web stats
Kategori: politik kort
Lønarbejde er vildt overvurderet.
S og SF og Å taler om forpligtende arbejdsfællesskab.
01-06-2016
Lønarbejde er overvurderet både i forhold til samfundet og for den enkelte.

Argumenterne for det gode ved arbejde er fyldt med positive ord: at have et arbejde er at være med i et fælleskab, få anerkendelse som en fuldgyldig samfundsborger, få indflydelse og selvværd.

Men det svarer ikke til virkeligheden.

Lønarbejde kan være skadeligt

Der er mobning på arbejdspladser. Det er ikke alle, som føler sig med i fælleskabet, selv om de har et arbejde. Tværtimod. Flere vil have os til at tro, at det giver selvværd at gå på arbejde. Men der er mange, som føler sig overset på arbejdspladsen eller føler sig udstødt.

Hvor mange arbejdere er stolte over de produkter, som de fremstiller. Der er mange virksomheder, som producerer helt unødvendige ting, eller hvis produkter er uden kvalitet. De gør ikke livet bedre, hverken for de ansatte eller for kunderne. Arbejdet gør mange ansatte syge. De bliver fysisk eller psykisk nedslidte.

Arbejdets betydning er overvurderet.

Engang fandt Jacob Haugaard på denne groteske sætning:" Hvis arbejde er så sundt, så giv det til de syge." Men virkeligheden har overhalet komikken: nu tvinges syge i resourceforløb og i arbejde. Jeg har hørt, at en var så syg, at han ikke kunne tåle at være flere timer på en arbejdsplads. Så sagde kommunen, at han kunne ligge hjemme på sofaen og være tyggegummitester. Det er mere grotesk end nogen komikker kunne finde på.

Ulønnede aktiviteter kan give lige så meget på samfundets bundlinie

Når man foretager sig noget nyttigt uden at få penge for det, er det lige så godt som arbejde og bidrager lige så meget til rigdom i samfundet, selv om det ikke kan måles i penge.

"Der skabes enorm værdi for samfundet, når vi deler viden og bruger de digitale platforme til at samarbejde – men meget af det måles ikke. Vi skal have fundet nye mål, der kan vise en mere nuanceret forståelse af værdi: af omsorg, sociale aktiviteter, nabohjælp, kunst, miljøtiltag. Men vi må også erkende, at ikke alt kan måles, og derfor må vi lære os selv at sætte pris på værdier, der ikke kan måles, " siger Esko Kilpi.

Folkepensionister, som hjælper deres børn og børnebørn, udfører et værdifuldt stykke arbejde. Folk på overførselsindkomst er egentlig offentligt ansatte, som på flere områder udfører et mere gavnligt stykke arbejde end de rigtige offentligt ansatte. Venligboerne gør mere gavn end kommunen og lejrfolkene. Generationen 60+ fylder musikhuset, når symfoniorkestret spiller. Musikhusene og symfoniorkestrene måtte lukke, hvis det ikke var for pensionister. Mon ikke det er til gavn for vores samfund og for fremtiden, at kulturen bevares.

Værdien af total lediggang er undervurderet.

Når man intet foretager sig, er det også nyttigt. Det kan være til gavn for en selv og for fælleskabet. Lediggang gør en person afslappet og behagelig at være sammen med. Det er meget værd for samfundet, at der er personer, som ikke foretager sig noget, men bare er mennesker og har tid til at tænke og til at tale med andre, uden at skulle se på uret eller på mobilen.

Hvorfor er fælleskabet så overvurderet.

Se her: Nogle af dem, som har betydet mest i verdenshistorien, holdt sig uden for fælleskabet. Flere store tænkere som Descartes, Newton, Locke, Pascal, Spinoza, Kant, Leibniz, Schopenhauer, Nietzsche, Kierkegaard og Wittgenstein har ikke skabt familie og har haft glæde af at have levet størstedelen af deres liv alene. Mange var udsat for fordømmelse på grund af deres trang til ensomhed.

En af dem var Adam Oehlenschläger. Han opholdt sig meget i Søndermarken og i Frederiksberg Have og har flere steder beskrevet, hvordan han blev tiltrukket af skovensomheden. I Søndermarken var der en eremithytte, som han ofte besøgte. Hans far havde været slotsforvalter og havde en nøgle til Søndermarken, som Oehlenschläger fik en kopi af.

Journalister, økonomer og neoliberale politikere ryster på hovedet over mine synspunkter og siger: der skal først være penge til velfærden. Jeg spørger: hvilke firmaer i verden tjener flest penge. Det er dem, der ikke først og fremmest tænker på penge. De giver frihed til de ansatte. De tænker kun på, hvad der er til gavn for de ansatte og kunderne. Dem forkæler de. Det er deres mål, ikke at tjene mange penge. Det kommer nærmest som en ekstra bonus.

Se: Danmark er omdannet til en arbejdslejr.
se alle indlæg
cookies