web stats
Kategori: menneskesyn
Optagelsesritualer.
Optagelsesritualet på Den Frie Lærerskole i Ollerup.
11-07-2014
Jeg læste en kronik på Politikens hjemmeside:" De lærerstuderendes hemmelige dåbsritual." Den var meget udførlig, og emnet er så alvorligt, at jeg fik lyst til at kommentere det.

Jeg vil gerne kunne forstå optagelsesritualer. Jeg ønsker ikke videnskabelige og psykologiske forklaringer, da eksperter kan have lige så mange meninger som vinden blæser.

Jeg mener, at jeg kender ritualer. Jeg har været præst i Folkekirken i 20 år. Ritualer er ikke hemmelige og bliver gentaget og skaber tryghed. Det gælder både de kirkelige og de daglige ritualer.

Optagelsesritualer bruges altfor mange steder.

Jeg kender optagelsesritualer bl.a. fra de ti år, hvor jeg var ansat i en edbvirksomhed som programmør. Optagelsesritualer bliver gentaget, men det må ikke være kendt, hvad der skal ske, for så giver de ikke den oplevelse, som er tilsigtet. Det gælder i loger og sikkert også på kostskoler eller hos soldater i Grønland.

Det er en menneskelig forståelse af fænomenet optagelsesritual, som jeg er ude efter. Det drejer sig om en gruppe af mennesker, som skal tage imod eller indlemme en anden gruppe, dvs. de skal lære hinanden at kende. Mennesker er meget forskelige med hensyn til, hvordan de oplever situationer, og hvordan deres livsindstilling er. Personlig kan jeg ikke se gyserfilm. Hvis jeg ville tvinge mig selv til at se lidt af en gyserfilm, ville jeg først slå musikken fra (vi vil senere høre om trommer). Men ved den første grænseoverskridende scene ville jeg få brækfornemmelser og slukke. Mon optagelsesritualer er bygget op som gyserfilm. (min datter elsker gyserfilm, men hun kan alligevel godt lide mig, og hun forstår, at jeg går ud af stuen, når hun ser en gyserfilm).

Jeg har altid beundret de mennesker, som frisk og energisk og uden nogen kritik syntes det var morsomt at klare de udfordringer, som optagelsesritualerne giver. På min arbejdsplads i en edbvirksomhed var der hvert år udflugter for afdelingen. Vi skulle måske gennemgå en sportsbane i grupper og konkurrere med hinanden både indenfor gruppen og grupperne imellem. Ved klatremuren sagde jeg, at det ville jeg ikke. Ved festen om aftenen i den gode stemning efter mad og vin var der flere, som kom hen til mig og sagde, at det utrolig flot, at jeg turde nægte at klatre når det var mig imod.

Kun få tør sige fra, når deres grænser overskrides.

Det viser flere ting. At de ikke selv turde. At den virksomhed dybt nede havde en kultur, som ikke ville, at ansatte sagde fra. De skulle gøre, hvad de blev sat til. Selv om virksomheden officielt havde den mening, at alle skulle sige deres mening. Men øvede de hvert år et ritual, som skulle dæmpe de altfor individuelle og selvstændige?

I øvrigt havde jeg selv en meget ubehagelig følelse da jeg sagde fra. Hvem vil gerne skille sig ud eller stå alene over for en gruppe og blive anset for underlig. Men det gælder måske for ofre, at de tager situationen på sig og føler, at det er deres egen skyld, og at de ikke må sætte sig op mod overmagten.

Det forkerte ved optagelsesritualer er, at de der skal optages tvinges til at vise sig selv ved at blive sat i grænseoverskridende situationer, nærmest som ved tortur, hvor man tror, at man kan få sandheden frem.

I film er det arrangørerne af optagelsesprøven, som er skurke.

