web stats
Kategori: politisk alvor
Er politikere for snu eller for lidt snu.
Om folkeafstemingen om retsforholdet.
07-12-2015
Flere af ja-partierne mener, at afstemningen handlede om ja eller nej til Europol, og at vi danskere, som sagde nej, stemte om noget helt andet, som vi ikke skulle blande sammen med Europol. Hvordan har politikerne fået denne opfattelse af afstemningen.

Det kan være foregået sådan. Ved en afstemning for flere år siden sagde vi nej til at gøre EU overstatsligt og vi fik et forbehold, så vi kunne være med i EU uden at være med i de områder, som efterhånden blev overstatslige. Men nu nærmede tiden sig, at Europol skulle være overstatsligt. Hvis vi ikke gjorde noget ved retsforholdet ville vi falde ud af det europæiske politisamarbejde. Politikerne bestemte, at vi skulle have en afstemning, så vi kunne bliver i Europol.

Måske er politikerne helt ærlige, og de har ikke gennemskuet, at afskaffelsen af retsforholdet og indførelsen af tilvalgsordningen ikke kun betød et ja til nogle retsakter, hvor mange handlede om Europol, men at der var tale om en grundliggende forandring af vores forhold til EU på det retslige område. Vi stemte for flere år siden om, at vi ikke ville være med i det overstatslige på retsområdet. På en måde skulle vi stemme om det samme nu. Politikere fra Venstre mener, at det kun var Europol vi skulle stemme om. Lars Løkke sagde det på valgaftenen, og Hjort Frederiksen er citeret for ordene: "Vi førte en kampagne om det, der var hovedspørgsmålet, nemlig Europol. " Mette Frederiksen sagde:" Vi afgiver ikke hele vores suverænitet [jeg: på retsområdet], det er simpelthen ikke rigtigt. " Hun mente, at det kun var Europol vi skulle stemme om.

Måske var de ærlige og kunne ikke gennemskue de komplicerede problemstillinger og hvad et ja ville betyde for de danske love i fremtiden.

En anden grund kan være, at mange poltikere i folketinget er begejstrede for EU. Vi er med i et stort fælleskab og har medindflydelse, og de må mene, at EU er fremragende. Måske er de tit nede i Bruxelles, og når de går rundt i de mange store bygninger, bliver de fyldt med store følelser.

Jeg har for nogle år siden besøgt området hvor EU bygningerne er. Det var et stort rod. Der var ingen plan med, hvor de forskellige højhuse var placeret og mange steder var nybyggeri igang. Det virkede halvfærdigt. Metrostationen i dette vigtige område for Europa stod også halvfærdig, som om de ikke gad gøre mere ved den. Den var nærmest som en bunker. På hovedbygningen var et hundrede meter højt banner, som fortalte, at dette var året for borgerne i EU: " European year of citizens 2013". Det mærkede jeg ikke meget til, hverken da jeg var dernede eller da jeg kom hjem. Det kan også undre, at det gode motto kun gjaldt ét år.

Fælleskab og medindflydelse er fine ord.

Min egen erfaring fra fælleskaber er, at de nogle gange lever af begejstring over at man er sammen og der siges måske mange fine ord, men i virkeligheden kommer der intet reelt ud af fælleskabet. I dagligdagen hjælper de ikke hinanden. De er i virkeligheden ligeglade med hinanden. Og hvis der er nogle svage i gruppen bliver de overset. I et fælleskab opstår der let et hierarki, så nogle få bliver dominerende og andre ikke bliver taget alvorligt. Der er ingen tvivl om, at vi skal arbejde sammen i Europa for at klare vigtige problemer, men fælleskab har jeg det ikke godt med, hvis det bliver for begejstret.

Et konkret eksempel. Margrete Auken er med i den grønne gruppe, for det er ikke nok at sidde alene i Europa Parlamentet, så bliver man ikke hørt. Man skal slutte sig sammen med andre for at få rigtig indflydelse. Den grønne gruppe er kritisk bl. a. over for Europol, og for nylig skulle den nye forordning om Europol behandles. Den grønne gruppe mente, at de ikke kunne lide, at Europol skulle have adgang til alle persondata i alle europæiske lande. Det danske datatilsyn har også sagt, at det ville stride mod den danske datalovning. Den grønne gruppe mente desuden, at kontrollen med Europol er for svag. De vil gerne have en mere demokratisk kontrol med en sådan overstatslig institution. Det kunne de ikke komme igennem med. De blev ikke hørt, og derfor kunne de ikke stemme ja til forslaget for ny forordning for Europol.

