Lønninger må ikke være små. Alle, både løngivere og lønmodtagere, indrømmer, at stor fattigdom er
skadelige for de personer, som er ramt af den. Men det overses, at stor rigdom også er meget belastende for
de personer, som er ramt af den.
De gavmilde elsker at give gaver og helst store. Det gør løngivere ikke. De har en forklaring udadtil og den
rigtige grund indadtil.
De siger, at omkostningerne for virksomhederne og dermed også lønomkostningerne skal være så små som mulige. Det
gavner virksomhederne, som ansætter flere, og det gavner samfundet, som får mere ind i skat.
Denne udvendige forklaring, som er almindelig accepteret af begge fløje, er ikke nødvendigvis sand.
Der er nogle, som mener, at det forholder sig lige modsat.
De mener, at højere lønninger giver større
forbrug og flere ansatte i virksomhederne og mere skat
Løngivernes grund indadtil er, at de, som har penge, gerne
vil have flere. Hvis virksomhederne
har færre omkostninger og bedre kan konkurrere og sælger mere, giver de større afkast til bagmændene bag løngiverne,
for overskuddet bruges ikke til at give højere lønninger selvfølgelig.
Der er få, som siger, at den store forskel mellem rig og fattig, skader os.
Rent moralsk er det uacceptabelt i vores moderne samfund, at der er få mennesker, som ejer
så meget.
Det kunne tyde på, løngiverne både udadtil og indadtil tager fejl. Lønninger
må ikke være små. Alle, både
løngivere og lønmodtagere, indrømmer, at stor fattigdom er skadelige for de personer, som er ramt af den. Men det
overses, at stor rigdom også er meget belastende for de personer, som er
ramt af den. Mærkeligt i øvrigt at vores røde regering ikke tør indføre en
fattigdomsgrænse
. Er de bange for at se, hvad den ville vise om det danske samfund.
