web stats
Kategori: tyndmand
Fortsættelse følger
10-03-2013


Ham, der skriver er sygemeldt med depression, og alt er gået i stå. Han orker ikke, at jeg går ned i byen, så nu sidder vi her og der. Jeg med min transistorradio på P1 og han på Discovery med lastbiler på frosne søer i Canada i snestorm. Det er godt han ikke lader mig gå ned i byen, så havde det sikkert været i sne til knæene. Men jeg har en hemmelig plan. Dette er selvfølgelig skrevet flere måneder efter, hvor søerne og sindet er smeltet. Jeg har haft travlt i mellemtiden. Der er meget at berette om. F.eks. har er de fem søstre vokset i antal og er nu to. Det er to lejlighedstårne, som kan ses fra Koldingbakken. Den første søster stod alene i flere år, men nu er der skudt endnu en søster op, lige så skæv som den første. Når de kan kalde de to boligblokke for de fem søstre, mon det så også betyder, at de kan kalde ti boligblokke for de fem søstre, og betyder det at kommunen i sin boligrus, vil lade søstre skyde op her og der i byen, som skæve padehatte i en rådden skovbund. Byen er rådden. Kriminaliteten vokser nede i mørket og oppe på kommunen. Det har givet mig den store travlhed.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal ende og begynde. Der er et mord i Tusindårsskoven, hvor morderen mangler og den myrdede er blevet blind. Jeg begynder med det, som jeg kan se, min ny tilkommende niece, Jette. Jeg har ikke talt med hende et stykke tid. Men i nat drømte jeg, at jeg boede i et to etagershus. Soveværelsedrne lå ovenpå. Og pludselig hørte jeg et højt brag deroppefra. Jeg styrte derop og ind på børneværelset. Dér lå Jette og Peter på gulvet, sengen var væk, deraf det store brag. De var begge i nattøj og de var ti år gamle og de var mit ét og alt. De jamrede meget, men Peter pegede på Jette og på hendes mave. Hun havde forfærdelig ondt i maven. Jeg fik sådan en medlidenhed med hende, som jeg aldrig har haft før, men nu er jeg jo også hendes onkel.

De næste par dage tænkte jeg kun på at møde hende og endelig lykkedes det og hun havde ondt i maven. Hun fortalte om en chokrende oplevelser, som hun havde haft på handelsskolen. Læreren ville vise hvor meget vi er påvirket af andre. En elev blev udvalgt og sendt uden for døren. Læreren sagde til de tilbageblevne, at når eleven kom ind og blev stillet nogle spørgsmål, skulle de andre benægte hans svar og påstå at de var forekerte selvom de ikke var det. De skulle modsige ham i alt. Som sagt, så gjort, bortset fra at eleven hurtigt brød grændende sammen over at have mødt en sådan uforståelig modstand, og også flere af de andre fik tårer i øjnene af dårlig samvittighed over, hvad de havde gjort imod ham. Jette var ikke kommet over det og følte sig utryg. Jeg sagde, at da jeg jo var hendes onkel, kunne hun være helt tryg og at jeg nok skulle ordne sagerne. Da var det at jeg fik travlt. Jeg som aldrig går ind i en butik, undtagen fakta, vovede mig langt ind i Fætter BR. Jeg skulle have nogle remedier til at ordne sagerne med og kom da også ud af butikken igen.

Jeg er vant til at gå så jeg nød turen ud til handelsskolelærerens hus. Da jeg stod uden for huset og det var sidst på eftermiddagen og læreren sikkert var hjemme, måtte jeg lige gentage den lange sætning jeg havde øvet og jeg tog min stirren på. Når jeg stirrer og taler længe, virker det hygnotisk. Det har virket før over for en teknisk forvalter. Jeg tog politikmands kustymet fra Fætter Br ud over mit tøj. Det gjorde ikke noget, at det ikke så realistisk ud, for læreren ville blive fanget af mit blik og ikke se så meget andet. Jeg gik langsomt op til huset, der var fra 70-erne og så lige så kedeligt ud. Hvorfor dør nogle huse ikke når de bliver 50 år. Jeg ringede på og ventede og hørte skridt bag døren og den åbnede med en forundret handelsesskolelære. Inden han kunne tænkte sig om, var jeg igang med øjne og mund: "Jeg kommer fra BR, bureau for regninger, og vil vide, hvorfor du ikke har betalt den bøde på 5000 kr, som du flere gange har fået rykker for, så den nu er på 6000 kr. Men du vil måske hellere sidde den af med 20 dage i fængsel. Vi kunne også aftale, at jeg går til din rektor og forklarer, at du har fået en bøde, som du har holdt hemmelig for ham, og som skyldes at du har udført psykologisk skadelige eksperimenter med din handelsskoleklasse. Eventuelt kunne det også klares med en undskyldning over for klassen og et løfte om, at du aldrig gør den samme igen." Jeg kunne se, at læreren skiftede ansigtudtryk undervejs, fra undren til chok til frygt til skam. I nøjtagtig samme øjeblik jeg havde fuldendt sætningen, løftede jeg mit ene ben ved knæet og blev usynlig. Det virker ikke altid, men denne gang lykkedes det. Og lærerens ansigt afspejlede nu alle følelser på én gang. Han stod som lammet og så på mig, der var usynlig. Så kiggede han ned ad gangen, men dér var ingen. Så lukkede han langsomt døren. Jeg blev stadig stående ubevægelig, hvis han skulle finde på, at åbne døren for at forvisse som om det syn han havde set. Da jeg hørte at skridt fjernede sig fra døren, hoppede jeg på et ben lidt ned ad gangen, inden jeg med almindelig tilfreds gang skridtede ind mod byen. Længere ned ad vejen stoppede jeg fætter BR kustymet i en affaldsspand.Stille sagde jeg: Gud jeg ved godt, at det lignede hævn, og at det er dit område. Men kunne vi ikke kalde det forebyggelse for at det samme onde ikke skal ske igen. Jeg fik så stille et svar, at jeg ikke kunne høre det.

se indholdsoversigt til Postkort fra tynd mand i Vejle
se alle indlæg
cookies