web stats
Kategori: menneskesyn
Vi har selvbevidsthed og sjæl.
Kvantefysikken taler om at forbindelsen mellem partikler kan være hævet over tid og rum
22-08-2017
Jeg vil fortælle om, hvor værdifuldt hvert enkelt menneske er.

Mit barnebarn tager en snor, som hænger ned ved stangen på en parasol og hun bruger enden af snoren som mikrofon. Hun synger i snoren, mens hun danser. Hun er knap 4 år og hun synger på engelsk. Hun har hørt flere engelske sange og nogle ord fra dem bruger hun i sin hjemmelavede sang. Hun kan tælle til 5 på engelsk, og det får hun også flettet ind i sin sang. Hun stråler mens hun synger og danser. Jeg tænker:" Hvilken selvbevidsthed, at turde det, hvilken selvforglemmelse at gå helt op sin sang og dans."

Hjerneforskere og filosoffer mener i vore dage, at et menneske ikke har en selvbevidsthed. Det er forståeligt. De er trætte af den gamle skelnen mellem sjæl og krop. De mener ikke, at der kan findes en usynlig sjæl. Når menneskets hjerne består af kemi og neuroner, er det umuligt at tale om en sjæl. Hvor skulle den være og hvad skulle den bestå af. Der er moderne at sammenligne et menneskes hjerne med en computer, en maskine.

Det fører mærkelig nok til to modsatte synspunkter: dels at mennesket ikke kan have en selvbevidsthed, da mennesket er en maskine, og dels at en computer kan have selvbevidsthed eller vil få det, når kunstig intelligens er fuldt udviklet, for computeren er som et menneske.

Jeg læste om to filosoffer, som er gift, og som går ind for den tankegang, at hjernen kun er kemi og neuroner. De mener, at vores almindelige sprog er usandt og upræcist. De vil hellere bruge andre begreber.

En dag, hvor hun kom hjem sur og vred, sagde hun til sin mand:" Tal ikke til mig. Mit Serotonin niveau er helt i bund. Min hjerne er fuld af glucocorticoider, min blodårer er fulde af adrenalin." Det mente hun var mere fint og videnskabligt end at sige, at hun var trist og sur. Og hun sagde det uden at smile. Hvor trist.

Har videnskaben og filosofien dræbt mennesket. Nu er det ikke kun " Gud er død". Nu er det også: mennesket er ikke et menneske, men en maskine.

På mig virker mit barnebarn mere overbevisende. Hun ved om sig selv, at hun kan synge. Og det kan hun. Hun ved om sig selv, at hun kan danse. Og det kan hun. Hun ved om sig selv, at hun kan lide at synge og danse. Og det gør hun.

Selvfølgelig har vi selvbevidsthed og måske allermest, når vi glemmer os selv, og er optaget af noget andet, nemlig at synge og danse og tale med andre ( i vores almindelige, fantastisk rige daligdagssprog, som indeholder så mange nuancer og sandheder)

Til sidst i dette stykke: i kvantefysikken tales om, at partikler kan være "entangled". De er forbundet selv om de er langt fra hinanden.

Den engelske avis Economist skriver, at partikler på en spøgelsesagtig måde kan være forbundet med hinanden. Hvis man gør noget mod en af partiklerne, mærkes det øjeblikkelig af den anden artikel, selv om de er langt fra hinanden i "rummet":" particles can be spookily linked: do something to one and the change is felt instantaneously by the other, even across vast reaches of space. This “entanglement” confounded even the theory’s originators."

En forsker siger det på videnskab.dk i Forskerzonen:" Vi kan frembringe ’entanglede’, det vil sige sammenfiltrede, partikler, der er så tæt korrelerede, at det ikke giver mening at tale om dem hver for sig, på trods af at de er adskilt af store afstande. Og vi kan måle, at fysiske partikler vitterligt kan befinde sig i en superposition af samtidig at være ’her’ og ’der’.

Hvad er det som forbinder to partikler, som er "entangled". Det er ikke lavet af stof. Det er ikke kemiske signaler de sender til hinanden. Det er - siger den sidste forsker - , fordi forbindelsen mellem de to partikler er hævet over tid og rum.

Men det er jo netop sådan sjælen og selvbevidstheden er. Den består ikke af stof eller kemiske signaler, men er mellem partikler, en forbindelse, en sammenbundethed hævet over tid og rum.

se alle indlæg
cookies