web stats


Hvis du har kommentarer
så skriv til
Kirsten Kruchov Sønderby: KKS@KM.DK

Hvis du vil printe siden ud
se her
5.s.e påske’14

Ved foden af Ask Yggdrasil, det mægtige livets træ, i verdens centrum, sidder Nornerne, og spinder menneskers skæbnetråde. De hedder Urd, Verdande og Skuld, det betyder fortid, nutid og fremtid og de synger fra tidernes begyndelse om livet og altings sammenhæng og kraft:

”Når stemmer messer i skyggemørket,

og regnen slår mod hule sten.

Når vinden suser i en vinduessprække,

og der brat bliver stille i inde i stalden,

så kan du høre vore kvad

om meningen med gud og gode helte”




Vi er nok gamle, men ikke glemte

og synger højt dybt i din sjæl.

Vi er ikke blevet blot til digte

og styrer stadig de kækkes skridt.

når du mærker kræfter du ikke kender,

så sanser du mere end det du ser.”

Nornerne spinder og væver og syr, skæbnetråde fæstnes, væves ind i hinanden, klippes over. Livet er til det ikke er mere.

Vi er.

Og vi ved godt af trådene, vævet, mønsteret. Vi sanser og aner at livstråden er skrøbelig og tynd og kun styrkes og bliver stærk der hvor den væves ind i skæbne og fællesskab med andre mennesker og vi aner, hvis livet har givet os den gave, at noget stort er på færde midt i vores verden, at noget guddommeligt er og bærer med på vores liv, som en trend trådene kan væves mellem.

Det Grundtvig-Tidehvervske koryfæ Knud Hansen har i et essay beskrevet en erindring fra sin fynske barndom ”I samværet omkring baljen i bryggerset, når vi plukkede humle til ølbrygning, kunne der indfinde sig en vederfarelse af en særlig art…her ved baljen var der intet sensationelt, kun en dyb fortrolighed, en tilstedeværelse af samhørighed med det man var omgivet af. Hvad der skete-eller kunne ske- var blot at tilværelsen viste sig anderledes uden at blive en anden. Det der var, blev ved med at være. Intet blev anderledes end det plejede, og var alligevel anderledes. Tilværelsen havde åbnet sig og taget os alle til sig. Far, mor og alle vi andre, humlen, baljen, bryggerset- alt havde den taget til sig og skænket os sig selv, vist os sit egentlige ansigt”

Det Knud Hansen taler om er det der kan vederfares os, ske for os, blive os givet, at vi ser trådene, billedet vævet af rødt og sort, guld og sølv, hvidt og grønt, tilværelsens egentlige ansigt.

Det er disse tråde, tråden, Jesus griber fat i i dag i sin bøn, de ord jeg netop læste for os før. Evangelisten Johannes lader Jesus bede en lang og meget smuk bøn på skærtorsdag aften. Man har i traditionen kaldt denne bøn for Jesu ypperstepræstelige bøn. Den præstelige funktion ligger i, at Jesus kommunikerer med Gud med det formål at færdiggøre den forbindelse mellem Gud og mennesker, som er hele formålet med Jesus liv. Mennesket skal kaldes ud af verden og forbindes med Gud, ligesom Fader og Søn har været forbundet siden før verden.

Nornerne spandt livstråden. Sådan fortalte de gamle om livet, før de kendte Gud som far til hvide Krist. De kendte ikke Gud, men de vidste om hans vilje og storhed bag alt skabt. De vidste om livets tråde.

Nu griber Jesus tråden og trådene, binder os sammen med hinanden og Gud, fra evighed til evighed. ”Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker du gav mig fra verden. De var dine, du gav dem til mig og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de at alt hvad du har givet mig er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til at tro på, at det er dig der har udsendt mig”

Det der kunne anes, i glimt af livsvæv og mønster, det åbenbares nu. Det er Kristus i herlighed. Vores spinkle livstråd snoes sammen med Guds egen livstråd. Og hele verden bliver trend for tråden eller lærred for synålen. herligheden åbenbares, ikke i verdens skønhed, eller i et verdensomspændende lyksalighedsøjeblik, men i sin modsætning. herlighed hedder doxa på græsk, para-doxa er mod-herlighed. Korsfæstelsen er den herlighed Jesus siger at timen er inde for, paradokset.

I korset bindes modsætningerne sammen. Himmel og jord, tid og evighed.

For den som hører, ser og tror er verden dermed forandret. Herfra kan verden forstås på en ny måde. Det er stærkt og smukt. Men stadig sårbart.

For den skarpe saks er det her ikke noget særligt. Man siger at en kyniker er en som kender prisen på alt, men ikke værdien af noget. Klip!

Vi lever i en kynisk tid. Det spejler sig i høj grad i vores måde at uddanne børn, unge og andre mennesker på. Også på universitet. Det der før hed humaniora, som direkte oversat betyder ”det menneskeligere” hedder nu kulturvidenskab

Verden er for det kyniske blik uden mening. Den er en genstand som kan måles og vejes, bruges efter forgodtbefindende. Mennesker er blot en del af den verden. Genstande uden skæbne, livstråd og mening.

For den som tror at kristus er den Gud har udsendt for at knytte mennesker, verden og Gud sammen, fra evighed til evighed, er verden for altid forandret. En herliggjort verden. En verden med glorie på!





Sat på Præstesiden
http://mogensagerbo.dk
af præst Mogens Agerbo Baungaard email