Jeg har sendt en mail til den journalist, som på DR' s hjemmeside skrev påskedag om "
Ti kirker på vej til lukning"
Jeg havde ikke forventet, at der øverst på DR hjemmeside skulle stå "Glædelig påske", men jeg blev forbavset,
når der påskemorgen kl. 9.00 stod "Ti kirker på vej til lukning"
Jeg ved godt at Berlinske tidende i denne uge har haft en artikel, som handler om et ringe antal kirkegængere.
Måske havde det været en idé at undersøge sagen selvstændigt og ikke bare gentage.
Jeg undrer mig over, hvordan sådan en artikel på DR's hjemmeside opstår. Får journalisten en opgave eller
stiller hun sig selv en opgave. Er den meget bred og åben, så der er mulighed for at journalisten opdager noget, som
hun ikke selv vidste. F.eks om kirken kunne opgaven lyde: Hvad er kirken. Hvad er påsken. Hvis man vil snævre det
mere ind, kunne opgaven lyde: hvorfor er der mennesker nu om dage, som får noget ud af at gå i kirke påskedag.
Opgaven kunne også være: sker der noget i kirken, som har betydning for os.
Det skal selvfølgelig ikke altid
være positivt, heller ikke det som skrives om kirken. Men hvis man så i medierne, hvad der blev skrevet sidste jul
og sidste påske og alle årene forud, skulle det ikke undre mig, at det også artikler om hvor få der kommer i kirke,
eller noget andet negativt. Det var en idé til en artikel, at undersøge hvorfor medierne behandler kirkestof
negativt.
Tænk hvis det var sådan over for politikere. Hvis journalister aldrig spurgte efter indholdet i et partis
politik, men altid kun spurgte om hvor mange som kommer til partiets arrangementer og hvor mange arrangementer et
parti overhovedet har om ugen. Og hvorfor det ringe antal deltagende ikke viser, at partiet skal nedlægges.
Jeg forstår ikke, hvordan en journalist har det med sit håndværk. Jeg ville have en dårlig smag i munden, hvis
jeg sagde til mig selv: jeg vil skrive om hvor få der kommer i kirke og jeg så finder alt det som tyder på , at min
antagelse er rigtig; selvfølgelig kunne jeg dermed vise, at jeg er kritisk over for kirken; og at jeg er en kritisk
journalist. Men inderst inde ville der lurer den tanke: hvorfor er jeg ikke kritisk over for mine "kilder".
Jeg vil gennemgå artiklen: Ti kirker på vej til lukning.
Først overskriften. Man kunne omvendt spørge: hvor
mange kirker er på vej til at blive åbnet. Folk flytter fra København. Hvis det er til nybyggede kvarterer, bliver
der mange steder bygget nye kirker. Tænk hvis journalisten havde ringet rundt til stifterne og spurgt - bare ligesom
for at være lidt kritisk mod sig selv -
hvor mange kirker er i jeres stift ved at blive bygget.
Den næste sætning er utrolig værdiladet: "Kun to procent går i dag regelmæssigt til søndagsgudstjeneste."
Læg mærke til ordet "kun". Var det med vilje, at journalisten skriver "kun". Tænkte hun over det. Der kan leges
meget med tal.
I sidste uge så jeg et indslag i DR tv-avisen om reaktionen på muhammedtegninger i de arabiske lande. Det var
tydeligt, at journalisten gerne ville gøre os bange eller overdrive. Der blev sagt, at i et eller andet land var der
en demonstration med ½ tusinde mennesker. Det lyder af meget mere end 500.
Hvis journalisten havde sagt at det land har 50 millioner mennesker, ville hans vurdering af situationen måske have
været den samme som en person fra udenrigsministeriet, som til sidst i indslaget sagde, at han ikke mente det var så
farligt.
Læg mærke til, at det kom til sidst i indslaget. Hvad mon seerne sidder tilbage med: billeder af
demonstranter som brænder flag, eller et ord til sidst.
