web stats
Kategori: tyndmand
Forklaring følger
10-03-2013


Mit formål er at få tiden til at gå. Derfor tager jeg aldrig med bus. Bedst er det at tiden går uden at jeg tænker, derfor sover jeg meget, så er jeg væk og glemmer. I p1 taler de meget om, hvad man kan gøre for at leve længe. Jeg har aldrig hørt om, hvad man skal gøre for at sove længe. Mens andre gerne vil leve i 100 år, vil jeg gerne sove i 100 år. For at opnå det skal man bare undgå, at andre kysser én på munden. For at undgå det snakker jeg så lidt med andre som muligt. Men der er nogle, som jeg ikke kan undgå at svare. Jeg har en svaghed. Jeg snakker meget med Gud. Det kan også give problemer, hvis Gud vil have mig til at gøre noget, som ikke er behageligt, som f.eks. at snakke med andre mennesker. Men det kan være nødvendigt for at rette op på det, som er skævt. Der er meget, som er skævt, men Gud forlanger ikke altfor meget af mig. Jeg tror, at han har andre, som også går rundt og retter op. Jeg ville helst undvære det og være skjult, men det bestemmer jeg ikke selv. "Gud, hvorfor kan du ikke lade mig i fred". Gud svarer: " Kun hvor jeg er, er der fred." Jamen, det har du sikkert ret i, men det er besværligt. Jeg ville helst have at dagen går efter en plan, hver dag den samme. Gud, det som du beder om, bryder alle planer. Det er mere end jeg kan klare. Gud svarer: " Jeg beder dig aldrig om mere end du kan klare. Og måske får du nye kræfter af det."

Jeg lytter til, hvad Gud siger, for Gud er ham, der fortæller og hvis han holdt op, ville hverken jeg eller ham, der skriver være til. Det ligner ham, der skriver og tror, at han bestemmer helt over mig, men det er tit, at jeg giver ham ideerne til, hvad der skal ske og han ved ikke hvor det kommer fra, måske kommer det også fra ham der fortæller, som har et formål vi ikke kender til. Vi kan ikke se Gud, for så ville der komme en kosmisk hylen. Hele universet ville blive sat i svingninger.

Der er en person, som jeg ikke kunne undgå. Jeg har prøvet. Jeg har gået over på den anden side af vejen, når jeg så ham langt fremme. Men denne gang lykkedes det ikke. Han dækkede hele fortorvet og en del af vejen som en god fodboldspiller. Han er meget solbrændt, selv om han har en stor, sort stofhat på hans hoved, og langt hår i hestehale. Han er stilfuldt og afslappende klædt i matchende jordfarver. Han går også ned i byen om formiddagen og kommer hjem hen på eftermiddagen. Han går elegant og roligt, men ret slingrende. Derfor kan han dække fortorvet og dele af vejen. Hvis jeg vil undgive til højre for ham, slingrer han derover, og det samme med venstre, så vi standser over for hinanden. Han snakker altid højt med sig selv og med dem han møder. " Dig kender jeg," siger han, " vi bor begge i blokkene og vi handler i Fakta. Jeg kender ikke dit navn, men det hjælper ikke at du fortæller mig det. I næste øjeblik har jeg glemt det. Jeg er navneblind. Selv mine børn kan jeg glemme navnene på indimellem. Jeg er hippi og har været det så længe tilbage som det er muligt. Jeg går ind for fri kærlighed. Det gjorde min kone ikke, men jeg kan være mget charmerende i korte perioder, så hun glemte, hvordan jeg var. Lige nu kan jeg ikke rigtig huske hendes fornavn. Det kommer om lidt. Nu om dage er der kun få, som går ind for fri kærlighed, ja ikke engang kærlighed. Man skulle gøre noget, starte en bevægelse som hippierne, der kunne løsne folk op. Folk er fyldt af knuder. Med vilje går jeg altid langsomt, jeg kan heller ikke gå hurtigt uden at falde, men det gør at jeg kan nå at snakke med folk og jeg har tid til at snakke med mig selv. Folk går så hurtigt, fordi der er så meget de skal og har glemt sig selv. Ja, de har slet ikke tid til at gå, men tager bussen og sidder som får, der skal føres til klipning. Der er ikke mange andre end os to, som hver dag går ned til byen og tilbage."

Det gode ved ham er at man ikke behøver at svare ham, så jeg står stille og lytter. Jeg har det svært med personer og særlig dem, der drikker andet end mælk. Man ved aldrig hvad de kan finde på. Endelig siger jeg: "Vi må tænke over, hvad vi kan gøre for at løsne folk op." Til Gud siger jeg: " Hvad har du nu bundet mig på halsen. Det virker noget kvælende.

se indholdsoversigt til Postkort fra tynd mand i Vejle
se alle indlæg
cookies