det gør de. Men på den anden side er en plads, som tidligere var smuk med parkeringsbåse og træer. Nu er det en legeplads, dvs. jeg har aldrig set nogen lege dér. Det er en plads med nærmest kosmiske legeredskaber. Der står også et stort toilet, som er beklædt med plastbobler, som fra Mars. Toilethuset er hævet lidt over jorden, måske for at rotterne kan færdes frit under det. I dag hørte jeg nogle børn, som lo og legede. Det var to teenagebørn, som gyngede i en mærkelig gyge, som har en lang arm, hvori der er hængt en stor gryde, hvor børnene lo og snakkede sammen. Jeg var ikke nået helt ind på fortorvet og blev overrasket over det sjældne liv på den øde plads, og jeg så ikke at der var en kant ind til fortorvet. Min ene fod stødte mod den og jeg faldt. Jeg var med i det i hvert splitsekund og jeg tænkte, at jeg ikke ville sætte mine hænder ned i fortorvet og brække dem begge. Jeg ville hellere falde på min højre skulder. Min venstre skulder har en gammel skade. Så jeg ville hellere skade den anden. Forstå det hvem der kan. Jeg kan ikke. Dér lå jeg. Vejret var pustet ud af mig, og jeg rullede rundt for at komme op og mærke hvordan det hele stod til. Man ved aldrig først hvor slemt det er. Kroppen bedøver sig selv til at begynde med. Og jeg gik ganske langsomt og prøvede at trække vejret. Man føler sig mærkelig gammel, når der er noget i vejen. Jeg følte mig ret gammel. Det gjorde jeg også om aftenen, da jeg ikke kunne sove og talte med Gud om det.

se indholdsoversigt til Postkort fra tynd mand i Vejle
se alle indlæg
cookies