web stats
Kategori: politisk alvor
Kirke og stat.
Argumenter mod adskillelse af kirke og stat.
29-12-2016
Der er uenighed om kirken har haft positiv betydning for, at vi har et velfungerende demokrati i Danmark. Nogle mener, at alt godt i vores samfund er kommet ved et oprør mod kristendommen. Andre mener det modsatte, at kristendommen er grundlaget for vores moderne samfund.

Det afhænger af hvilket syn man har på kristendommen. Nogle maler med en meget sort pensel, når de beskriver vores kirke. Og de kommer derfor frem til, at kirke og stat hurtigst muligt skal adskilles. Jeg har et godt kendskab til kirken, og for det meste kan jeg ikke genkende det negative billede, som modstandere af kirken maler.

Hvis kirken var en forældet, umenneskelig sekt, må man være enig i, at den skal adskilles fra staten og helst ophøre. Men hvis kirken bringer værdier, som er nødvendige for Danmark, ville det være en ulykke at køre kirken ud på et sidespor.

Nogle af forudsætningerne for den danske folkekirke er protestantismen og grundtvigianismen. Også her gælder det, at hvis man ikke kan lide de to bevægelser, bliver man negativ over for kirken.

Protestantismen og grundtvigianismen må dog på en eller anden måde have præget vores land. Og da de fleste er enige om, at vi har et udviklet demokrati, må det i det mindste kunne konkluderes, at vores kristendom ikke har forhindret demokratiet.

Ud fra mit kendskab til kirke og kristendom vil pege på nogle få af de værdier, som vi har fået fra kirken. Den vægt vi lægger på at hjælpe de svage, mener jeg stammer fra kirken. Måske gælder det samme den betydning vi tillægger folket. Vigtigst er måske, at vi aldrig argumenter religiøst i politiske forhold. Kirken er mærkelig nok forudsætningen for at vores samfund er verdsligt, sekulært. Andre religioner blander sig i samfundets indretning.

Det er en fordel for staten, at stat og kirke ikke adskilles. For at vores land kan være ægte sekulært, dvs for at bevare, at det er borgerne med deres fantasi og fornuft, som udformer politiken, og ikke religiøse påbud, er folkekirken nødvendig. Se, hvad der er sket i USA. Fundamentalistiske retninger har alt for stor indflydelse på den førte politik. Eller i det tidligere Sovjetunionen: regenten blev til en gud; de styrende blev dyrket religiøst.

Jeg læste:" Kristendommens aftryk i lovgivning og adfærd er præget af kirkens forkyndelse af personlig frihed og ansvar, omsorgen for samfundets svageste og en bestandig påmindelse om forpligtelsen til både at elske sin næste og se sig selv med alle fejl og mangler. Kristendommen er som sådan den bedste medicin mod personlig selvovervurdering og guddommeliggørelse af de politiske magthavere."

Samtidig er det gavnligt for staten, at den bliver mindet om, at der er højere værdier end penge og økonomi. Og at der er en grænse for, hvad staten må bestemme.

For kirken er det en fordel, at stat og kirke ikke adskilles. I kirken er der almindelige mennesker, og derfor også nogle, som gerne vil have politisk magt. De holdes i skak ved at stat og kirke er bundet sammen. De ville ellers forurene kristendommen og ødelægge kirken for deres egen vindings skyld.

Jeg læste sådan i en bog:" At staten så at sige ejer kirke, fungerer som et værn mod politiseringen af religionen. I Sverige, hvor kirke og stat formelt blev adskilt i 2000, er kirken allerede begyndt at blande sig i landets politik; således er det nu en del af Svenska kyrkans evangelisklutherske lære, at den går ind for dobbeltskrogede tankskibe i Østersøen."

Den nuværende ordning giver også præsterne en frihed. Jeg læste:" Med den nuværende ordning kan præster koncentrere sig om deres opgave, at fortolke evangeliet ind i vores tid og tage sig af de øvrige forpligtelser uden at bekymre sig om at være et lækkert produkt, der nulrer os under fødderne eller skræmmer os ind i kirkerne og på den måde smigrer, lokker, truer og prostituerer."



se alle indlæg
cookies