web stats
Kategori: politisk alvor
Danmark på 13. pladsen i en uheldig rapport om konkurrenceevnen.
Den tvivlsommme rapport fra WEF bliver taget for gode varer af medierne.
08-09-2014
The Global Competitiveness Report.
Hvert efterår udgiver World Economic Forum 'The Global Competitiveness Report', og danske medier meddeler (med stor stolthed eller skam) Danmarks placering i konkurrenceranglisten uden at stille spørgsmål til forudsætningerne for placeringen. I år skriver Politiken, at Danmark nu er rykket op som nummer 13, og at Teknologisk Institut, der står bag den danske del af rapporten, konstaterer det går fremad.

Det går fremad, men dokumentationen for det duer ikke.

Teknologisk Institut er måske ideologisk.
Hanne Shapiro, centerchef hos Teknologisk Institut, forklarer fremgangen med den stramme finanspolitik og en vis forbedring af lånemuligheder. Hun har helt glemt, hvad hun sagde sidste år om WEF-rapporten:" Det er virksomhedsledernes talerør, og det er derfor deres synspunkter, der kommer til udtryk. Men nogle gange bliver analyser læst, som Fanden læser Biblen og brugt til politisk kommunikation." Men er det ikke sådan hun selv læser i år, når hun bruger WEF-rapporten til politisk kommunikation om Danmarks konkurrenceevne og 'konstaterer' at det går fremad. "

Kritik af WEF-rapporten.
Sidste år bragte Information kritik af WEF-rapporten. I en artikel den 14. marts med overskriften " Dommen over dansk konkurrenceevne fældes af erhvervslivet selv", udtaler Torben M. Andersen, tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet, om W" EF's rapporter:" Ingen seriøse økonomer tillægger dem nogen faglig vægt. " Og ministerier og Det Økonomiske Råd tillægger heller ikke undersøgelserne stor betydning.

Ingen seriøse økonomer tillægger rapporten nogen faglig vægt.

Læs mere om sidste års WEF-rapport.

Mange forhold påvirker vores placering.
WEF-rapporten rangerer lande efter hvor mange point de opnår på forskellige områder. Pointene er for de flestes vedkommende baseret på en meningsmåling blandt et antal af landets virksomhedsledere. WEF-rapporten handler ikke om vores land, men om hvad vores virksomhedsledere mener om vores land. Vores placering med hensyn til konkurrenceevne er afhængig af mange forhold, som det kan være svært at forstå, at virksomhedsledere kan have en kvalificeret mening om, men de jo heller ikke kendt for at sætte deres lys under en skæppe. Kun på få punkter stammer pointene fra andre kilder så som Danmarks Statistik.

Et kritisk spørgsmål til beregningen af Danmarks placering
Det er måske på grund af min manglende viden om statistik, at jeg tror, at placeringerne for de enkelte områder kan lægges sammen og divideres med antallet af områder, og så skulle resultatet helst blive 13. Men min beregning giver resultatet 28. Se beregning af Danmarks placering* ud fra rank for de 114 områder som er i rapporten.

I følge rapportens egne tal er Danmark ikke nr. 13 men nr. 28

En foreløbig konklusion.
Jeg vil i det følgende opremse nogle af de områder, hvor Danmark er gået frem, og hvor vi er gået tilbage i forhold til sidste år. Og jeg vil opstille en sammenligning mellem Sverige og Danmark. Til sidst vil jeg uddybe, hvorfor WEF kan kritiseres.

Mange af tallene fremkalder undren. Med hensyn til enkelte er det vanskeligt at tro, at de er sande. For manges vedkommende er det en gåde, at de kan have betydning for vores konkurrenceevne. Det kan også undre, at der er et tal, som slet ikke er med. Der skulle have været en bedømmelse af uligheden i det enkelte land. WEF har selv udtalt, at den stigende ulighed udgør en stor fare for verdensøkonomien. ( A chronic gap between rich and poor is yawning wider, posing the biggest single risk to the world in 2014 ). Ironisk at WEF taler om farerne ved ulighed, men ikke fordi de mener, at det er umoralsk eller uretfærdigt, at mennesker lever i nød og fattigdom, men fordi uligheden skader verdensøkonomien.

Ulighed er ikke et af parametrene. Så ville USA rykke ned til nr. 50.

Hvis uligheden havde været et af parametrene i WEF-rapporten, havde det haft betydning for USA's placering. USA ville blive rykket mange pladser ned. Men det er nok for spændende for WEF, der sandsynligvis har mange højtbetalende medlemmer netop i det land, og det er ikke gavnligt at træde dem for meget over tæerne. Det er nok at gå for vidt at hævde, at Sweitz' førsteplads skyldes, at WEF har hovedkvarter i det land, og nødig vil have WEF's årlige mammutmøde i Davos spoleret.

