læserbrevet 4
om en lastbil i tomgang
27-05-2013
Jeg spoler nu endelig tilbage til udgangspunktet, vendingen i mig liv, hvor jeg fik uanede kræfter og dybt
indhold i tilværelsen, da min hund strejfede og jeg fik en bøde på 4000 kr. Politianklageren spurgte:" Hvordan
opdagede du, at hunden var løbet væk." Det var vel for at vise at hun var grundig i sin afhøring. Mon statsløse
kommisionen og skattekommisionen er lige som grundige og spørger Lars Løkke:" Er du politiker?" og fortsætter:"
Hvordan kan du vide det?" Politianklageren spurgte i hvert fald efterfølgende:" Så du, hvor den løb hen?" Så blev
jeg ked af det og fortrød ikke kun bødens størrelse men også måden den blev givet på.
Åbenbart skal jeg som hundeejer overholde love, som jeg ikke kender, til punkt og prikke. Men så skal Fakta også
gøre det. Den tanke var kilden til skjulte kræfter, som vældede op i mig.
Jeg startede med en lastbil, som holdt på Faktas parkeringsplads hver dag fra kl. 14 til 23. Da jeg havde sat mig
grundigt ind i parkeringsregulativet for Vejle kommune, lærte jeg at lastbil-førehuset kaldes et påhængskøretøj og
det må ikke holde parkeret dér i tidsrummet 18 - 6. Dels var det grimt at vi fra vores have over hegnet havde udsigt
til et højt påhængskøretøj, dels startede den hver aften kl. 23.30 og holdt i tomgang i mange minutter, dels var jeg
kommet i det humør, at loven skal holdes.
En stille solrig eftermiddag, hvor fuglene sang, kom lastbilen efter endt natarbejde og parkerede kl 14, dvs
chaufføren lod motoren gå i mange minutter, længe nok til at jeg kunne blive iriteret, vente for at se om han dog
ikke kom til fornuft, gå ind og hente min mobil, indstille den til lydoptagelse, gå ud foran mit hus og ind på
parkeringspladsen og hen til lastbilen, hvor chaufføren sad og lavede ingenting, mens han nød sin lastbils enorme
motors tomgang. Jeg fik kaldt ham op. Han ligesom vågnede af en trance og rullede vinduet ned, og jeg sagde, at jeg
ikke forstod, hvorfor hans bil skulle gå i tomgang så længe. Det havde han mange mærkelige undskyldninger for. De
var lige så dumme som politianklagerens spørgsmål.
Med min mobil havde jeg taget et foto at lastbilen, hvor der stod forskellige telefonnumre man kunne ringe til. Det
gjorde jeg næste dag, og vognmanden sagde ok til, at han ikke måtte parkere på parkeringspladsen og at politiet
ville få det at vide. Næste eftermiddag holdt bilen der igen. Så skrev jeg en mail til politiet, og siden har vi
ikke set skyggen af et påhængskøretøj over hegnet fra vores have.
Det gav mig mere blod på tanden.
