web stats
Kategori: politisk alvor
Nyheder om formue.
De rige har en inderkreds.
22-06-2014
Inden for de sidste uger har der været flere underlige nyheder om formuer.

Ingen ved dog ret meget om formuerne, og slet ikke Danmarks Statistik. Det virker underligt.

Jeg er tit forbavset over alt det, som Danmarks Statistik* kender til. Børns dødelighed, voksnes drikfældighed og antallet af de ledige, fordelt på brutto- og netto- og fakta-ledige. Hver gang der kommer nye tal for ledigheden, er der stor diskussion om, hvad det reelle antal ledige er. Kommunerne ved endnu mere om de ledige via kommunernes hemmelige kontrolgrupper. Men de rige danskeres formue har danmarks statistik ikke registreret og forventer ikke at kunne det inden for de næste ti til tyve år. Måske har det ikke haft deres interesse, eller de har haft for travlt med at registrere de fattige danskere fra top til tå.

Danmarks Statistik kender ikke de rige danskeres formue.

Danmarks Statistiks manglende interesse for de rige er meget underligt, for den næste nyhed, som påkaldte min opmærksomhed, drejede sig om, hvordan nogle meget få, meget rige danskere i al hemmelighed bestemmer alt i vores land. Det ville være vigtigt at få registreret, da det er betydningsfuldt, hvem der har den egentlige magt. Men det er nok et emne, som Danmarks Statistik ikke tør bevæge sig ind på, da deres bevillinger så gennem skjulte kanaler bliver beskåret.

Heldigvis har to danske professorer sammen med en udenlansk af slagsen slået fast i følge den tredje nyhed, at det ikke står så slemt til med formuerne i Danmark. Den danske formuekoncentration har ikke udviklet så urimeligt som i andre lande. I hvert fald mener professorerne ikke, at det tyder på det. Men læg mærke til, at de indirekte siger, at det ikke ville være så godt.

De rige danskeres formuer er steget voldsomt de sidste år.

Jeg bliver desværre nødt til at nævne endnu en nyhed. Da aktiekurserne er steget pænt, og da de riges formuer i høj grad er anbragt i aktier, er deres formuer steget voldsomt de sidste år. Det gælder sikkert ikke kun i udlandet, men også i Danmark, selv om de sammenbragte professorer ikke helt har kunne gennemskue dette forhold.

Jeg vil uddybe de tre nyheder, og det kan medføre, at andre underlige nyheder bliver bragt på banen og vil være med i konkurrencen om at blive kåret som årets underligste nyhed.

Mens der findes detaljeret statistik over indkomst-uligheden i Danmark, eksisterer der intet samlet billede af den danske formuekoncentration. Det overblik er Danmarks Statistik først nu begyndt at opbygge. Jarl Quitzau vurderer, at det i meget runde tal kan være omtrent halvdelen af formuen, der ikke er med i den nuværende opgørelse. Bo Sandemann Rasmussen (endnu en tilløbende professor ) forklarer, at det derfor tit bliver noget »gætværk«, når man skal sige noget om formuekoncentrationen i Danmark. Som andre professorer er han klog nok til at komme med en mærkelig udtalelse, som bider sig selv i halen:" Der bliver ikke lavet særlig mange internationale opgørelser af formuen, fordi der ikke er nogen, der har komplette opgørelser." Det kan sagtens vendes om: der er ingen komplette opgørelser, fordi der ikke laves mange internationale opgørelser. Men det kommer til at tage "meget lang tid" før man kan lave internationale sammenligninger af formuekoncentrationen, siger Jarl Quitzau. "Man kan måske håbe på, at vi om 10-20 år kan begynde at sammenligne os med de andre nordiske lande. "

Tallene for de ledige udkommer jævnligt. Tallene for de rige kommer om 20 år.

Så meget om nyheden fra Danmarks Statistik. Nu til de tre professorer, hvis egentlige hensigt er pille en fransk professor-stjerne ned. De mener, at det ikke tyder på, at den danske formuekoncentration har været så voldsom som i andre lande. Hvordan de kan komme til en sådan tydning er en gåde. Dels når Danmarks Statistik ikke har en fuldstændig opgørelse over formuerne, og dels når der ikke findes mange internationale opgørelser. Tydninger skal man være varsomme med. Jarl Quitzau fra Danmarks Statistik bruger også ordet, men hans tydning er modsat de tre professorers. Ifølge Jarl Quitzau er der ikke noget, der tyder på, at den danske formuekoncentration skulle være højere end i landene omkring os. Han har vendt det i forhold til de tre professorer. Han mener, at de danske formueforhold ligner de udenlanske.

Mon professorerne har et personligt kendskab til de rige.

Konkluderende må det siges om denne nyhed, at det lyder flot at være professor, og det lyder flot, at tre professorer kan udtale sig om, hvad det tyder på med hensyn til danske formuer. Deres kilde er åbenbart ikke Danmarks Statistik. Måske kender de personligt mange rige, som selvføgelig helst ikke vil have, at det kommer frem, hvor rige de er, da de er bange for, at alt det, som de sidder på, bliver fjernet, og de må sidde som de ledige og de ældre, som har fået alt skåret ind til benet.

Til sidst om den mærkelige nyhed, som ikke kun handler om formuekoncentrationen, men også om magtkoncentrationen. Det mest mærkelige ved denne nyhed er, at den er bragt i de riges avis, Berlingske, ( måske er de rige ved at komme ud af skabet ) i en kronik, som hævder, at der er en særlig skandinavisk tradition, hvor eliten underspiller sine privilegier. Videre står der i kronikken:

Magten i Danmark er koncentreret i et lille netværk

Kontrollen af en række af landets største virksomheder er samlet på meget få hænder. Ser vi på det netværk, der tegnes omkring samfundets formelle poster, er magten i Danmark ligeledes koncentreret i et lille netværk.

Hvis vi ser på netværkene i erhvervslivet kan vi se, at forbindelserne fortætter sig i en sådan grad, at det danner en lille inderkreds på mindre end 200 individer. Inderkredsens direktører og bestyrelsesmedlemmer adskiller sig fra resten ved deres finere baggrund, ved bestemte uddannelser, udenlandske MBAs og en særlig livsførelse. Derfor ser vi også at de gamle familieejede virksomheder har lettere adgang til inderkredsen.

Inderkredsen repræsenterer i vid udstrækning de danske erhvervsinteresser i et væld af offentlige råd, kommissioner og andre centrale udvalg. Inderkredsen har også oftere end resten af erhvervslivet held til at få indflydelse på kultur og videnskab gennem fonde, aftagerpaneler eller universitetsbestyrelser.

Små forskelle i den brede befolkning, men stor afstand til toppen.

Danmark er et samfund præget af relativt små forskelle i den brede befolkning, men med stor afstand til toppen. Chancen for at blive en del af den øverste procent er meget ulige fordelt og er ikke baseret på klassiske meritokratiske principper. Tværtimod spiller arv af formue, virksomheder og kontakter en afgørende rolle i rekrutteringen til toppen.

Mon det ikke alligevel er denne nyhed, som vinder konkurrencen. Jeg ved, at det er ilde set at fremføre konspiratoriske teorier, men det gælder vel ikke, hvis de har hold i virkeligheden.
se alle indlæg
cookies