web stats
Kategori: politik kort
En syg forskel.
Udsendelse i Dr om uligheden i livsvilkårene i to bydele i Ålborg
12-09-2016
Bor man i Aalborg Øst får man i gennemsnit konstateret cancer 13 år tidligere, går 56 procent mere til egen læge og lever 13 år kortere, end hvis man bor i det mere velhavende kvarter, Hasseris, syv kilometer derfra.

En gennemsnitslig levealder på 63 år er på niveau med middellevetiden for mænd i lande som Pakistan og Ghana. Eller som middellevealderen var i 1930’erne i Danmark. Og 20-25 procent af den danske befolkning er sammenlignelig med befolkningen i Aalborg Øst. (link)

I en række af udsendelser om Hasseris og Ålborg Øst har Dr dokumenteret en stor forskel i livsvilkårene mellem de to bydele. Fokus i udsendelserne er at påvise, at fattige og rige behandles forskelligt i sundhedsvæsenet. Men det indtryk, som står stærkest, er at det er uligheden i økonomiske livsvilkår som er det vigtigste.

Min konklusion: Det de fattiges dårlige livsvilkår, økonomiske bekymringer og ensomhed, som er skyld i deres livsstil og giver dem sygdomme. Det er ikke de fattiges livsstil som er skyld i deres dårlige sundhed og dårlige liv. En ekspert siger i "En syg forskel", at der er mange årsager til de fattiges sygdomme, og at det er ikke kun er tobak og alkohol, som er årsagsfaktorer.

Et indlæg i Dr 2 Morgen 15.-5 - 2016 handler om "En syg forskel". Peter Vedsted siger: "De har helt forskellige rammer at leve i. Folk i Hasseris har helt andre rammer at leve et sundt liv i modsætning til dem i Ålborg Øst. .. I Ålborg Øst der fylder det at finde ud af om man har til huslejen og hvordan man skal få mad og om man kan få råd til at gå til tandlæge. " Og en læge slår fast: " Det her er udløst af nogle samfundsforhold."

I en omtale af tvudsendelsen "En syg forskel" skriver DR på nettet:" Sociale og økonomiske problemer står i vejen, når dårligt stillede danskere skal takle livsstils-sygdomme."

Efter min mening er det forkert at bruge udtrykket livsstilssygdomme. Det udtryk indebærer, at de fattige selv har valgt og er skyld i sygdommene. Et bedre udtryk er samfundsrelaterede sygdomme*.



se alle indlæg
cookies