web stats
Kategori: små fortællinger
Huset med de Tusind spejle
29-03-2013
Der var et sted, som blev kaldt Huset med de Tusind spejle.

En lille glad hund hørte om stedet og ville se det. Da den ankom, hoppede den glad op af trapperne til fordøren.

Hunden kiggede ind med sine løftede ører og vrikkende hale. Til dens overraskelse så den 1000 andre glade, små hunde med vrikkende haler. Hunden kunne ikke lade være med at smile over dem, og fik som svar store smil fra 1000 hunde.

Da hunden forlod huset tænkte den:" Det var dog et dejligt hus. Her vil jeg komme tit."

I samme landsby var en anden lille hund, som ikke var helt så lykkelig som den første, og den besluttede også at besøge huset. Den kravlede langsomt op ad fortrappen med hængende hoved og så ind ad døren.

Da hunden så 1000 uvenlige hunde stirre tilbage på den, knurrede den ad dem og blev skrækslagen over at se 1000 små knurrende hunde. Hunden skyndte sig hurtigt væk, mens den tænkte:" Det var dog et forfærdeligt sted og jeg kommer aldrig tilbage."

Oversat fra engelsk*
se alle indlæg
cookies