Kategori: menneske og computer
Kunstige algoritmer er lige så intelligente som vandmænd, verdens dummeste dyr
15-10-2019
Her er citater fra artiklen 'I 1995 byggede jeg min egen kunstige intelligens. Her er min guide til dig, der vil forstå tidens mest overvurderede teknologi' , som Lasse Hjorth Madsen har skrevet i Zetland.

Fredrik A. Dahl udvikledede et program, der kunne spille backgammon, baseret på et neuralt netværk, altså en form for kunstig intelligens. Han gav det navnet JellyFish, altså 'vandmand', fordi vandmænd er blandt de dummeste dyr i verden:


Fredrik A. Dahl, der som udvikler forstod neurale netværk bedre end nogen, havde netop valgt navnet JellyFish,
fordi vandmænd er blandt de dummeste dyr i verden.



JellyFish forandrede for altid den måde, man spillede backgammon på. Fra i høj grad at være et pengespil i stil med poker, hvor selvtillid, bluff og psykologi spillede en stor rolle,
blev det i højere grad til et analytisk spil, hvor statistik, computeranalyser og matematisk forståelse kom i højsædet.


Det er tankevækkende, hvor stor betydning og påvirkning kunstig intelligens har for på det område, hvor den bruges.

Det gjaldt også med hensyn til skak, et område som konstant fremhæves i artikler om algoritmer, fordi det var spektakulært, at en computer kunne besejre en verdensmester i skak. Men også her ændrede brugen af kunstig intelligens skakspillets natur. Skakspillere har lært af computer programmerne at spille mere koldt og effektivt. Vægten ligger ikke mere på at foretage smukke træk, men at foretage effektive beregninger.

Det er åbenbart også sket inden for backgammon. Jeg indrømmer med skam, at jeg ikke er den store tilhænger af spil, selv om jeg er et stort legebarn på andre områder. Men som udenforstående lyder Lasse Hjorth Madsens eksempel som om der er gået noget tabt i spillet backgammon. Hvor spillerne før brugte indlevelsesevne, intuition, fantasi og psykologi, bruger de nu statistiske beregninger. Det kan åbenbart alligevel være en fornøjelse at spille på denne måde. Der sker ingen skade på nogen at spillets karakter har ændret sig.

Men det er farligt, når algoritmer bruges på personfølsomme områder som socialvæsen, retsvæsen, uddannelsesvæsen, hos offentlige myndigheder, i banker og ved jobansættelser i firmaer. Også her vil kunstig intelligens påvirke og ændre disse områder fra at være baseret på menneskelig indlevelsesevne og empati, til at bygge på kold statistik.

Med mange sammenligninger giver Lasse Hjorth Madsen en let forståelig forklaring på, hvordan algoritmer er opbygget, bl.a.:


Et neuralt netværk, der som nævnt er en af de mest almindelige former for kunstig intelligens, er ligesom en funktionsmaskine eller slet og ret bare en funktion.
Den tager én talrække og laver den om til en anden talrække.
Så enkelt er det faktisk.


Se min udlægning "Kunstig intelligens er som et mærkeligt højhus med mærkelige beboere." eller "Digitale systemer er imponerende dumme. "

Med fine argumenter og illustrerende eksempler forklares, hvorfor algoritmer ikke er intelligente:


Hvor det i hjernen er elektriske signaler,
der vandrer mellem neuronerne,
er det i computeren tal.



Pointen er, at intelligens er mere end regnekraft.
De kunstigt intelligente systemer er først og fremmest initiativløse,
ganske som en lommeregner er det.



Så happy days, kunstig intelligens er blot en funktion,
en statistisk matematisk teknik,
én af mange måder at bruge data på,
et legetøj for übernørder.



Vi ved, at kunstig intelligens i øjeblikket er virkelig uintelligent, blot en lang version af ligninger som y = 2x + 1.



Selv om kunstig intelligens ikke er i nærheden af at opnå egentlig intelligens, kan det sagtens bruges og misbruges på måder, der vil forandre meget omkring os.
Men som al anden teknologi har kunstig intelligens mulige slagsider, som det kræver dømmekraft, etiske overvejelser og, ja, gammeldags intelligens at håndtere.



Kunstig intelligens kræver ekstra omtanke, fordi det har så mange anvendelsesområder.
Påvirker kunstig intelligens privatlivets fred gennem brug af persondata?
Hvilke rettigheder har borgere over for afgørelser truffet af kunstig intelligens?
Og hvad med alle de jobs, der automatiseres væk?



De fleste konkrete eksempler på kunstig intelligens har karakter af værktøjer;



Man behøver hverken kunstig eller ret meget almindelig intelligens for at regne ud, at de [techgiganterne] ikke gør sig al den umage for sjov.
De har en interesse i at tale fænomenet op.



Når fordelene ved den nye teknologi efter min mening er stærkt oversolgte, skyldes det dels tendentiøse konsulentrapporter, dels at alle de mindre vellykkede eksempler på kunstig intelligens typisk flyver lidt under radaren.



vi skal ikke glemme alle de droppede, skrottede og floppede projekter, der aldrig kommer til offentlighedens kendskab. Dem er der nogle stykker af, skal jeg hilse og sige som tidligere ansat i Nordeas Data Science Lab.



Vi ved, at kunstig intelligens er en teknologi, der især imponerer på tre punkter:
Den er uheldigt navngivet,
risiciene er blæst fuldstændig ud af proportioner,
og fordelene er skamløst oversolgt.



Er kunstig intelligens ligefrem en revolution? Nej, udvikling er et bedre ord.
Kan kunstig intelligens kludre gevaldigt i det? Selvfølgelig.


Lidt mere om min aversion mod spil. Jeg ved det er en brist hos mig, fordi jeg kan se, hvor stor morskab spil skaber. Men jeg har aldig kunne lide at én af deltagerne sejrer ved snyd og snuhed og hensynsløshed. Det ligner for meget det som sker i samfundet. Er der spil, hvor det går ud på, at alle skal vinde, og hvis der bare er én taber, har alle tabt. Hvis jeg en enkelt gang spiller med mit barnebarn, snyder jeg altid, så hun vinder.

Endnu værre er de lege eller spil, som går ud på, at gøre een af deltagerne til grin. Det er jo den rene mobning, som mange elever i skolen og ansatte på virksomheder plages af. Vi skulle hellere trænes i at undgå den slags. Det er grunden til, at jeg er imod brugen af kunstig intelligens inden for personfølsomme områder. Den kolde statistik, som algoritmer effektivt mestrer, vil altid ramme den, som falder uden for mønstret, den anderledes, den svage, den som i forvejen lider under diskrimination.









se alle indlæg
cookies