Områder, hvor er vi gået frem.
På 56 områder har vi fået finere placeringer (ranks) i år. Når forbedringerne fra sidste år til i år tælles sammen, bliver det 461 pladser.

Se opstilling med de områder, hvor Danmark er gået frem 2013 til 2014*
Ved 1.01 Property rights i WEF-rapporten er vi gået fra en 24. plads til en 17. plads.
Ved 1.06 Judicial independence fra en 8. plads til en femte.
1.08 Wastefulness of government spending fra 44 til 36.
1.09 Burden of government regulation fra 101 til 80.
1.12 Transparency of government policymaking fra 54 til 32.
1.13 Business costs of terrorism fra 108 til 95.
1.14 Business costs of crime and violence fra 77 til 60.
Strength of auditing and reporting standards fra 41 til 28.
2.03 Quality of railroad infrastructure fra 24 til 20.
2.04 Quality of port infrastructure fra 14 til 10.
3.01 Government budget balance fra 106 til 29.


Vores uddannelsessystem er blevet bedre. Quality of primary education fra 42 til 35. Jeg ved ikke, om vi har klaret os bedre ved den sidste Pisa undersøgelse. Eller det er udsigten til en hel lang dags skole, som forhindrer børnene i at være børn.

Mærkeligt nok koster landbruget ikke så meget. 6.08 Agricultural policy costs fra 61 til 34.
Et fint område, som jeg ikke har gidet undersøge hvad er, har hævet vores konkurrenceevne plads betragteligt: Financing through local equity market fra 61 til 41. ( Måske er det den forbedring af lånemuligheder, som Hanne Shapiro, centerchef hos Teknologisk Institut, omtaler).
Vores banker er blevet sundere. Soundness of banks fra 95 til 81. Men det er alligevel langt nede på listen og jeg tør ikke undersøge navnene på alle de obskure lande, som ligger foran os, og hvor bankerne klart er mere forbryderiske end vores.

Sidste år byggede WEF-rapporten på 170 danske virksomhedslederes meninger.
Det er sikkert samme antal i år.



Se Manglende jordforbindelse hos 170 danske virksomhedsledere.

Det er nogle af de områder, som i følge WEF-rapporten har gavnet vores konkurrenceevne. Der er en del at undre sig over. Er domstolene blevet mere uafhængige på et år. Det tror jeg ikke. Mon DA, DE og DI vil skrive under på, at antallet af regler fra det offentlige er faldet: Burden of government regulation fra 101 til 80. Det er rimelig mange pladser bedre. Vores havne og jernbaner er åbenbart blevet forbedret de sidste år. Et tal, som har hjulpet vores konkurrenceevne helt enormt er Government budget balance. Kan det virkelig passe, at den på ét år kan falde fra 106 til 29. Mon ikke pladsen fra sidste år 106 var forkert. ( Eller har regeringen og medierne skjult for os, hvor meget politikerne har sparet og at det langt fra var en økonomisk nødvendighed ).

Med hensyn til Transparency of government policymaking: de få virksomhedsledere, som rapporten bygger på, kan åbenbart lide den nye offentlighedslov, som begrænser befolkningens mulighed for at holde øje med politikerne.

Hvor vi er gået tilbage.
På 22 områder har vi fået dårligere placeringer (ranks) i år. Når forringelserne fra sidste år til i år tælles sammen, bliver det 112. Selv om vi gik tilbage på disse områder, er forbedringen meget større og har bevirket, at vi i det samlede resultat er gået to pladser frem.

Se opstilling med de områder, hvor Danmark er gået tilbage 2013 til 2014*

De områder, hvor Danmark er gået tilbage: Antallet af danskere som har tuberkulose er åbenbart steget sidste år. Jeg forstår godt, at det ville påvirke vores konkurrenceevne, hvis halvdelen af os danskere havde tuberkulose. Men det er langtfra tilfældet. Det samme gælder tallene for HIV. Det er en gåde at det skal tælles med ved vurderingen af vores konkurrenceevne.

Virksomhedslederne mener, at de få danskere, som har tuberkolose, påvirker vores konkurenceevne.

Sammenligning mellem Danmark og Sverige.
Man kan også sammenligne Danmark og Sverige og bruge sin sunde fornuft og spørge om forskellene i placering på ranglisten virkelig kan være rigtig. Jeg kunne have den fordom, at svenske virksomhedsledere er mere regelrette og loyale over for f.eks. staten. Det er klart, at det er vores ledere, som med deres måde at svare på i meningsmålingen har det sat os de pladser tilbage, som Sverige er foran.

