web stats
Kategori: politisk alvor
Svar til Mattias Tesfaye
Om borgerløn.
20-02-2017
Jeg har ofte med interesse læst de artikler du har skrevet i medierne. Derfor har det undret mig at se din skarpe afvisning af borgerløn.

Jeg kan forstå, at sloganet "ret og pligt", betyder meget for Socialdemokratiet. Udtrykket går langt tilbage og har været en hjælp for arbejderne.

Men situationen har ændret sig, og du kan måske høre, at når sloganet bliver sagt til kontanthjælpsmodtagere virker det ikke opmuntrende eller som et kampslogan.

Af en eller anden grund synes jeg også, at det er mærkeligt at tale om pligt i vore dage. Det skulle da være, at vi andre i samfundet har pligt til at sørge for, at de som har det dårligst, kan få rimelige vilkår til at komme gennem den krise, som de er i. Den krise er reel og skyldes fattigdom og sygdom. Det vil ændringer hos Danmarks Statistik ikke rokke ved.

Socialdemokratiet indser det, når ulighed nu får første prioritet. Men det skulle helst vise sig over for konkrete mennesker og ikke kun være et abstrakt ideal.

Det kunne ske ved en form for borgerløn eller i det mindste ved et eksperiment med det.

På mig virker det overbevisende, når jeg læser om fordelene ved et beløb som gives uden modkrav. En dansk organisation har foreslået en form, der hænger sammen økonomisk for samfundet. Men tiden er ikke moden til den. Alternativet har et andet og mere spiseligt forslag. Jeg mener dog, at det ikke er realistisk at give borgerløn til hver enkelt borger uanset indkomst.

Måske skulle vi hellere se på husstanden, og ordningen skulle træde i kraft, når én eller begge voksne ikke havde en arbejdsindtægt. En enlig skal have ét beløb, en familie med børn et andet beløb, beregnet som minimum.

Nye udregninger har givet forslag til, hvad et minumsbeløb kunne være. Hvis gæld, medicin og bolig medregnes, vil beløbet til en familie være en del over 15.000 kr pr. måned. Hvis familien samlet selv tjente mere end minumumsbeløbet skulle det bortfalde.

Hvorfor ikke prøve et eksperiment for nogle tusinde danskere i nogle år. De eksperimenter, som jeg kender til i Canada og Indien, har været overraskende positive. Og der var ingen tendens til at borgere blev dovne af at få et beløb uden modkrav. Tværtimod.

Vi har kun ét liv. De priviligerede tænker:" Mit liv skal være langt og godt." Men der er meget som tyder på, at vi bliver fattige som personer, hvis vi kun tænker på os selv. Det resulterer i et dårligt menneskeliv. Vi skal derimod tænke:" Vi har pligt til at tage os ekstra af de arbejdsløse og syge. De har også kun ét liv. Det er urimeligt og unødvendigt alt det de bærer på, socialt, økonomisk og menneskeligt. Vi må gøre de elendige år, som de har, så menneskelige og så lidt angstfyldte som muligt. Ellers er det liv, som er gået tabt og aldrig kan erstatttes. Og det kan vi ikke bære som samfund og som mennesker."

Jeg har skrevet dette som svar til det indlæg, som Mattias Tesfaye har på sin facebook.

se alle indlæg
cookies