web stats
Kategori: få luft stykker
aaah-dag
Der findes ikke kun mennesker, som tager øv-dage. Der findes også øv-mennesker, som tager livslysten fra andre og sig selv.
28-05-2013
Mine døtre, som er 20 og 22 år, er stadig forundret over, at jeg i deres skoletid jævnligt sagde til dem:" I skal mindst holde én pjækdag om året." Hvis de en dag var kede af det, trætte og modløse, sagde jeg:" Det er da i dag du skal holde din pjækdag." Dels var det for at give dem ansvarlighed. De måtte vide, at de i sidste ende selv bestemte over vigtige områder i deres liv. Dels var det for at give dem frihed. Hvis de gjorde noget, var det fordi de selv ville og ikke fordi andre krævede det. Dels var det for at lære dem civil ulydighed. Hvis nogen kræver for meget af dig, skal du sige fra. De er ikke mere autoriteter, end du gør dem til. Du skal lytte til dig selv, hvad dit sind og krop kan klare.

En overborgmester udtaler:" »Nej, jeg har faktisk altid gjort det at passe mine ting til en værdi i mit liv. Jeg tror ikke, at der kan findes ét eksempel på, at jeg bare af ren pjæk ikke har passet mine ting."

Det fortæller noget om hans liv. Han har levet et privilegeret liv, hvor ingen har stresset ham.

Det fortæller noget om ham som person. Han kan ikke sætte sig ind i andre menneskers forhold. De kan være så stressede, at det er vigtigt, at de ikke bare tager én øv-dag, men en hel øv-uge.

Tænk hvis arbejdsgivere sagde til deres ansatte:" Du skal kun komme på arbejde, når du vil." Det ville give ansvarlighed, frihed og selvstændighed til de ansatte.

I avisen står der:" Københavns Kommune har de senere år iværksat flere initiativer, bl.a. projektet Tidlig Indsats, for at nedbringe sygefraværet. Og med succes." Det skal forstås som succes for kommunen. De ansatte er blevet stresset til ikke at melde sig syge. De har gået halvsyge på arbejde eller gået med meget dårlig samvittighed derhjemme og blevet syge af det. Det var ellers en tidlig indsats, de gjorde, når de tog en mental eller fysisk sygdom i opløbet. Københavns succes har sikkert medført, at flere bliver langvarigt syge, fordi slæber sig på arbejde indtil sygdommen bliver så tung en byrde, at de ikke kan kravle længere.

Jeg har aldrig forstået personer som overborgmesteren eller som overpolitiinspektøren, der i samme avis siger:" Jeg har arbejdet som avisbud, siden jeg var otte-ni år. Måske har det at gøre med min generation fra det jyske, men man pjækker ikke fra arbejde. Det kommer til at lyde skinhelligt: Men når jeg har meldt mig syg, har jeg været syg." Den sidste siger noget meget mærkeligt, at han har været avisbud siden han var 8 år. Det viser en utrolig energi, at han ved siden af jobbene, vicepolitiinspektør og informationschef i Københavns Politi, samtidig har kunne være avisbud i 35 år.

Nej, spøg til side. De to udtaler sig med stolthed om noget, de skulle skamme sig over. Netop sådanne personer er uudholdelige at arbejde sammen med. De kunne lige så godt sige:" I hele mit liv har jeg plaget dem, jeg var i nærheden af. Og i øvrigt mangler jeg humor. Jeg tager alting så alvorligt, at jeg har dræbt al livslyst hos mig selv og andre."
se alle indlæg
cookies