Der er film ( f. eks. Standing Up), som handler om børn, der flygter fra en sommerlejr, fordi de gør oprør mod den måde, som de bliver behandlet på. Det kunne være sjovt, hvis der var film, hvor der var en gruppe af de nye, som vendte spillet og midt i ruskurset arrangerede situationer, som var skræmmende for arrangørerne af ruskurset, så de pludselig ikke vidste, hvad der ville ske (måske ville de alligevel ikke synes, at det var så fedt ). Nej, så ville oprørerne handle ligesom undertrykkerne. Oprøret skulle bestå i, at de der havde magten blev tvunget til at vise sig som de var, at de blev afsløret i deres menneskelighed, og de indså, hvad det hele drejer sig om, at vi omfavner hinanden og må give plads for hinanden. Måske endda at de mennesker, som har svært ved at acceptere skræmmende optagelsesritualer, er nogle af de mest værdifulde at have med i gruppen og at de har brug for stor respekt. Det vil vise sig, at de er uundværlige. Jeg hørte om en elev i en folkeskoleklasse. Hun var meget empatisk og følsom. Det skete jævnligt, at læreren spurgte hende om, hvordan de andre i klassen havde det.

Jeg må selvføgelig, ikke kun fordi jeg er præst, undre mig over brugen af dåben og korsfæstelsen i et optagelsesritual. Det undrer mig særlig, at det sker på Den Frie Lærerskole, fordi den bl.a. bygger på Grundtvig. Måske er skolens tolkning af Grundtvig præget af KFUM, som har en pjattet form for kristendom. Det kunne være forklaringen. Men underligt er det stadigvæk.

Religiøse symboler bliver misbrugt.

Er det for at skabe en mystisk stemning at der bruges religiøse symboler. Er det for at træde på de nye elever, hvoraf nogle sikkert tror på dåbens og korsfæstelsens betydning. Er det for at vise sit frisind:" Se hvor fordomsfrit kan vi kan bruge agtværdige symboler." Jeg mener, at det er primitivt at misbruge symboler som dåben og korsfæstelsen, og at det forhåbentlig ikke er et tegn på, hvordan skolens holdning er til alvorlige emner.

Det var ren kærlighed. Sådan forsvarer en af arrangørerne sig. Hun er andetårsstuderende, dvs. hun studerede ikke hele første år. Hun brugte 3 uger på et ruskursus, som hun syntes var fedt, og så har hun brugt et halvt år senere på at forberede skæmmekampagnen for næste års nye elever. Forhåbentlig er det hendes fritid hun har brugt, men hun har sikkert ikke været helt nærværende i skoletiden, fordi hun havde tankerne på skræmmekampagnen, som blev udtænkt til mindste detalje som et skuespil eller en film, hvor hver scene skal gennemtænkes. Det var ren kærlighed. Først tænker jeg, at hun er meget ung, og at det første års undervisning ikke har gjort hende dybere som person. Det er meget få mennesker i Danmark, som kan sige, at de har oplevet ren kærlighed. Men så store ord bruger hun om det halve år, hvor hun forberedte skræmmekampagnen. Ved hun, at kærlighed, også når den ikke er helt ren, indebærer empati for de andre, så man ikke lægger så meget vægt på, hvad man selv synes er fedt. Ved hun, at kærlighed aldrig kan betyde, at man laver skuespil og skræmmer den anden og misbruger hans tillid.

Nogle af arrangørerne af ruskurset bærer et hjerte uden på tøjet. De andetårsstuderende bedyrer flere gange, at de fleste af de nye elever synes, at ruskurset er sjovt. Det har altid undret mig, hvordan arrangører af optagelsesritualer kan vide, at de fleste som udsættes for deres arrangement er glade for det. Hvordan kan de vide det? Jeg kan lige så godt hævde, at de fleste af deltagerne føler det meget ubehageligt, og det er vel også meningen og hensigten. Mon arrangører af sådanne seancer er spøgelsesmennesker. De ved ikke, hvad de selv gør og befinder sig uden for den virkelige verden.

Ved ruskurset på Den Frie Lærerskole må arrangørerne alligevel have anet, at det, som skete, ville blive for meget for mange. Derfor skulle en gruppe andetårsstuderende gå rundt med et hjerte uden på tøjet. Dem kunne de nye henvende sig til, når de blev ulykkelige. Her består det sære også i, at nogle har et hjerte udenpå og det vel skal vise, at de har et hjerte indeni, men kan man så drage den slutning, at de andetårsstuderende, som ikke havde et hjerte uden på tøjet, i virkeligheden var hjerteløse og frit kunne opføre sig sådan.

