web stats
Kategori: små fortællinger
Vores krop er fantastisk.
Overraskende oplysniger om vores hjerne, tarme og mund.
27-11-2014
I 1500-tallet var der mennesker, som led af en mental sygdom, glas illusionen. Folk var bange for, at de var lavet af glas, og at de hvert øjeblik var i fare for at gå i tusind stykker. En berømt person som led af sygen, var kong Charles VI af Frankrig. Folk måtte ikke røre ved ham og hans tøj var forstærket for at forhindre, at han ved et uheld skulle gå i stykker. I vore dage er sygen forsvundet. I steder lider folk af angst, og den har samme virkning som glas-sygen. Måske er vi ikke blevet klogere.

Fantastiske tal om kroppen.

Men i vore dage ved vi mere om menneskets krop. Her er et udpluk, som jeg ikke har tjekket sandheden af: vores øjne har samme størrelse hele vores liv, men vores næse og ører holder aldrig op med at vokse. Vores næse er ikke så god som en hunds, men vi kan huske 50.000 dufte. Trykket fra vores kæbemuskler, når vi tygger, er 75 kg. I vores fødder er en fjerdedel af vores knogler, nemlig 52. Hver trejde dag dannes en ny maveslimhinde. Det er for at sikre at mavesyren kun fordøjer vores mad og ikke vores krop. 85% af menneskets hjerne er vand.

I mange år har forskerne interesseret sig for vores hjerne, men de kan stadig ikke helt forklare den. Det kunne vække den mistanke, at forskernes hjerner ikke virker helt optimalt. Det er mærkeligt, at vores hjerne er så kompliceret, at den ikke kan finde ud af sig selv.

Vores tarmsystem er lige så fascinerende som regnskoven.

Nu har forskerne i stedet kastet sig over vores tamsystem. De siger det lige ud. De er interesseret i lort. Og her finder de en fascinerende verden. I vores tarme er et økosystem, som næsten er på størrelse med regnskovens. Vores tarme er fyldt med mange slags bakterier og vira, som er knyttet til dem. Måske er vores tarmsystem lige så kompliceret som vores hjerne.

Vores mund er lige så fantastisk som vores hjerne.

Den tyske avis Die Welt skriver en nyhed om bakterier. På og i hvert menneske lever der ca. to kg bakterier. Hvis man tæller antallet af celler i vores krop, er kun en tiendedel menneskelige. De 90 pct. er bakterier. Den amerikanske forsker Susan Huse har opdaget det overraskende, at bortset fra tarmen har vi flest bakterier i munden. 7947 arter fandt hun på tungen, 4154 i halsen, ca. 7000 i spyttet, og ved tandkødet over 14.000 arter.

Det er meget langt fra, at vi består af glas.

se alle indlæg
cookies