web stats
Kategori: få luft stykker
læserbrevet 5
om støj
28-05-2013
I dag hørte jeg min nabo save brænde. Han havde valgt en stille sommeraften, den bedste i lang tid. Han havde valgt en mekaniseret neglefil til at save stykkerne over med. Sådan lød det. Jeg har længe leget med tanken om at købe en meget kraftig megafon. Jeg ville stille mig tæt ved hans hegn og jeg ville råbe i megafonen:" Kunne du ikke have valgt en gråvejrs dag til det." Det skulle være så højt, at han savede på kryds og tværs i det stykke han stod med og gik rystet ind i sit hus og ikke sagde et ord.

Jeg kunne have talt lidt længere og sagt:" Hvorfor vælger I kl.17.30 til at save brænde. I går hjemme hele dagen fordi I er unyttige arbejdsløse eller nyttige efterlønnere. I har valgt et tidspunkt, hvor de skulle slappe af, alle dem, der i dag har været ude i arbejdslivet, som er præget af ret og pligt, mest det sidste, og nu sidder og skærer tænder af alle deres oplevelser fra samfundet. Jeres skærende neglesaverlyd gavner ikke på det.

Jeg gik over til Fakta for at hente et par øl til at dulme mig med, og undervejs tænkte jeg, at det var bedre at vælge Bethovens 5. symfoni fra Spotify og vende højtalerne ud af vinduet på fuld styrke. Desværre da jeg kom hjem, var naboen gået ind for at spise. Man kunne også optage hans neglesavergennemknogleogben lyd og afspille den for fuld styrke uden for hans spisestue vindue.

Nogle af vores venner har prøvet Mozart. De bor også ved siden af Fakta, et andet end vores. Dér legede nogle drenge højlydt på skateboards. Min ven vendte højtalerne og satte Mozart på og drengene forsvandt.

En gang min kone og jeg var i en storby ved deres største jernbanestation, undrede jeg mig over, at der alle steder var en svag lyd af Mozart. Senere læste jeg, at det var for at holde narkomaner væk. De er ikke til Mozart. Hvilken komponist skal man vælge for at holde Fakta væk.
se alle indlæg
cookies