det går kun godt for landene i Europa, hvis vi ikke konkurrerer med hinanden, men hjælper. Det
gælder for hele verden.
Jeg kan ikke fordrage konkurrencer. De medfører altid, at der er mange, som taber, selv om de har gjort deres
bedste. Og vinderen er ikke altid den rigtige. Han kan have taget doping eller haft rige forældre og vinder på
falske forudsætninger og ikke på en ærlig indsats.
Men politikerne og virksomhederne taler for tiden meget om
konkurrenceevnen*
og vi kommer vel ikke udenom, at lande er i konkurrence med hinanden og at det land, som har den bedste
konkurrenceevne vil vinde. Jo, den tankegang er helt forkert. Det er tværimod sådan, at det kun går godt for vores
land, hvis det går godt for de andre land, som vi er sammen med.
Her er en fortælling om en sand vinder:
En landmand i Nebraska vandt hvert år prisen for den bedste høst og det bedste korn i landet.
Et år blev han interviewet til en avis og han fortalte hemmeligheden bag den måde han dyrkede korn.
Han fortalte, at han hvert år gav sædekorn til sine naboer. Han tog af sin høst og delte rigelig ud til sine naboer.
" Hvordan har du råd til at dele dit bedste sædekorn med dine naboer. Det er jo dem du skal konkurrere med hvert
år," spurgte journalisten.
Landmanden svarede:" Jamen, ved du ikke, at når kornet modnes, spredes pollen fra mark til mark med vinden. Hvis
mine naboer dyrker dårligt korn, vil de påvirke mine marker, som år efter år vil blive stadig dårligere. Hvis jeg
vil dyrke godt korn, må jeg hjælpe min naboer til det samme."
Landmanden vidste, at vi lever i et fællesskab. Hans høst kunne ikke forbedres, hvis ikke hans naboers også blev
det.
