web stats
Kategori: menneskesyn
Et lyst sommer livssyn.
Tanker ved Store Blåkilde.
31-08-2015
Her i sommer var min kone og jeg et par dage i Nordjylland. Et af vores ønsker var at se Store Blåkilde, som ligger i nærheden af Rebild Bakker. Men vi havde svært ved at finde hen til den. Endelig så vi en grusvej, hvor et skilt viste mod kilden. Grusvejen førte ned i et engområde med krat og lav skov. Vi tænkte, at det måtte være derinde kilden var, hvis den ikke var forsvundet og groet til. Vi havde ikke de store forhåbninger.

Vi fulgte vejen, som blev stadig mere mudret. Ingen steder var kilden at se. Til sidst kom vi ud på en mark. Vi måtte vende om og gå helt tilbage og følge en anden sti udenom engområdet.

Sommeren var på sit højeste. Fuglesang, blomsterpragt, modent korn. Stien blev smalere og slyngede sig mellem marker med græssende køer. Vi nød den herlige, danske natur. Vi vidste stadig ikke om vi var på rette vej og om vi ville få en kilde at se, men nød alligevel hvert øjeblik og lagde mærke til alt, som vi gik forbi. Det vrimlede med sommerfugle, og de var en art, som vi ikke kendte. De var helt blå. De havde intet mønster på vingerne, men havde en ren og lys blå farve. De var bedårende. Det havde nok ingen sammenhæng, men vi tænkte, om det var tegn på, at den blå kilde var et eller andet sted forude, og at vores søgen ikke var forgæves.

Jordbunden blev nu igen mere blød. Det var som om græsset ikke lå på jord men på dynd, og stien var belagt med træ for at vi ikke skulle synke i. Pludselig kom vi ud af kratbevoksningen og de høje blomstrende græsser.

Vi så en lysning, hvor der lå en lille sø, en meget udsædvanlig sø. Vandet var helt klart og blåt og vi kunne tydeligt se bunden, selv om vi havde læst, at søen var 4 meter dyb. Men på grund af det rene vand så det ud som om bunden ikke var langt under overfladen. Vandets lysende blå farve blev fremhævet af, at der nogle steder på bunden var områder med helt hvidt kalk og sand. Vi følte det som om vi stod ved en koralsø midt i den danske natur. Vi havde læst, at søen er en bassinkilde, som hele tiden vælder frem og danner søen. Den så ikke bred ud, måske 10 meter i diameter, men på trods dens ringe størrelse virkede synet af den overvældende. Vi kunne ikke løsrive os fra den. Den var som et mirakuløst kunstværk.

Vi havde læst, at Store Blåkilde vælder frem med næsten 350 liter i sekundet. Det er 21.000 liter i minuttet eller det samme som 17.500 vandhaner, som er helt åbnet. Og hvor mange tusinder eller millioner år mon den har gjort det og vil fortsætte med det dag efter dag.

Fordi jeg tror på Gud, at Gud er god og vil os det godt, så tænkte jeg selvfølgelig, da jeg stod ved kilden, at Gud ikke er sparsommelig som de danske røde og blå regeringer. Gud har en anden styreform. Han strør rundhændet om sig med pragtfulde og ganske gratis gaver.

Vi må håbe, at der blandt danske ministre og politikere er nogle af vores lands klogeste hoveder. De taler meget om penge og nødvendighed. Det viser hvor tåbelig og småtskåren menneskelig klogskab er. Gud giver rundhåndet sin gaver uden at kontrolere os eller spørge til vores kvalifikationer. Det er helt unødvendigt så overstrømmende Gud er.

Lidt fortumlede gik vi tilbage af naturstien og så igen de fine, små, blå sommerfugle, som flagrede formålsløst og uskyldigt omkring som om livet er en leg. De ville aldrig have forstået eller accepteret skolereformen. De tænkte ikke, at det er nødvendigt at komme frem i verden. De var fine som de var og skulle ikke gøres til noget bedre. Lidt på samme måde skulle vi se på børn.

