web stats
Kategori: religion
om ateistisk kronik
På baggrund af en 16-årigs død kritiserer en ateist al religion
16-05-2013
den flade, firkantede og forurettede ateisme.

Mine tanker om en kronik i Politiken.

Jeg vil prøve i det følgende at koncentrere mig om den ateistiske tankegang og ikke følelserne hos kronikkens forfatter.

Kronikkens udgangspunkt er et ungt familiemedlems død. Spørgsmålet stilles:" Hvordan kan en gud, der kaldes god og mild, tillade en sådan eklatant uretfærdighed? Det er meningsløst, at et ungt menneske .. omkommer."

En ren fornuftig og realistisk tankegang kunne være, at der i verden hver dag er mange unge mennesker, som dør enten øjeblikkelig ved et traffikuheld eller mord eller efter længere tids sygdom. Vi kan ikke forstå, at nogen mennesker dør af andet end alderdom. Vi kan slet ikke forstå, hvis en person dør en voldsom død.

I en sådan situation er enhver trøst til de pårørende en falsk bortforklaring, som de pårørende i øvrigt opfinder mange af. De tænker: Han led i det mindste ikke. Han mærkede intet. Han blev sparet for noget værre i en senere alder. Han fik dog 16 gode år.

Men det duer ikke. I en sådan situaion findes ingen forklaring. En præst kan heller ikke trøste. Også han mister alle sine egne ord.

Kronikøren har en meget knudret tankegang, når han skriver, at den lindring, som en præst kunne give under henvisning til Gud og Jesus, er en skjult hån. Og han forklarer:" Universets herre og hans enbårne står for skabelsen og frelsen; hvordan kan man lade sig trøste i deres navn?" For det første er tankegangen meget dogmatisk, for det andet er sammenstillingen mærkelig: Netop Gud, som står bag alt det gode i livet, og hans søn, som vil hjælpe os ud af det onde, må vel kunne trøste.

Når de pårørende og præsten har mistet alle deres egne ord og intet kan sige, kan ordene fra Gud alligevel siges. Både den døde og de sørgende gribes af Guds kærlige hånd midt i alt det ubegribelige. Det onde får ikke det sidste ord. Der kommer ingen forklaring, og da slet ikke at ulykken kan tolkes om en straf fra Gud.

Typisk for ateistisk tankegang er at den tager en enkeltstående sætning fra bibelen, helst fra Det gamle Testamente, og tager den som hele bibelens udsagn om Gud. Kronikører skriver:" gud vil straffe »fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig«" . Det er " vidnesbyrd om kristendommens særdeles fortidige oprindelse."

Men bibelen består af mange menneskers meninger om Gud. Den sætning, som kronikøren citerer, er ikke kendetegnende for bibelen. Jeg kunne opremse mange andre sætninger, som har et helt andet syn på Gud og straf, især hos Jesus.

Det er mærkelig firkantet og fordomsfuldt og i hvert fald ufornuftigt at plukke nogle få ord ud af en bog, som strækker sig over mange hundrede år, dvs. nogle udsagn er 2600 år gamle og nogle er 2000 år gamle. Tænk hvis man tog en urimelig sætning fra Jyske Lov og sagde, at den nuværende dansk lovgivning var sådan, selv om alle kan se, at vores lovning er anderledes en Jyske lov. Ikke fordi Jyske Lov er fortidig. Måske er der endda nogle, som vil sige, at ånden i Jyske lov er grundlaget for vores nuværende love, bl.a. indførte Jyske Lov bevisførelse og vidneførsel i stedet for blodhævn.

Det er mærkelig firkantet og fordomsfuldt, at kronikøren taler om kristendommens særdeles fortidige oprindelse som om intet fortidigt kan være ægte. Der er mange malerier, som er flere hundrede år gamle, og som er mesterværker, der rummer så mange tanker og følelser, at vi aldrig kan bliver færdig med at nyde dem.

