web stats
Kategori: politisk alvor
regeringens politik var unødvendig.
fejl i DREAM og i Danmarks Statistik.
29-11-2013
I de første år talte regeringen meget om nødvendighedens politik* . Det var mest de radikale, som brugte udtrykket. Mens Thorning, som ikke skal forveksles med Zorning*, der er socialt engageret, efter nogle år sagde, at hun aldrig havde brugt udtrykket nødvendig politik. Det var efter, at de radikale havde fået kolde fødder*, fordi de blev anklaget for slet ikke at føre politik, men kun gennemføre, hvad de mente var en økonomisk nødvendighed. Det kunne selv ikke de radikale leve med. Men det gjorde det endnu mere uklart, hvorfor de havde gennemført så gennemgribende nedskæringer på det sociale område. Thorning, som ikke skal forveksles med Zorning, var stolt, da hun påpegede, at hun aldrig havde brugt udtrykket " nødvendighedens politik" .

Thorning omtalte ikke, at hun havde brugt andre udtryk, som f. eks. at solidaritet nu om dage også skal rette sig mod arbejdsgiverne. Det er værre end det lyder, og hun sagde det uden at få kaffen galt i halsen. Og det fik hun heller ikke, da hun forsagede nødvendighedens politik. Selv om det rejste et endnu større spørgsmål: hvorfor havde hun gennemført gennemgribende nedskæringer, hvis de ikke var nødvendige. Var det i virkeligheden hendes inderste ønske.

Det skal indskydes, at zorn på engelsk betyder vrede og passion, og det passer på Zornig, som ikke skal forveksles med Thorning, men gerne må forveksles med zornig, som på tysk betyder at være vred eller endu mere, at være rasende. Hvis det gælder om at finde ærlige og sociale udsagn, skal man gå til Zornig. Hvis man gerne vil finde et menneske i Danmark, som brænder for de små og svage, skal man gå til Zornig.

Eftertiden vil give Thorning ret i, at hendes politik var unødvendig og ubegrundet. Allerede her kort efter, at regeringens reform-amok løb er stilnet af - det kan vi håbe på - opstår to spørgsmål. Det første drejer sig om regeringens økonomiske modeller, og det andet gælder Danmarks statistik eller nationalregnskabet.

Regeringen har handlet ud fra en økonomisk model, som kaldes DREAM.

DREAM er et uheldigt navn. På engelsk betyder ordet drøm. Men det er ikke kendetegnende for modellen. Den indholder ikke regeringens drømme for et bedre dansk samfund. Det er klart for enhver, at politikerne i regeringen ikke har retoriske evner. Og der skal en Martin Luther King til at sige:" I have a dream." Værre er, at alt tyder på, at regeringen ikke havde en eneste drøm om et bedre dansk samfund, men valgte at støtte det danske erhvervsliv.

Regeringen havde nok i DREAM. Ordet er en forkortelse af " Danish Rational Economic Agents Model*". Den hævder, at den er en rationel model.

Det er uheldigt, at den kaldes rationel. DREAM er ikke rationel, fordi den mangler en vigtig faktor i udregningen af den danske økonomi. Og det er de fleste, også regeringen*, enig i. De afledte effekter af øgede offentlige udgifter medregnes ikke automatisk i DREAM.

Det er ellers et regnestykke, som man ikke behøver økonomiske modeller til at forstå. Tænk bare på en af de væsentlige faktorer i dansk økonomi: forbruget. Dagpengereformen og de andre pengereformer tager fra de danskere*, som med garanti bruger alt hvad de har til sidste øre hver måned, tvunget af nødvendigheden. Hvis de danskere fik et større beløb, ville det med garanti betyde en vækst i forbruget, da de ikke ville spare så meget som en øre op. Omvendt giver det ikke stor effekt at sænke skatten for de rige, som har så højt et forbrug, at de ikke ved, hvad de skal bruge penge på, men benytter lejligheden til at spare mere op på deres i forvejen høje formue.

DREAM er ikke et troværdigt grundlag at føre politik på. Tæppet er trukket væk under den politik, som regeringen førte.

Dertil kommer en nyhed, som poppede op og forsvandt med et puf, fordi den gjorde alle målløse. Den tog luften ud af ballonen, og ordene ud af munden på politikere og økonomer, så ingen af dem vidste, hvad de skulle sige, selv om det er sket før*. DA, DI og DE har sikkert smidt den nye oplysning i papirkurven, da de ikke kan bruge den til noget, og da slet ikke til deres gentagne påstand om Danmarks dårlige konkurrenceevne.

Politiken: " Statistisk snuptag gør Danmarks økonomi 40 milliarder bedre" . Den danske økonomiske vækst var 40 milliarder bedre i årene 2005-2012 end vi før troede. Danmarks statistik har begået en fejl, så alle har troet, at det stod dårligere til end det i virkeligheden gjorde.

En af de to økonomiske eksperter, som Politiken har spurgt, er dybt overrasket over den måde, Danmarks Statistik har regnet på. " Det betyder, at det slet ikke har set så slemt ud med økonomien i 2010-2012, som vi har troet" , siger han. Den politiske og økonomiske debat de sidste år har derfor været forkert. " Det er ud fra tallene fra nationalregnskabet, den politiske og økonomiske debat foregår. Og det viser sig, at også Produktivitetskommissionen* har arbejdet ud fra et for lavt tal" , siger han.

Det må betyde, at regeringens politik var unødvendig. I nødvendighedens navn eller i Thornings navn tog regeringen en milliard her og der fra de små og svage, og nu viser det sig, at regeringen havde 40 milliarder, som kunne bruges til nødhjælp i Danmark, fordi ingen har savnet* milliarderne. Hvis regeringen ikke vidste, hvordan hjælpen skulle være, kunne de give pengene til Zornig, som har forstand på det, eller til Røde Kors, som i forvejen giver nødhjælp til danskere, som ikke kan klare sig.

Målløsheden er rungende. Og virkningen af den kan vise sig at være større end krisens.
se alle indlæg
cookies