Jeg havde for nogle månder siden en mailudveksling med en journalist fra Berlinske tidende. Der var en række
artikler om scientology. Den første søndag var der en stort opsat artikel om at antallet af tilhængere til
scientology var hastigt voksende. Den næste søndag var der en artikel af samme journalist, hvor han havde undersøgt
om man kunne stole på de tal, som scientology selv havde givet, og det kunne man selvfølgelig ikke.
I
virkeligheden er der ikke mange tilhængere af Scientology.
Eller i Politiken læste jeg på et tidspunkt: "Ateisterne oplever markant fremgang i Norden i disse år". Lidt
nede stod der:"I Danmark har Ateistisk Selskab eksempelvis oplevet en årlig medlemsfordobling, så foreningen i dag
har 750 medlemmer," Jeg tror det er en fejl, når der står en "årlig medlemsfordobling". Når jeg søger på nettet og
ser nyhedsbrevet på https://www.ateist.dk/forening/ står der:
"Medlemstilgang
Vi er tæt på at være blevet
fordoblet i år,
så vi nu nærmer os 800 medlemmer."
Hvis journalisten havde ret ville der så ikke have stået
i nyhedsbrevet: Lige som alle de forrige år har vi også sidste år fordoblet vores antal medlemmer.
Og hvad skal
man mene om et antal på 750.
Journalisten i Politiken skulle hellere have skrevet: Der er markant færre ateister
i Danmark, for - som der står i artiklen - i Sverige er der 4.200 og i Norge er der 67.000.
Det kunne være
spændende at undersøge om danskerne er mere religiøse eller hvad grunden er til de få ateister.
Sådan kan man se meget forskelligt på tal. "Kun to procent". Der kunne også have stået: " Påskedag kommer der
100.000 mennesker i kirke i Danmark." Det kun endda være skrevet sådan: 1/10 million.
Det skulle ikke undrer mig
hvis man i en kommune ser på en måned, hvor mange der sammenlagt kommer i kirke, så er det flere end der kommer til
fodboldkampe i samme kommune i samme måned.
Tal kan vendes og drejes.
Også når journalisten på DR skriver: "antallet af medlemmer af Folkekirken falder
støt hvert år" og overskriften " Færre og færre medlemmer". Journalisten skriver selv, at nedgangen er på "cirka et
halvt procentpoint om året" Det kunne være spændende at vide, om det er taget i underkanten eller overkanten. Under
alle omstændigheder kunne det lige så godt have ført til følgende formulering: "antallet af medlemmer af Folkekirken
falder kun ganske lidt hvert år"
Jeg går ikke selv ofte i kirke.
Jesus sagde nogle gange til en han mødte og som han hjalp:"Gå hjem, din tro
har frelst dig"
Han sagde ikke:"Din tro har frelst dig. Gå i kirke"
Jeg vil selvfølgelig nødig, at der er
mange gudstjenester, som må aflyses, fordi der ikke kommer nogen i kirke.
Jeg er jo kun et menneske. For
egentlig drejer gudstjenesten sig om noget andet end antal, eller noget som kan måles og vejes.
Jeg var til kirke i Holmens kirke i januar: den smukkeste sang, usædvanligt orgelspil, den mest fyldte
prædiken. Hvis en musikanmelder havde været der - kunne det nogensinde ske, at DR's musikanmelder gik i kirke -
måtte han sige, at musikken i den gudstjeneste var den bedste koncert værdig. Der var to dåb, og der var mange folk
i kirke på en almindelig søndag. Jeg var meget glad for gudstjenesten og da vi gik ud, var der en, som takkede
præsten for alt det han gjorde for konfirmanderne.
Et spørgsmål: kunne ateisme inspirere til pragtfulde bygningsværker og musik og kunst.
Den kristne tro har
kunne vække det kreative i mennesker, fordi troen rammer noget meget dybt i mennesket.