Hvis man ikke læser bibelen med forudintagede meninger og finder få sætninger, som passer til ens egne fordomme. Hvis man læser bibelen ligesom en jurist, der ikke har en mærkelig skjult agenda, læser Jyske Lov og efter lang tids eftertanke kan sige, hvad ånden bag ordene er. Hvis man læser bibelen med sin fornuft, er det forbavsende i hvor høj grad ånden er den samme fra først til sidst i bibelen: Guds ufattelige og umenneskelige kærlighed; umenneskelig forstået positivt.

" Gud er enten impotent eller ondsindet. Er dét en gud, der er værd at dyrke?" Også det er en mærkelig sætning. Hvis Gud er Gud, er det vel ikke op til os at bedømme ham, om han er værd at dyrke. Sagt omvendt: hvis vi kunne bedømme om Gud er værd at dyrke, ville han ikke være Gud. Kristendommen taler helt anderledes om gudsdyrkelsen.

Se første korintierbrev kapitel 1: Guds visdom er modbydelig for menneskene. Af sig selv ville mennesker aldrig finde på at dyrke den Gud, som Jesus og Paulus fortæller om. Han forekommer idiotisk og svag. Men Paulus skriver:" Guds dårskab (idioti) er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker." Gud åbenbarer sin uendelige kærlighed på en måde, som er os imod.

I kronikken kommer herefter en længere udredning om Islam. Mon det er en af kronikkørens kæpheste, som pludselig midt i det hele og uden sammenhæng skal ud og luftes. I hvert fald har han helt glemt udgangspunktet, det voldsomme trafikdrab af en 16-årig veltrænet dreng, som kronikkøren måske kun har brugt for at skrive en kronik og få den i avisen og bruger lejligheden til at lufte så mange af hans meninger som muligt, selv om de intet har med sagen at gøre. Åh, nej, undskyld. Det har jeg lovet ikke at gøre, at angribe ateisten som person. Men det blev lige for meget.

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at læse ateistiske skrifter. Tit er de meget springende i argumentationen, som om der er skudt med et haglgevær for dog at ramme et eller andet. Mærkeligt når ateister mener om sig selv at de er fornuftige, videskabelige og rationelle, og så kan de ikke gennemføre en sammenhængende argumentationsrække. Jeg får en følelse af at møde et menneske, som har mistet ydmygheden over for sandheden, men har taget mere patent på sandheden end selv de mest fundamentalistiske kristne, som jeg i øvrigt har det lige så svært med.

Endelig kommer kronikkøren tilbage på banen:" Det er ikke meget, man som ikketroende forlanger, blot en konkret henvisning til Guds eksistens." Det er en mærkelig vending: Det er ikke meget, man som ikketroende forlanger. Jeg synes det er rimelig meget og så endda forlange. Det giver ikke grundlag for en god samtale, at den ene siger:" Nu forlanger jeg." Og så er forlangenet totalt ufornuftigt. Hvis mennesket kunne bevise Gud, ville det, som blev bevist ikke være Gud, da mennesket med sit bevis ville stå uden for Gud og bedømme ham som en genstand. Det er ikke bevis for Gud, men foragt for Gud.

Måske findes der kun to slags mennesker. Dem, der ikke tror, at Gud eksistrere, og dem, der tror, at Gud er vores kære himmelske Far. Dem, der tror, at Gud er ond, tror ikke på Gud, men ophøjer deres egne bedømmelser til gud. Det er umuligt kun at tro på Guds eksistens. Gud kan ikke eksistere uden egenskaber. Enten er Gud ikke, eller også tror jeg på Jesus, som siger, at Gud er vores himmelske Far, hvilket jeg aldrig selv kunne komme på. Det modsige jo af meget af det, som jeg ser.

Det er ikke uden grund, at bibelen fra først til sidst fastholder, at ingen mennesker kan overleve at se Gud. Guds kraft er ufattelig. Med en sammenligning kunne jeg sige, at Gud er den lidende Far, som følger os i så stor tålmodighed og tilgivelse, at vi ville brænde op indvendig hvis vi skulle se og rumme alt det.

I dag har jeg fået nok af kronikken og vender måske tilbage en anden gang og fortsætter.
se alle indlæg
cookies