Socialdemokraterne er selv meget glade for akutjob-ordningen, og kalder dagen, hvor den vedtages,
for den bedste dag i 100 år.
I efteråret har meget været akut, både pakker og job og uddannelser. Der er også en vending som hedder akut
forlegenhed og den var regeringen i og deraf udsprang alt det andet. Den socialdemokratiske regering overtog den
tidligere regerings ønske om at forringe dagpengeperioden til to år.
Men jo nærmere man kom til det tidspunkt, hvor forringelsen skulle træde i kraft, desto mere forlegne blev
socialdemokraterne, som nu indrømmer, at de
undervurderede
de problemer, som de stod overfor.
For at redde - vel mere skinnet på egen næse end - de udfaldstruede blev forringelsen udskubbet et halvt år. Det
hjælper aldrig at skubbe et problem i stedet for at løse det og heller ikke for regeringen, selv om den blev ved med
at
sige:" Vi har gjort alt vi kunne for de ledige", som om det blev sandt af at blive sagt.
Derfor måtte de gribe til akutpakken, som indholdt
332
millioner kr, som ikke blev givet til de udfaldstruede, men til jobcentrene, så de kunne holde flere
møder
med de "dagpengeramte" (et ord som et af vores herlige medier kom til at opfinde) og endda tage med dem ud i marken,
f.eks
til Fætter BR butikken i Glostrup Centret klokken 12:30 en fredag, hvor den ledige selv skal gå ind og spørge om der
er jobs, mens den personlige akutcenter-jobformidler holder sig udenfor og vil trøste, hvis det ikke lykkes.
Arbejdsløshedsministeren har ellers talt om, at akutpakken indholder god gammeldags jobformidling. Jeg vidste ikke,
at det var sådan i gamle dage. Der er dog ingen, som selv efter nogen tid kan få øje på virkningerne af pakken. Nu
er rådne dyr gode, og demokraterne må igen til at finde på store ord, f.eks. akutjob. De indrømmer dermed at pakken
ikke indeholdt egentlige job, og dem vil de nu skaffe og holder et møde med kommuner og virksomheder og bliver enige
med dem om at der skal jobs på bordet. Og de siger vel til hinanden:" Et slag på tasken. Skal vi sige 12.500 jobs?
Det lyder bedre end 12.000, og 13.000 kan vi ikke bruge, da 13 er et uheldigt tal. Vi lader som om vi ikke husker,
at det er over 30.000 som er udfaldsramte.
Socialdemokraterne er selv meget glade for akutjob-ordningen, og kalder dagen, hvor den vedtages, for den bedste dag
i
100
år.
Demokraterne har i øvrigt gode stunder flere gange i efteråret, blandt andet da jobfleksordningen vedtages. Mette F.
udtaler:" Det
er "en stor dag og begyndelsen på et helt nyt kapitel", og at reformen sikrer, at flere får hjælp til at leve et
aktivt liv.
Det er
de mettef-ramte
ikke enige i, da ordningen i det skjulte er en nedskæring. Men hun mener måske med et aktivt liv, at det er uden for
arbejdsmarkedet. Det ville i så tilfælde være en helt ny tankegang.
Akutpakken bliver dog ved med at spøge trods de gode dage, f.eks. viser det sig, at akutjobbene slet ikke går til de
langtidsledige, og demokraterne må igen ud med en redningsplan for at redde deres eget navn. De siger nu, at pakken
i virkeligheden skal sikre, at ledige kan få uddannelse og det vil betyde, at tidspunktet for deres udstødelse af
pengesystemet udskubbes endnu et halvt år.
Det ligner piratskibe i gamle dage, hvor der blev lagt en bjælke ud, som en udfaldsramt skulle gå ud på.
Demokraterne gør med deres redningsplaner, at bjælken forlænges hver gang, men det er tydeligt for enhver, at den
slutter og udfaldet bliver en realitet. Mon de ikke også har arrangeret et par hajer, som ligger dernede og venter.
I virkeligheden giver uddannelse de ramte ret til kontanthjælp, som demokraterne også hvisker til hinanden om, at
den skal skøres ned. Nogle ledige, som har god tid til at tænke, overvejer i øvrigt at lade sig skille fra deres
ægtefælle. Når de er gift, kan de miste både dagpenge og kontanthjælp, mens politikerne må give dem det sidste, hvis
ikke kun er ledige men også enlige.
På det sidste er akutministeren kommet med en indrømmelse: jobcentrene
duer
slet ikke, og det endda på trods af 332 ekstra millioner, som nok er forsvundet bl.a. ud til Glostrup centret
