web stats
Kategori: menneskesyn
Gør din pligt og kræv din ret.
Historisk og moralsk set
15-04-2014
Gør din pligt og kræv din ret. Det stod på fagforeningernes bannere. Det lød ikke så modigt, men meget dansk og helt på det jævne. Vi skal være venlige og ærlige mennesker, også når vi skriver slogans til bannere, og vi vil ikke sætte os selv højt*. Ordene betød, at arbejderne havde pligt til at passe deres arbejde, hvis de havde et, og de havde pligt til overholde landets love. Den vægt, som dengang blev lagt på pligt og flid og arbejdsomhed* kan i dag virke gammeldags, men er dybt forankret i os. Det har gjort os til samvittighedsfulde samfundsborgere.

Vi er samvittighedsfulde samfundsborgere.

Ret betød, at arbejderne krævede at blive behandlet ordentligt af arbejdsgiverne, ret til en anstændig løn, måske ret til rimelig ferie, måske endda ret til et arbejde. Baggrunden var, at arbejderne havde dårlige vilkår og ikke vil finde sig i det. De var fattige. Det skete, at de måtte sætte sig foran tomme tallerkner og gå sultne i seng og have svært ved at falde i søvn.

Senere brugte socialdemokraterne udtrykket 'ret og pligt' over for de velstillede, som havde altfor mange rettigheder og fik det hele serveret på et sølvfad i så rigelige mængder, at de ikke kunne spise op, og de havde svært ved at falde i søvn, fordi de havde forspist sig. Socialdemokraterne pålagde de velstillede pligt til at være ordentlige mennesker, der behandlede andre på en værdig måde. Måske blev det krævet, at de rige skulle betale mere i skat og være sociale.

Først talte socialdemokraterne om pligter for de rige.

Nu bruger socialdemokraterne udtrykket 'ret og pligt' over for de ledige, som sidder med halvfyldte tallerkner eller må gå fra hus og hjem eller endda gå fra deres ægtefælle, for at klare dagen og vejen. Ordene 'ret og pligt' har ændret betydning. Ret er nu at få nogle penge. Beløbet bliver jævnligt skåret ned. Socialdemokraterne mener ikke længere, at retten består i ret til at blive behandlet værdigt og ordentligt. Grunden er, at der er sket en forskydning i socialdemokraternes tankegang, så de mener, at det er de ledige, som får alt serveret på et sølvfad og ikke yder nok til gengæld. Netop den holdning, som socialdemokraterne før i tiden havde til de velstillede. Dem taler socialdemokraterne ikke så meget om, selv om de riges formuer er vokset uanstændig meget uden tilsvarende skat. Førhen angreb socialdemokraterne de rige og kæmpede for de fattige. Nu angriber socialdemokraterne de svage.

Nu mener socialdemokraterne, at de ledige er de velstillede.

Gør din pligt og kræv din ret. Moralsk set er det udtryk på det jævne: du må gøre noget, men så er du også berettiget til at blive behandlet ordentligt. Det er udtryk for en småborgerlig moral: man skal yde for at nyde. Fagforeningerne turde ikke sige, at det er en menneskeret, at enhver, også uden at have gjort noget for det, skal behandles ordentligt.

'Ret og pligt' . Moralsk set er det udtryk, som det bruges nu om dage mod de svage, umoralsk. Det skulle egentlig udtales 'Recht und Plicht'. Det er godt til at slå andre oven i hovedet med, mens hensigten med ordene på fagforeningernes bannere var at løfte folk og skaffe dem bedre vilkår. Det umoralske i ordene 'ret og pligt' nu om dage skyldes også, at de lediges rettigheder hele tiden skæres ned, mens pligterne forøges, og det er umoralsk, at retten kun består i et pengebeløb og ikke i en menneskeværdig behandling, og at pligten består i urimelige, uværdige, ufornuftige, ydmygende regler, der skal overholdes ellers vanker der sanktioner.

'Recht und Plicht' slår hårdt.

Fordi socialdemokraterne nu om dage har mistillid til de svage, pisker de dem med 'ret og pligt'. Men den mistillid er farlig for hele vores samfund. Socialdemokraterne tænker mest på penge, hård valuta, men der er en anden kapital, som er endnu vigtigere for Danmark, den sociale kapital. Den består i, at vi har tillid til hinanden. Socialdemokraterne siger, at de vil redde velfærdssamfundet, men ødelægger grundlaget for velfærdssamfundet, nemlig de sociale værdier i vores samfund, tillid og sammenhængskraft. Uden disse værdier tegner fremtiden mørk, fordi vores velstand skyldes, at vi danskere er utrolig arbejdsomme, samvittighedsfulde, engagerede og ansvarsfulde og behandler hinanden ordentligt. Det er socialdemokraterne igang med at nedbryde.

Den sociale kapital smuldrer.

Når vi ser, at en gruppe bliver behandlet uanstændigt af staten, hvad enten det er de ledige, lærerne eller lægerne, så ændrer vores holdning til samfundet sig. Hvis samfundet skal være hårdt, kan vi også være det. Hvis udtrykket 'Gør din pligt og kræv din ret' lyder lidt gammeldags, så lyder 'ret og pligt' endnu mere fra en svunden tid og passer ikke til det åbne, flade, danske samfund. Det skal ikke opfattes landskabsmæssigt, men om de magtstrukturer, som er i Danmark, hvor tillid og imødekommenhed er hovedordene.

Men det passer fint sammen med socialdemokraternes ledelsesfilosofi 'New Public management'. Det udtryk stammer helt tilbage fra 1991, og det er ironisk, at en økonom eller filosof, kan finde på at bruge ordet 'new' som om han mener, at hans teori er den sidste og altid vil være den nyeste. Alene det, at der nu er gået 23 år siden 1991, gør at udtrykket skal omdøbes til 'Old Public Management' eller 'forældet offentlig ledelse'. Når socialdemokraterne bruger en sådan ledelelseform, viser det ligesom med udtrykket 'ret og pligt', at de ikke befinder sig i vores tid og i vores land.

Socialdemokraterne har indført forældet offentlig ledelse

se alle indlæg
cookies