web stats
Kategori: politisk satire
148.000 kr. på bankbogen
de arbejdsløse har ikke så meget på deres bankbog, som de ikke har
27-03-2013
Sådan er overskriften på en nyhed i www.business.dk: Hver dansker har 148.000 kr. på bankbogen

Når jeg ser den person for mig, som har formet denne overskrift, så ser jeg først en ubekymret praktikantelev. Hvis han tænker, er hans ene tanke vel, at hvis man tager den samlede opsparing og dividerer med antallet af danskere, fremkommer beløbet 148.000 kr.

Det kunne man gøre i andre af livets forhold. Hvis man tager den samlede årlige høst af æbler på 23.000 ton og siger, at et æble vejer 100 g, så fremkommer denne overskrift:" Hver dansker har et æble i kælderen." Og enhver avislæser ville straks tænke, at det ikke passer, for der er mange danskere, som ikke har en kælder.

I hvert fald undrer jeg mig over overskriften fra Business, som skulle have forstand på tal og økonomi. Ingen af mine venner eller bekendte har 148.000 på bankbogen, selv om ingen af os nogensinde har været arbejdsløse. Men jeg har opført mig som ansvarsbevidst borger, der ved, at samfundet holdes igang ved hjælp af efterspørgsel, som kun opstår, når der bliver brugt penge, og derfor har jeg en gæld på 168.000 kr.

Jeg ved, at de arbejdsløse, som jeg læser om i avisen og som jeg ikke kender, ikke kan have ret mange penge på deres bankbog. De har langt fra overhovedet en bankbog, da de i det hele taget kan have svært ved at finde en bank, som vil have dem.

Når jeg ser en sådan overskrift, er min første umiddelbare tanke, :" Der er nogle, som har taget mine 148.000." Eller endnu værre: Der må være nogle, som går rundt og tager fra folks bankbøger, og det kunne være spændende at læse om dem i aviserne. Dér hører vi mest om folk, som ingenting har, og hvis de har det mindste bliver det frataget dem for at de kan få hjælp. Hvorfor hører vi aldrig om de mange eller få danskere, som har mistænkelig meget stående på deres bankbog.
se alle indlæg
cookies