web stats
Kategori: få luft stykker
læserbrev fortsat
om tomme ord
26-05-2013
Inden jeg spoler tilbage til det, som ændrede mit liv totalt, må jeg ganske kort omtale ord. En venstre politiker har netop udtalt, at partiet har skiftet standpunkt, men ikke holdning. Den samme politiker sagde for nogle dage siden, at han var i Grønland, som ligger langt væk fra den danske kommision, som er ved at rode op i en sag om ministeriel mishandling af statsløse. Men han var ikke i Grønland. Han har tidligere sagt til en journalist, som spurgte, om man kunne stole på hans ord:" Du skal regne med det, jeg siger - i den kontekst, det bliver sagt." For at slippe for at blive forhørt uden mange dage betænkningstid, siger han, at han var i Grønland. Nogle dage efter siger han, at han ikke var i Grønland, for nu er konteksten en anden, da han har opnået, hvad han ville, udsættelse af afhøringen for kommisionen.

Min leder kom en dag og spurgte om jeg ville have titlen: super bruger af automatiseret test i java. Det havde han sikkert talt med de andre ledere og superlederen om var en god idé, at der fandtes ambasadører for denne test i hver afdeling. Jeg skulle have sagt " ja, selvfølgelig" og fået en stjerne hos ham og han en stjerne hos superlederen. Men jeg var ærlig og svarede, at jeg gik meget ind for testdrevet udvikling men jeg var imod den testmetode, som den fine afdeling i virksomheden ville have tromlet ned over os. Testen duede ikke over for java, og jeg forklarede hvorfor. Jeg vidste også, at testen ikke kunne automatiseres, og jeg kendte ingen, som brugte den eller ville bruge den og jeg ville heller ikke selv, da det var spild af tid. Jeg sagde til min leder:" I den titel, som du vil give mig, har jeg måtte sætte minus ved alle ordene undtagen super, som så taber enhver mening.
se alle indlæg
cookies