web stats
Kategori: politisk alvor
Kaos på Børsen
Dansk Erhverv er utilfreds med danske kommuner
22-09-2013
Jeg hørt, at Børsens chefredaktør fortalte om kommunerne i Kina. Når en ny virksomhedsleder ankommer til en kinesisk kommune for at starte en ny virksomhed, står kommunens borgmester straks som trold ud af æske foran ham og siger:" Hvad vil du have og du skal få det."

Chefredaktøren smilede ikke engang. Og han mente, at de danske kommuner skulle tage ved lære af de kinesiske.

Der tales om at de ledige får for meget og er for krævende. Det gælder i lige så høj grad for virksomhederne. De vil have skatterne ned og samtidig vil de have arbejdere stillet til rådighed, som har en god folkeskole uddannelse og gerne en højere uddannelse af bedste kvalitet. De vil have det leveret kvit og frit på et guldfad.

Samtidig udgiver DA, DI, DE og måske andre D-er rapporter om, hvor dårlig de mener Danmark er.

Men det er mærkelige kriterier, som de vælger. I Dansk Erhvervs (DE) kommuneindeks bruges f.eks. middellevetid for 0-årige. Først troede jeg, at det betød, hvor mange 0-årige, som kunne overleve det første år. Men det betyder vist nok en beregning, hvor man tager en, som lige er født nu, og beregner hvor lang tid han vil leve. I de fleste kommuner ligger den omkring 79 år. I få kommuner ligger den under, og det er ikke godt, siger DE, og dér vil de ikke være. Jeg ved ikke om de er bange for at det er smitsomt, lav levealder, eller de ikke vil være et sted, hvor arbejderne dør midt i det hele.

I øvrigt lever franske kvinder og svenske mænd længere end andre i hele verden, måske fordi de ikke lever sammen. Men Dansk Erhverv så nok helst kommuner, hvor der ikke boede danskere.

Bidrager dansk erhverv til at løfte kommuner, som har det dårligt, eller vil de bare have det hele serveret.
se alle indlæg
cookies