Et flertal af arrangørerne har ingen hjerte.

Skræmmemidlerne. Da kronikken, som var på avisens hjemmeside, nu er fjernet, vil det sikkert være en krænkelse af ophavsretten, hvis jeg lagde en kopi af den på min side. Men jeg vover at citere ord fra den.

Først en opremsning: der var kampråb, hvor de andetårsstuderende råbte:" Vi vil have sex med første årgang." Natløb med maskerede piger klædt ud som spøgelser og korsang i skoven omkring dem. Kutteklædte spøgelsesmænd med en kiste, som dåbskongen kommer ud af. Ofte lyden af trommer. Da de nye elever spiser aftensmad, kommer flere andetårsstuderende og hælder vand i de nye elevers glas og bliver ved med hælde, så det løber ud over bordet og den nye elev også får vand på sig. En gul post-it-seddel døren med teksten:" Vi kommer efter dig." De nye elever ser en film, som de ældre studerende havde lavet. I filmen pinte kutteklædte mænd førsteårsstuderende. Der var billeder af dræbte dyr. Der var billeder af førsteårsstuderende, der blev pisket og skubbet ud fra en 10-meter-vippe. Der var en mus, der blev tværet ud, og andre tortursituationer. På en græsplæne var der en galge og et kors. En andetårsstuderende bliver bundet på korset og bliver pisket med et bælte. De nye studerende bliver bedt om at slå ham med bæltet. De nye studerende blev ført til et bunkersystem, hvor de blev ledt igennem de mørke bunkergange og fik til sidst smidt kaffegrums i hovedet. Bind for øjnene på de nye. Lyden af en motorsav, der savede, mærkelige rædselslyde og skrig.

Mange virkemidler bruges til at skræmme de nye studerende.

Det er klart, at det må have taget lang tid at udvikle et sådant optagelsesritual. Eller ritualet er udbygget år for år. Det er ikke helt til at tro på forstanderens ord om, at ritualet har været værre før i tiden, og der er blevet evalueret på introforløbet og ændret på det hen ad vejen. Findes der værre skræmmemidler end de, som er opremset. Det er forfærdeligt at tænke på. Alle skræmmemidlerne er over grænsen for hvad man kan tillade sig. Men jeg vil nævne nogle få, som for mig er særlig chokerende. Der vises en film med torturscener. En andetårsstuderende ville sikkert forsvare sig med, at det jo bare er en film. Men filmen viser billeder fra virkeligheden f. eks. af dræbte dyr. Det er for primitivt.

Nye studerende bliver opfordret til at piske en korsfæstet. Det er et psykisk eksperiment, som er totalt utilladeligt. Det kan medføre psykiske skader på de personer, som under gruppepresset udfører handlinger, som de egentlig ikke kan stå inde for. I øvrigt tror jeg også, at arrangører af optagelsesritualer kan tage psykisk skade af at de tillader sig selv at være onde over for andre.

Optagelsesritualet giver psykiske skader til deltagere og arrangører.

Endelig vil jeg nævne bunkersanlægget, som de nye elever skal igennem. Hvis man har et mindste mål af empati må man vide, at der er mange mennesker, som har problemer med at befinde sig i totalt mørke eller skulle bevæge sig i snævre gange, som man ikke ved hvor ender. Det er vel også formålet med at de nye skulle gennem bunkersanlægget, at det skulle være grænseoverskridende, og dvs. bringe de nye elever på grænsen til sammenbrud. Det er for primitivt.

Oplevelserne havde konsekvenser for den elev, som er hovedpersonen i kronikken. Han måtte bruge flere måneder på at bearbejde dem og komme sig efter den behandling han havde fået.

Det må også have konsekvenser for skolen. Hvis den har et værdigrundlag, som den i følge loven om statsstøtte skal have, og da intet værdigrundlag, hvor ringe det end er, kan stemme overens med de begivenheder, som kronikken i Politiken beskriver, må Undervisningsministeriet overveje om Den Frie Lærerskole i en periode skal fratages deres statsstøtte, indtil forholdene er bragt i orden, og dvs. en total ændring af introforløbet.
se alle indlæg
cookies