Da det foregik, var Margrete Auken i Danmark på grund af folkeafstemingen, hvor hun rejste rundt og fortalte, hvor godt EU er, og hvor stor indflydelse vi har dernede. Da avisen Arbejderen spurgte hende, hvad hendes gruppe havde stemt om den nye forordning, sagde hun, at de selvfølgelig havde stemt ja. Men det måtte hun senere trække tilbage, da hun undersøgte det nærmere, eller måske fordi avisen sagde til hende, at hun tog fejl. Hvad viser det om hendes indflydelse i Europa Parlamentet, at hun ikke engang vidste, hvad hendes egen gruppe har stemt. Og hvad viser det om den grønne gruppe. De havde gode argumenter, men de blev ikke hørt. Mon ikke flertallet i Europa Parlamentet ryster på hovedet, når den grønne gruppe udtaler sig. Den lille gruppe bliver ikke taget alvorligt i det store fælleskab.

Bent Bendtsen er sikkert med i en større og mere velanset gruppe, og jeg hørte, at han har arbejdet meget på, at der hvert år skal være en 'slipsets dag', hvor alle (mænd?) tager slips på. Jeg ved ikke om han fik sin indflydelse gjort gældende og jeg ønsker ikke at vide det, men han er glad for EU.

Fælleskab og indflydelse. De fine ord bruges om EU. Men skulle vi ikke først bruge dem om vores danske samfund. Politikerne siger om os, som har stemt nej, at vi helt har misforstået afstemningen. Tager de os alvorligt. Har vi indflydelse. Vi vil ikke en tilvalgsordning, som gør det muligt for en nuværende og alle kommende regeringer sammen med Europa udvalget at afgøre, hvilke retsakter, som skal gælde i vores land. Men det var ikke det vi skulle have stemt om. Vi skulle kun have set på Europol. Jeg ved ikke, hvad der er mest alvorligt, den manglende tillid som vi har til politikerne, eller den foragt de har for os. Vi vil have indflydelse i vores eget land. Det er ikke for meget forlangt. Hvis vi ikke engang har indflydelse i vores eget land, og endda ved en folkeafsteming, hvordan kan vi så tro, at det skulle være muligt at have indflydelse i det store EU.

Politikerne var snu. De tænkte, at ingen kan være mod et europæisk politisamarbejde. Derfor sagde de, at det var det vi skulle stemme om. De sagde ikke, at forordningen om Europol slet ikke er vedtaget endnu og vi ved ikke, hvordan den bliver. Hvilket Europol stemmer vi om. De kunne sige, at vi stemmer om en ide eller drøm om et effektivt samarbejde mellem politiet i de europæiske lande, og at vi ikke ved, hvordan det samarbejde konkret kommer til at udmønte sig. Og de skulle ærligt sige, at samarbejdet indtil nu ikke har været effektivt f. eks. over for terrorisme, fordi der ikke har været god kommunikation mellem landene. Fransk politi blev advaret af serbisk og tyrkisk politi, men hvorfor har de ikke taget advarsler givet på personer alvorligt? I Bruxelles taler de seks forskellige politikorps ikke sammen, og kunne derfor ikke meddele til Paris, at mistænkelige personer var på vej. Europol var ikke til nogen nytte.

Jeg ved heller ikke, hvad de danske politikere har tænkt om de retsakter, som giver Europol lov til at trække data fra alle danske registre, selv om det er mod den danske datalovgivning. Ville politikerne i det skjulte ændre den danske lovgivning. Håbede de, at ingen ville opdage, at Europol begik en forbrydelse, hvis Europol forlangte data, som de i følge danske lovgivning ikke må få. For mig er det som som Europol har lyst til at udføre grænseoverskridende kriminalitet, når de kan få den tanke, at de vil bryde dansk datalovgivning.

se alle indlæg
cookies