web stats
Kategori: små fortællinger
det nytteløse træ
Hvem kan afgøre, hvad der er mest værdifuldt
13-08-2013
Engang stod der mange høje træer på en bakkeskråning. Nu står der kun et kroget træ tilbage.

For lang tid siden kom skovhuggerne forbi træet og sagde:" Der kan aldrig komme lige brædder ud af det krogede træ." Og de fældede nogle af de andre.

Så kom brændehuggerne, og da de så træet, sagde de:" Det er så kroget, at det er umuligt at kløve. Det duer ikke til brænde." Og de tog nogle andre træer.

Med tiden blev træets krone endnu mere bred og busket og var til sidst det eneste træ tilbage på bakken. Om dagen kom børnene og legede i dets skygge, og de største af børnene klatrede op i træet, hvorfra de kunne se langt omkring.

Om aftenen samledes de ældre mænd under træet. De sukkede og talte sammen om minderne fra deres liv. En af mændene sagde:" Nu er vi ikke til nogen nytte længere."

En af de andre svarede:" Se op på den fantastiske trækrone. Engang stod der en hel skov af træer her på bakken. Nu er der kun dette krogede træ tilbage. Hvis dette træ havde været til nogen nytte, havde det aldrig fået lov til at blive så smukt.
se alle indlæg
cookies