Der er andre små skabinger, som jeg kom i tanke om. Det er billerne. Dem kunne vi have set en del af, hvis vi havde lagt mærke til dem. Jeg har læst, at der er utrolig mange arter af biller. Der er mange arter sommerfugle. Der er kendt ca. 150.000 arter på verdensplan og i Danmark er der fundet mere end 2.500 arter. Men der er beskrevet 350.000 arter af biller og mange flere venter på at blive opdaget. Der er beskrevet 250.000 arter af planter og 12.000 arter af rundorm og kun 4.000 arter af pattedyr. Men altså 350. 000 arter af biller.

Hvis jeg tolkede på det, ville jeg undre mig over, at Gud har vist så stor interesse for et så ubetydeligt og sikkert ikke så nødvendigt kryb, som vi for det meste slet ikke lægger mærke til. I bibelen er der mange eksempler på, at Gud kastede sin forkærlighed på de små og ubetydelige.

Det er fordi jeg tror på Gud i forvejen, at jeg glæder mig over Gud, når jeg ser på alt det smukke og overvældende, som er i naturen. Sådan var det også for Grundtvig. Op al den ting, som Gud har skabt. Det er en poetisk opfordring til alt levende, blomster, sommerfugle og mennesker til at vi skal rejse os op og synge af fuld hals og prise Guds herlighed.

Uden først at have troen på Gud kunne jeg ikke slutte mig til noget om Gud ud fra naturen. Gud har ikke åbenbaret sig i naturen. Gud har åbenbaret sig i et menneske, og vel at mærke i det, som den historiske person gjorde og sagde, og endnu mere i det, som skete med den person. Gud åbenbarede sig ikke i alt det pragtfulde. Gud åbenbarede sig i det, som Jesus sagde og gjorde og endnu mere i, at Jesus døde på et kors. Det er en begivenhed eller billede, som vi ikke kun kan se på for at se Gud. Det er et billede, som ser på os og ændre den måde vi ser på Gud og os selv.

Paulus skriver det fint, at Gud åbenbarede sig i svaghed. Gud viste sig ikke i det stærke og overbevisende, men i svaghed og usikkerhed. Det vigtigste for Gud er ikke, at Gud har magt og kraft, men at Gud lider af en endeløs kærlighed.

Der er et ord på engelsk som hedder passion. Det betyder både lidelse og lidenskab, smerte og medfølelse. Guds måde at vise sig i svaghed, kalder på vores passion. Vi ville helst være neutrale og stå uden for at betragte Gud og selv afgøre om Gud er værd at have med at gøre. Men Gud er passion og Gud vil vores passion.

Gud har valgt at åbenbare sig i passion, fordi det er de svage Gud vil hjælpe.

Jesus brugte kilden som billede. Han siger, at det, som han giver os, er som en kilde, som er i os og som vælder med vand til evigt liv. Vi kan også sige, at dåben er tegn på det.

Hvis vores skabte verden er så herlig, hvor meget mere herligt må der så ikke være hos Gud i Himmerige. Hvis Gud giver os overvældende gaver i det jordiske, hvor meget mere overvældende vil hans gaver så ikke være i det himmelske.

Jeg vil slutte med en fortælling.

Martin Luther har fortalt om en erindring fra sin barndom. Det var engang, en sommer, at to svale-par havde bygget deres reder inde under loftet i stuen i det lutherske hjem. Og det var nok især én dag, en varm sommerdag, han mindedes, at alle døre og vinduer stod åbne i huset, og der var en flyven af de her svaler ud og ind. Det var ligesom stuen eller hjemmet gik i ét med hele den store sommerdag udenfor. Det stod for Luther som billede på Guds forhold til os. Gud bringer sommeren ind i vores liv. Gud gør, at vores liv går i ét med hele hans kærlighed. Gud vil at hans himmel er midt i vores liv, og at vi er midt i hans himmel.

se alle indlæg
cookies