web stats
Kategori: menneskesyn
Vi kan se på os selv på forskellige planer.
Vores menneskesyn eller selvopfattelse
08-04-2017
Når vi betragter os selv, kan vi bruge forskellige metoder. Vi kan bruge vores øjne. Vi kan benytte os af mikroskoper. Eller vi kan anvende fysiske eksperimenter og matematik. Vores selvopfattelse afhænger af, hvilken metode vi bruger.

Når vi ser på os med vores egne øjne, opfatter vi os som personer, der handler og føler. Vi føler, at vi har bevidsthed om os selv og andre. Vores empati kan være større eller mindre. Men vi bruger den, når vi handler, når vi gør noget for andre.

På dette plan opererer filosoffer, antropologer og psykologer

Jeg hjalp min datter, som nu har bestået en sundhedsuddannelse. Ved en eksamen handlede det om demente, og en af de førende teoretikere på dette område har vist konkret, hvordan det er muligt at hjælpe demente. Nemlig med kærlighed. Det er imponerende resultater, som kan opnås med kærlighed. Der kan ske en total forandring af en dement, som sidder stivnet med lukkede øjne og lukket mund, så den demente vågner og taler. Teoretikeren viser det i en youtube video. Den er rørende. Den viser, hvad omsorg er i sin reneste form, nemlig at tage sig af et andet menneske bare fordi vedkommende er menneske, ikke en betydningsfuld person, som har ydet meget for samfundet eller vil komme til det.

Læs mere om menneskesyn: Et lyst sommer livssyn.

Hvis vi bruger mikroskoper, ændrer vores menneskesyn eller selvopfattelse sig. Jeg hjalp også min datter, når hun skulle til eksamin i kroppens funktioner. Vi er kroppe og der sker mange processer indeni os.

På dette plan opererer lægevidenskaben.

Jeg så en tvudsendelse fra BBC med den berømte videnskabsmand Hawking. Han mener vi er maskiner, og at der inden i os er mange maskiner, som sætter gang i hinanden. Det samme fortalte min datters bøger. Hvordan ilt f. eks. kommer ind gennem lungerne og ud i kroppen, og så kommer der kulilte tilbage efter de processer, som er foregået i kroppen. Det er meget indviklet. Det er vi ikke bevidst om. Og det er godt, for så ville der blive rod i det. Det kan vi slet ikke holde styr på.

Når vi bruger vores øjne, ser vi os som personer. Når vi bliver sultne, ser vi køkkenet og råvarerne. Vi behandler og blander råvarerne, så retten både bliver delikat at se på og smage på. Fine kokke på dyre restauranter bruger dage på at fremstille kunstfærdige retter, som gæsterne spiser med himmelsk nydelse.

Læs mere måltidets betydning for vores livssyn: Det festlige menneskesyn.

Men når vi med mikroskoper ser, hvad der sker indeni os, tegner der sig et andet billede. Se blodet, som optager næringsstofferne fra tarmen og fører dem rundt til celler, som udfører indviklede processer. Jeg vil nødig komme ind på de bakterier, som er i vores tarm, og som er en vigtig aktør i vores fordøjelses-processer. Jeg har læst et sted, at tarmsystemet rummer op til 2 liter levende bakterier, og at der i en gennemsnitlig menneskekrop lever 10 gange flere mikroorganismer, end der er menneskelige celler. " Hvad gør det ved vores selvopfattelse, når vi opdager, at vi for hvert af vores egne gener rummer næsten 400, som ikke tilhører os. At vi slet ikke kan være mennesker uden logerende småkravl." (citat)

Hvordan skal vores selvopfattelse være? Yderst ude er vi personer, som kan have kærlighed til andre. Længere inde er vi væsker og kemi, for ikke at sige bakterier, som arbejder på livet løs, og som vel ikke kan have kærlighed til hinanden. De gør, hvad de er sat til og kan, uden at tænke.

Hvis vi går længere ind eller ned, hvis vi bruger endnu bedre mikroskoper, så viser det sig, at væsker, kemi, celler og bakterier består af partikler. Vi skal også bruge laser-eksperimenter og matematik for at se det.

På dette plan opererer partikel-fysikere eller elementær-fysikere.

Det er helt andre love, som gælder for partikler. De kan være flere steder på én gang, og de kan mærke over lange afstande hvad der er sket med deres "venne-partikel". Economist skriver: Along with that upheaval came a few truly mind-bending implications, such as the fact that particles are fundamentally neither here nor there but, until pinned down, both here and there at the same time: they are in a “superposition” of here-there-ness. The theory also suggested that particles can be spookily linked: do something to one and the change is felt instantaneously by the other, even across vast reaches of space. This “entanglement” confounded even the theory’s originators.

Eller som Videnskab.dk skriver: Ifølge kvantemekanikken kan objekter være i flere tilstande samtidigt. Vi er vant til, at en genstand enten er til højre eller til venstre, at den enten bevæger sig den ene eller den anden vej, eller at den enten roterer med eller mod uret. Men kvantemekanikken fortæller os, at partikler faktisk godt kan være både til højre og til venstre, bevæge sig både den ene og den anden vej eller rotere begge veje samtidigt.

Hawking har meninger om mange ting. Hans egentlige område er fysikken. Han ved alt om kvantemekanikken, men han har også meninger om universitet, hvordan det startede og hvordan det fungerer. I tv-udsendelsen fra BBC kunne han også forklare, hvordan vores krop er en maskine. Men hænger hans meninger sammen. Kan han både mene, at han som menneske kan tænke over de dybeste sandheder i universitet og samtidig at han kun er en maskine uden bevidsthed. Det er som om det modsiger hinanden.

Ville en psykolog i øvrigt kunne påvise, at en person som Hawking, der har mistet mange kropslige funktioner og taler ved hjælp af en maskine, kan have en forståelig tendens til en maskinel opfattelse af mennesket.

Tror du på kvantemekanikken? Det lyder meget mystisk, at en partikel kan være flere steder på én gang. Men det er videnskab og den bliver brugt i praksis. Forskere verden over er godt på vej til at bygge en kvantecomputer.

Vi kan vende tilbage, nede fra partikel-forskerne op til mikroskoperne og øverst, til vores egne øjne. Hvis det er tilladt nederst nede at bruge mystik, hvorfor er det så ikke tilladt på det øverste plan.

Jeg er teolog. Jeg har læst det meste af bibelen på originalsprogene. Jeg har læst dygtige og kendte teologers meninger om mange af sætningerne i bibelen. Teologi er i slægt med filosofi, antropologi, psykologi og historievidenskab. Men teologi operer på et andet plan. Nogle vil sige et højere plan, andre vil sige et uvirkeligt plan.

Jeg er overrasket over, hvor meget kvantemekanikken ligner religion. Der meget vi ikke kan se og når vi prøver at se det, forsvinder det eller forandrer sig. Det usynlige er mere sandt og virkeligt end det synlige.

Hvis videnskaben må sige om partikel, at den kan være alle steder og ingen steder, hvorfor må teologien ikke sige det om Gud, at Gud er allevegne og selv om vi ikke ser Gud eller føler Gud nærved, så kan vi mærke Gud og Gud kan mærke os.

se alle indlæg
cookies