Hele 23.124 personer har alene i første halvår af 2013 mistet retten til dagpenge.
Reduktionen af dagpengeperioden fra fire år til to år fik dermed større konsekvenser end de 17.000-23.000, som
regeringen i sit sidste forsøg endte med at forudsige.
En ekspert siger, at jobeffekten " – at personer, der står for at miste dagpengene, i stort omfang ville finde job –
(har) været mindre end forventet."
DA har været stor tilhænger af jobeffekten, som lige så godt kunne kaldes trusselseffekten. De ser tallet 23.124 og
alligevel siger de:" Udsigten til anden offentlig forsørgelse har afholdt nogle fra at finde et job."
Logikken i den sætning er så bagvendt, at den er svær at sætte sig ind i. Det er som om DA ikke vil se tallet 23.124
i øjnene. DA er stadig tilhænger af jobeffekten, selv om et uhyggeligt stort tal modsiger den. Der er 23.124
personer, som ikke kun var klar over truslen, men som nu rent faktisk har mistet hjælpen. De fandt ikke et job, som
jobeffekten ellers forudsagde.
Jeg har før tænkt den tanke, at DA med vilje har taget en klap for det ene øje, fordi deres helte er pirater, der
tager fra andre. Nu må jeg konkludere, at DA også har taget en klap for det andet øje. Måske er de er kede af, at de
nu har røvet alt, hvad der er, fra det danske folk, og de vender derfor blikket mod udlandet til lande, hvor de mere
frit kan røve løs.
Hvis de danske arbejdsgivere har lige så mange klapper på, når de læser tal fra deres egne virksomheder, skulle de
trues med en ny tolkning af jobeffekten: at jobbet tages fra dem, og det får den effekt, at danskerne får bedre
arbejdsgivere, som tør se tal i øjnene.
