For tiden har DR igen en kampagne mod folkekirken.
Jeg læste denne artikel
Lukker fem kirker om ugen
I første sætning kan man se, at det er England det handler om:
"mulighederne er mange i England, hvor der i
øjeblikket nedlægges fem kirker om ugen." Men så foretager journalisten er stort spring og skriver:"Vi kender det
fra alle lande omkring os: Norge, Sverige, Tyskland, England, Skotland, Irland, selv i Frankrig og Italien kan man
finde masser af eksempler på kirker, der er konverteret til anden brug.
"
Jeg må sige, at jeg ikke kender til det fra disse lande - da slet ikke masser af eksempler -, og det virker som
om journalisten heller ikke gør med hensyn til Frankring, for længere nede står der:
"Den katolske kirke er
imod, at kirkerne bruges til andre formål, og det efterlader ofte kun nedrivning som mulighed.
"
og der
tilføjes endda:"En meningsmåling i et katolsk tidsskrift viser, at 80 procent af franskmændene er chokerede over
nedrivningerne."
Hvad så med Norge. Journalisten skriver: "I Drammen i det sydlige Norge er en adventistkirke netop blevet købt
af byens tyrkiske trossamfund." Når jeg søger på nettet for at se, hvordan mon den kirke ser ud, finder jeg dette
billede
Bortset fra det påklistrede tårn, ligner bygningen, som kun er 50 år gammel, ikke en kirke. Jeg ved fra
frikirker i Danmark, at de har et mærkeligt syn på deres bygninger. Jeg har været med til en 50 års fødselsdag, som
blev holdt i en baptisk "kirke". De havde vel brug for pengene. Jeg ville ikke synes om, at en af vores gamle
folkekirker blev brugt til noget sådant. Mon det er derfor en adventisk menighed i Norge kan finde på at sælge til
byens tyrkiske trossamfund.
Hvorfor fortæller artiklen ikke - som jeg tror - at mange procent af den danske befolkning ville blive
chokeret, hvis en af de gamle folkekirker skulle bruges til et andet formål eller rives ned.
Jeg mener ikke, at kirker er hellige, men ordet, som har lydt i dem, er hellige.
Og det gør, at jeg har en
særlig respekt for dem. Generation efter generation har siddet og oplevet gudstjenester.
Jeg husker svagt fra kirkehistorien, at der ikke var mange kirkegængere på Luthers tid eller omkring år 1800.
Måske er det første gange i Danmarks historien, at der i dag går så mange i kirke. Jeg husker også, at der er noget
særligt med København og kirkerne dér.
Jeg gentager, at huse kan ikke være hellige, men kirker kan godt vanhelliges.
og jeg tror ikke er godt,
hvis den opfattelse breder sig, at intet er helligt.
