web stats
Kategori: politisk alvor
Beskæftigelsesministeren bruger fine ord.
Hvilket incitament kan man give til beskæftigelsesministeren, så han bliver en ærlig mand.
21-04-2016
"Ordet incitament har egentlig sin oprindelse i lægeverdenen som udtryk for et lægemiddel, der fremkalder en bestemt reaktion. "

Sådan indleder beskæftigelsesministeren sin kronik

Det ligner en humoristisk oplysning, som vi ikke skal lægge så meget mærke til. Mon han vil sige:" Selv lægevidenskaben går ind for incitamenter og har gjort det langt tilbage i tiden. Det er ikke noget nyt og farligt." Men det bliver ikke stående ret længe. Ministeren skynder sig videre.

Det er en skam. Han kunne lære meget ved at tænke over lægevidenskaben.

Lægemiddelproducenter skal ikke kun oplyse om det stof, som er i deres medicin. De skal samtidig oplyse om eventuelle bivirkninger. Disse oplysninger bruger lægen, når han udskriver recepten. Han siger til patienten:" Vi skal holde øje med bivirkningerne. Måske kan du ikke tåle denne medicin."

Beskæftigelsesministeren undlader at fortælle om de uheldige og alvorlige bivirkninger, som hans medicin, det moderne kontanthjælpsloft, har.

Ministeren skriver:" Hvis vi ser på den viden, der eksisterer både herhjemme og i udlandet, er den samlede konklusion ganske utvetydigt, at økonomiske incitamenter er et ualmindelig effektivt redskab til at få mennesker i arbejde. "

I hver sætning er der en overdrivelse. Hverken han eller ministeriet kan overskue eller har interesse i at kende "den viden, der eksisterer både herhjemme og i udlandet". De kan slet ikke komme til en samlet konklusion. Det er ikke utvetydigt, at økonomiske incitamenter er gavnlige. Og de er slet ikke ualmindelig effektive. Han nævner ikke med et ord de katastrofale bivirkninger, som incitamenter har.

Jeg nævner nogle kritiske forskere.

Professor fra Center for Arbejdsmarkedsforskning* på Aalborg Universitet Flemming Larsen siger:" Man ved ikke særlig meget om, hvor meget forskellige typer af incitamenter betyder for at arbejde."

I en rapport fra 2005* står der om effekten af VK-regeringens daværende kontanthjælpsloft:" Loftet har ikke fået flere af de berørte kontanthjælpsmodtagere til at ønske eller søge et arbejde. Kun fem procent blev mere jobsøgende uden at blive mindre modløse."

Mon ministeren har læst Dagpengekommisionens konklusioner. Kommissionens økonomer anerkender, at incitamentet ( halveringen af dagpengeperioden) har slået fejl.

Psykolog skriver om egen og udenlandsk forskning om incitamenter, belønning og straf: Konstant overvågning af jobsøgningsaktivitet risikerer at så tvivl om ens kompetence, og en overflod af belønninger og straf risikerer at fjerne følelsen af, at man selv er kilde til sine handlinger. Studier af blandt andre Edward Deci har da også vist, at trusler om straf og negativ feedback hæmmer folks autonome motivation.

Professor på Aalborg Universitet Per H. Jensen, som forsker i danskernes arbejdskultur, er enig i, at den økonomiske incitamentstænkning er et politisk vildspor. Han mener, at danskerne er topmotiverede for at arbejde.

Direktør for A-kassernes Samvirke Verner Sand Kirk siger det sådan:" Man ved, at økonomiske incitamenter virker på de mere stærke grupper. Men på de mindre ressourcestærke grupper er det lige omvendt. De mister modet og troen på at kunne komme i job igen og bliver apatiske. Så selvom der er en beskeden andel, der er kommet lidt før i arbejde, så skal det jo vejes op imod, at man har smidt 70.000 helt ud af systemet. Derfor er det tvivlsomt, om den langsigtede effekt overhovedet er positiv."

Ministeren skriver:" Ingen får med loftet reduceret deres kontanthjælp eller børnepenge. Det er alene boligstøtte og særlig støtte, der kan blive reduceret. "

Enhver, som har forstand på penge eller kender til at have få penge, ved at det er ligegyldigt, hvad der skæres i. Den samlede indkomst skæres ned. Så kan det være ligegyldigt, hvad der skæres i. Vil han gøre det pænere ved at sige, at ingen får deres kontanthjælp reduceret. Det er blå luft. Det er ynkelig argumentation.

