web stats
Kategori: små fortællinger
Vi kan lære af et lille barn.
Brug flere toner i dit liv.
12-09-2014
Mit barnebarn, som er et år gammel, er nysgerrig. Hun rækker ud efter min hånd, for hun kan ikke helt gå selv endnu. Med mig i hånden styrer hun, hvor vi skal hen. Det kan være hun går ud til trappen til første sal, hvor der er et klaver på min kones værelse. Jeg bærer mit barnebarn derop, for hun kan godt lide musik.

Vi sidder midt for klaveret, og hun bruger hele sin lille hånd, når hun spiller. Jeg trykker med en finger nogle toner efter hinanden. Hun prøver straks at trykke på de samme tangenter, som om hun vil lære, hvad jeg gør.

Børn er lærenemme, men de vil også noget nyt, som vi aldrig ville prøve.

Vi skal bruge vores nysgerrighed.
Men i dag viser hun længere ned ad klaviaturet. Hun vil gerne prøve dem dernede. Den lyd er hun meget optaget af. Og så viser hun hen til de tangenter, som er til højre øverst på klaviaturet. Nu vil hun prøve dem. Og hun bruger hver gang hele sin lille hånd. Jævnligt prøver hun, om en af de sorte tangenter kan trækkes op. Det kan den ikke, og det giver ingen lyd.

Vi skal turde tage livets dybe og høje toner.

Ofte spiller vi kun de midterste toner i livet. Dem, som er trygge ved. Og vi bruger én finger til at spille en lille melodi. Vi har ikke mod til at tage de dybe toner, som kan give smerte. Vi undgår de høje toner, fordi de er for spinkle og giver en fryd, som let kan forsvinde. Vi skulle lære af et lille barn og bruge hele hånden på lydene i vores liv. Vi skal ikke være bange for at bruge hele klaviaturet.

Vær ikke bange for mislyde.
Vi er bange for, at melodien, som vi prøver, giver mislyde, og vi slår aldrig løs på livets klaviatur med knyttede næver. Det lyder ikke fint, synes vi. Vi er så bange for fejl, at vi ikke oplever hele den musik, som ligger lige foran os. Selv om vi føler, at vores hænder er små, kan vi godt bruge dem fuldt ud til at spille hele livets melodi.

Spil hele melodien med begge hænder, gerne knyttede

se alle indlæg
cookies