Se opstilling med alle områder for Danmark og Sverige 2011 til 2014* (jeg har skrevet 'underlig forskel' over de linier, hvor jeg ikke med min viden forstår forskellen mellem vores to lande)

Et mærkeligt område er Judicial independence, som må have noget med domstolene at gøre, og det lyder vigtigt. For Danmarks vedkommende har det svinget: 2011 en 2. plads, 2012 13, 2013 8 og 2014 3. Det kan ikke være 'nine eleven', som fandt sted i 2001, som gjorde domstolene mindre uafhængige i 2012. Det er svært at forklare, hvordan det kan svinge. Domstolenes uafhængighed må vel være ret stabil og baseret på meget grundliggende love i vores land. Vores broderland er det gået dårligt for. 2011 en 3. plads, 2012 9, 2013 9 og 2014 17. Mon det ikke skyldes en fejl i WEF-rapporten.

Virksomhedsledernes tillid til danske domstoles uafhængighed er svingende.

2013 Denmark 1.12 Transparency of government policymaking 4.3 54.
2013 Sweden 1.12 Transparency of government policymaking 5.5 9.
2014 Denmark 1.12 Transparency of government policymaking 4.5 32.
2014 Sweden 1.12 Transparency of government policymaking 5.2 13.
Sverige er gået lidt tilbage, men vi er gået utrolig meget frem i en periode, hvor regeringen har besluttet, at de vil skjule alt for os.

De danske virksomhedsledere har ikke læst aviser. De mener, at regeringens regeren er blevet mere transperant.

Her nogle linier om Business costs of crime and violence. Det er måske 'nine eleven', som fandt sted i 2001, som er skyld i det voldsomme spring fra 2011 til 2012 for både Danmark og Sverige.
2011 Denmark 1.14 Business costs of crime and violence 6.2 7.
2011 Sweden 1.14 Business costs of crime and violence 6.0 15.

2012 Denmark 1.15 Business costs of crime and violence 5.2 55
2012 Sweden 1.15 Business costs of crime and violence 5.7 27


2013 Denmark 1.14 Business costs of crime and violence 4.6 77.
2013 Sweden 1.14 Business costs of crime and violence 5.5 28.

2014 Denmark 1.14 Business costs of crime and violence 4.7 60.
2014 Sweden 1.14 Business costs of crime and violence 5.2 39.
Også her er det vanskeligt at forstå, at Danmark har så meget større omkostninger.

Det samme gør sig gældende for Business costs of terrorism:

2011 Denmark 1.13 Business costs of terrorism 6.3 21
2011 Sweden 1.13 Business costs of terrorism 6.3 18

2012 Denmark 1.14 Business costs of terrorism 5.5 78
2012 Sweden 1.14 Business costs of terrorism 6.2 32

2013 Denmark 1.13 Business costs of terrorism 4.9 108
2013 Sweden 1.13 Business costs of terrorism 6.1 31


2014 Denmark 1.13 Business costs of terrorism 4.8 95
2014 Sweden 1.13 Business costs of terrorism 5.8 45

Jeg har den fordom, at Sverige lægger meget vægt på politiets og efterretningstjenestens rolle i samfundet. Umiddelbart ville jeg tro, at det bevirkede større omkostninger.

Virksomhedslederne kan ikke lide de danske veje.

Her nogle linier om Quality of roads. Vi havde en fin pladsering i 2011 nr. 6. Men der må være sket en katastofe med vores veje, for i 2012 var vi på en 19. plads. ( Det er sikkert, at dette forhold ikke skyldes 'nine eleven', som fandt sted i 2001). Sverige derimod har forbedret deres veje til at være på en 20. plads.

2011 Denmark 2.02 Quality of roads 6.3 6.
2011 Sweden 2.02 Quality of roads 5.7 23.

2012 Denmark 2.02 Quality of roads 5.7 19.
2012 Sweden 2.02 Quality of roads 5.6 25.
Mærkeligt at vi dette år har en bedre placering end Sverige.


2013 Denmark 2.02 Quality of roads 5.5 22.
2013 Sweden 2.02 Quality of roads 5.5 20.
Sverige må have arbejdet hårdt på forbedre deres veje fra 2012 til 2013. De rykker fem pladser frem.

2014 Denmark 2.02 Quality of roads 5.4 21.
2014 Sweden 2.02 Quality of roads 5.5 20.

Selv om jeg ikke kan forstå, at et så ringe antal personer med tuberkulose, kan påvirke vores konkurrenceevne, er følgende linier alligevel bemærkelsesværdige.

2014 Denmark 4.03 Tuberculosis cases/100,000 pop 7.4 21.
2014 Sweden 4.03 Tuberculosis cases/100,000 pop 7.2 20.
Der er ikke stor forskel mellem vores to lande. Men se så hvilken forskel det gør i impact:

2014 Denmark 4.04 Business impact of tuberculosis 6.9 3.
2014 Sweden 4.04 Business impact of tuberculosis 6.6 18.
Mon statsministeren i Sverige fik tuberkulose.