Ministeren skriver:" Et typisk kontanthjælpspar med tre børn vil med det nye loft . . når både skat og en typisk husleje er betalt, have 15.000 kroner til rådighed hver måned."

Læg mærke til, at der to gange står ordet typisk. Der skjules noget meget grimt med det fine ord. Hvis han er så glad for tal, skulle han nævne, hvor mange der er af typiske kontanthjælpspar og hvor mange tusinde, som er atypiske.

Et par med to børn skal have 13.122 kroner om måneden for at "opretholde et acceptabelt leveniveau". Det minimumsbudget er fastsat af et ekspertudvalg, som blev nedsat af den tidligere regering i forbindelse med fastsættelsen af fattigdomsgrænsen.

Men de familier, der bliver hårdest ramt af kontanthjælpsloftet, skal ikke budgettere med mere end 12.609 kroner om måneden i rådighedsbeløb. Det viser nye beregninger på baggrund af tal fra BL - Danmarks Almene Boliger og Danmarks Statistik.

"Med minimumsbudgettet har du kun til dagen og vejen. Hvis du kommer ned under det, får du problemer med at have råd til tøj, mad og medicin, " siger Lars Andersen, der er direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og medlem af ekspertudvalget.

Bliver mange tusinde børn sendt ud i fattigdom. Bliver flere unge hjemløse. Der må være uheldige bivirkninger ved den medicin, som beskæftigelsesministeren så rundhåndet deler ud af. Dem skal han erkende.

Ministeren skriver:" Det vil kræve en prioritering at få økonomien til at hænge sammen – det er der ingen tvivl om."

Det skriver beskæftigelsesministeren om de typiske kontanthjælpspar med børn, som han mener har 15.000 til rådighed om måneden. Der er ingen tvivl om, at det vil kræve en prioritering at få økonomien til at hænge sammen. Hvad så med dem, som ikke er typiske.

»Med minimumsbudgettet (13.122 kroner) har du kun til dagen og vejen. Hvis du kommer ned under det, får du problemer med at have råd til tøj, mad og medicin,« siger Lars Andersen, der er direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og medlem af ekspertudvalget.

Igen bruger ministeren et fint ord: prioritering. Det stammer ikke fra lægeverdenen. Men i den danske ordbog står der om ordet:" vurdering og behandling af noget som vigtigere end noget andet." Og det forklares:" rangordning af en række sager eller emner ud fra en vurdering af hvad der er vigtigst, mest relevant, mest betydningsfuldt." Spørgsmålet til ministeren kunne være:" Hvad er vigtigst: tøj eller mad eller medicin. Hvad hvis de er lige vigtige. Så kan man ikke vælge mellem dem. Det er ikke kun umuligt at foretage en prioritering. Det er endda umuligt at foretage et valg.

Ministeren kan godt lide lægeverdenen.

Tænk denne situation. En læge siger til sin patient:" Du bevæger dig altfor lidt. Jeg vil hjælpe dig. Jeg vil give dig et incitament. Du får en digital fodlænke på, som måler hvor mange skridt du tager. Du skal have 10.000 skridt om dagen. Det giver 300.000 om måneden. Fodlænken registrerer, hvad du gør. Og om en måned kommer du til kontrol hos mig. Hvis du ikke har nået det anbefalede antal skridt, klipper jeg en af dine tæer af. Og sådan fortsætter vi måned for måned." Patienten:" Jamen, så kan jeg til sidst slet ikke gå." Lægen:" Nej, det er også meningen, og det er din egen skyld."

Det ville en læge selvfølgelig aldrig gøre, for han har underskrevet lægeløftet om at han ikke må skade mennesker. Kan ministeren skrive under på, at han ikke skader mennesker i Danmark.

Psykolog om incitamenter:" Bevidst at bruge truslen om mere tab til at motivere denne gruppe kan virke en smule kynisk."

- Politikerne hopper fra reform til reform, som fra tue til tue, uden at se på det store billede, og hvad det egentlig gør ved de danskere, de har ansvaret for. Den hårde dom blev fældet af formanden for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, i torsdagens udgave af Debatten. - Jeg vil gerne have politikere, der har visioner for et samfund, hvor vi alle har det godt, i stedet for et samfund, hvor vi kan piske flest mulige til at være konkurrencestatens fodsoldater, siger Eva Secher Mathiasen.

Når vi ser på bivirkningerne eller skadevirkningerne af det moderne kontanthjælpsloft, er det utvetydigt at vores samfund ikke kan tåle den slags umoralske medicin.

se alle indlæg
cookies