web stats
Kategori: politisk satire
Hønsegården.
Besparelser påvirker hønsebestanden.
14-04-2016
Det var snakkehønsene, som bestemte. Det er en fordel at kunne snakke meget og hurtigt, når man vil bestemme, for så opdager de andre ikke, hvad der sker.

Snakkehønsene havde i længere tid lagt mærke til og snakket om, at antallet af høns i hønsegården var steget. De vidste ikke, hvordan det var sket. Måske var hegnet utæt og fremmede høns sneg sig ind om natten, mens alle de rigtige høns sad på deres pinde og ikke anede uråd.

Det satte gang i snakken. Hos snakkehønsene. "Vi har ikke mad til så mange. Vi må omfordele maden. Vi kalder det omprioriteringsbidrag, så ved de andre ikke, hvad vi taler om. Vi snakkehøns vil for eftertiden spise først, og når vi er mætte, kan de andre deles om resten. " Efter megen snak blev det bestemt.

Det gik langsomt op for de andre høns, at der var sket en ændring i hønsegården. De kunne mærke det i maven. De begyndte også at miste fjer på grund af mangel på mad.

Ejeren af hønsegården lagde også mærke til, at nogle høns i hans hønsegård blev trinde og fede, mens flertallet sygnede hen. Da han ikke længere kunne se på, hvordan de mange høns havde det dårligt, skred han til handling.

En efter en blev de fede snakkehøns taget ud af hønsegården.

Ejeren af hønsegården tænkte:" Mon det var indavl, som gav problemet. Jeg vil købe nye høns, som kan gøre min hønsegård sund. " Han kendte en hønseart, som var livskraftig og vellidt at både mennesker og dyr. Det var sorte høns.

Ejeren af hønsegården tænkte:" Det giver en god blanding med sorte og hvide høns." Og det gav fred og fremgang i hønsegården. De hvide høns tænkte:" Bare jeg var sort. Det er fattigt og farveløst kun at være hvid." De sorte tænkte omvendt:" Hvor er det smukt at være hvid." Og da ingen spiste for meget, var der rigeligt til dem alle.

se alle indlæg
cookies