Her linier om HIV. For begge vores lande er der sket en mærkelig forandring, som har haft stor betydning for vores placering med hensyn til konkurrenceevne. Vi er sprunget fra en plads som nr. 55 i 2011 til nr. 1 i 2014. Jeg ville være glad, hvis det var tilfældet, men desværre tror jeg ikke på det. Det har dog hjulpet os mange pladser frem i det samlede resultat, og det skal man ikke kimse ad.

2011 Denmark 4.06 HIV prevalence, % adult pop 0.2 55
2011 Sweden 4.06 HIV prevalence, % adult pop 0.1 21

2012 Denmark 4.06 HIV prevalence, % adult pop 0.2 54
2012 Sweden 4.06 HIV prevalence, % adult pop 0.1 12

2013 Denmark 4.06 HIV prevalence, % adult pop 0.2 0 45
2013 Sweden 4.06 HIV prevalence, % adult pop 0.2 0 45 Hvordan kan Sverige svinge fra 12 til 45.

2014 Denmark 4.05 HIV prevalence, % adult pop 0.2 1
2014 Sweden 4.05 HIV prevalence, % adult pop 0.2 1

Underligt i øvrigt, at der procentvis er kommet mange flere i skole.
2011 Denmark 4.10 Primary education enrollment, net %* 94. 8 51.
2014 Denmark 4.10 Primary education enrollment, net %* 97. 9 33.
Det store spring har dog hjulpet til vores nuværende samlede 13. plads.

Det må være en fejl i WEF-rapporten. I Danmark har vi undervisningspligt. Det er vel kun meget handicappede børn, som ikke får undervisning. Sverige er i 2014 på en 10. plads. Mon de har færre handicappede.

Min samlede vurdering.
Værdierne for flere af områderne virker ret tilfældige.

Mon ikke virksomhedsledernes tid og nogle penge kunne spares, hvis vi ikke fik WEF-rapporten hvert år, og helst slet ikke. Måske havde lederne mere fokus og kunne bruge mere energi til at forbedre vores konkurrenceevne.

Hvem mon betaler WEF-rapporten i Danmark? Er det DA, DI eller DE? I år lykkedes det ikke for dem at få Danmarks placering nedad på ranglisten. Det må ellers være det de betaler for. De ville aldrig sige, at Danmark er et dygtigt land, hvor de ansatte fortjener højere lønninger.

Avisen Politiken er en socialt ansvarlig og intelligent avis. Hvordan kan den prise en placering som nr 13 for Danmark, hvis det betyder, at vi menneskeligt og socialt er gået tilbage i flere år. Jeg ville være tilfreds med en nr. 30, hvis det var tegn på, at de svage og socialt udsatte havde det godt i vores land.

Se beskrivelse af WEF i Wikipedia.

WEF har et menneskesyn, hvor der ikke er plads til almindelige mennesker.

Afsluttende.
WEF-rapporten er ikke det eneste, som World Economic Forum står for. Mest kendt er WEF for det årlige mammutmøde i Davos i Sweitz, hvor ledere fra hele verden forleder hinanden til at tro, at de er en anden menneskerace end os andre, homo davos, som ikke er bundet af nogen grænser eller moral, men tror, at de som frie pirater kan gøre hvad de vil i konkurrencens hellige navn og sole sig i hinanden. Det er Stein Bagger i globalt format. Og deres menneskesyn giver ikke plads til almindelige mennesker.

Se satirisk indlæg om WEF-rapporten.

Richard Sennett skriver:They of course fear the resurgence of unions, but become acutely and personally uncomfortable, fidgeting or breaking eye contact or retreating into taking notes, if forced to discuss the people who, in their jargon, are "left behind." They know that the great majority of those who toil in the flexible regime are left behind, and of course they regret it. But the flexibility they celebrate does not give, it cannot give, any guidance for the conduct of an ordinary life.

Will Hutton skriver: For de fleste af de elitemennesker, som deltager i Davos, er den økonomiske dårligdom ren abstraktion. Profitternes andel af BNP har i næsten alle vestlige lande nået rekordhøjder – det samme gælder cheflønningerne. Derimod er reallønnen stagnerende for de fleste, hvis ikke faldende. Davos er intellektuelt bankerot. Men den ideologi, eliten hylder, vil ikke falde sammen af sig selv. Kapitalismens blindgyde kræver intellektuelle udfordrere, sociale bevægelser og fagforeningsledere, der vil gentænke deres rolle.
se alle indlæg
cookies