Se her om Dansk Arbejdsgiverforenings propoganda

Og der er mange eksempler på DA's ensidige formuleringer.

Dom om stress
DA er uvillig til at anerkende en dom, som kritisere fyringen af en stressramt.
De fleste mener, at dommen er principiel og kan bruges i de fleste tilfælde, hvor en ansat lider af stress.
Men DA er også i dette tilfælde imod:
»Jeg læser ikke dommen som principiel - snarere som et spørgsmål om, at arbejdsgiveren har været utålmodig og af gode grunde hverken kan tage en vikar ind fra gaden eller køre resten af personalet ned«, siger advokat i DA, Linda Rudolph Greisen.

En mærkelig udtalelse. Jeg synes det er meget principielt, at utålmodige arbejdsgivere ikke tager sig af enkelte ansatte, som er kørt ned på grund af det arbejde, der blev givet ham, eller den måde det blev givet på.

Det magiske tal 10.000
DA misbrugte en undersøgelse, som havde et tal på 10.000 tilfælde, hvor et jobopslag og en ansøgning fra en ledig ikke kunne parres. DA fortolkede det til 10.000 ubesatte stillinger.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, som foretog undersøgelsen, slår fast, at der ikke er tale om 10.000 ubesatte stillinger, men i stedet et antal rekrutteringer, der ikke er gået efter planen.

Og kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Klaus H. Langager, siger: undersøgelsen viser, at "virksomhederne ikke i første omgang har fået den type arbejdskraft, de har efterspurgt, men om jobbene er forblevet ubesatte afdækkes ikke i undersøgelsen."

Men selvfølgelig fastholder DA, at undersøgelsen viser, at virksomheder har svært ved at få fyldt de tomme huller ud med de rigtige folk.

Og DA har brugt tallet 10.000 til et af deres agenda pointer, at tale nedsættende om de arbejdsløse.
Avisen.dk skriver: Debattens skurke har været de dovne arbejdsløse, der bliver hjemme og hæver dagpenge eller kontanthjælp, mens jobbene står og skriger på at blive besat.

Men denne gang var DA's mistolkning så tydelig, at de trækker i land på en sær akavet måde. Chefkonsulenten hos DA siger: "Hvis det har givet anledning til misforståelser, er vi kede af det, og det fortæller lidt om, at man skal være meget bevidst om, hvordan man får formuleret sig."

Jeg mener, at det er ligegyldigt, hvordan man formulerer sig, hvis det er noget forkert man siger. Og chefkonsulentens beklagelse er ikke kun smart, men lugter grimt af falskhed.

Tallet 1.000
Nye tal på kun 1.000 sanktioner mod jobsøgende, vil DA selvfølgelig heller ikke godtage.

"Det væsentligste ved de nye tal er, at de viser, at langt de fleste ledige rent faktisk gerne vil arbejde," siger Verner Sand Kirk, der er direktør i AK-Samvirke.

Trods de nye tal fastholder Dansk Arbejdsgiverforening (DA) deres kritik af de arbejdsløse, der ifølge interesseorganisationen er for inaktive.

Og vi ser endnu et eksempel på DA's herlige måde at formulere sig på:
"Antallet af sanktioner siger ikke noget om hvor mange ledige der ikke lever op til de krav, der stilles. Antallet af fartbøder siger heller ikke noget om, hvor mange der kører for stærkt," siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen.

Det er en mærkelig sammenligning. Hvis bilister blev kontrolleret lige så grundigt som jobsøgende, ville mange bilister slet ikke turde køre på de danske veje

DI om grønne afgifter
Et andet eksempel kommer fra DI, som må være ret tæt forbrødret med DA, fordi de bruger ens ord.

"Det er skidt for virksomhedernes konkurrenceevne og betyder blandt andet en lavere realløn, øgede omkostninger for danske virksomheder og et reduceret arbejdsudbud", hedder det i nyhedsbrevet fra DI.

Men brancheorganisationen for hjemlige energiselskaber Dansk Energi, der er uafhængig af DI, er ikke enig. Administrerende direktør Lars Aagaard kalder notatet og argumentationen »en lille smule ensidig«.

»Men hvis man bruger provenuet til at lette skatten på arbejde, så vil de samme økonomer nok nå frem til, at dette samtidig har konsekvenser for de nævnte faktorer, bare i positiv retning,« påpeger han.

En dansk industriarbejder er nu billigere end en svensk
Den danske lønkonkurrenceevne er oppe på niveauet fra 2003, viser beregninger fra LO på baggrund af tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Økonomisk Redegørelse fra regeringen. I LO er der glæde over den styrkede danske
position.

Men det er der ikke i DA, for tallene går mod deres agenda og propoganda.
Politiken.dk skriver:
Hos arbejdsgiverne i DA er begejstringen over de nye tal dog knap så stor:

»Der er langt igen«, siger vicedirektør Fini Beilin, som mener, at LO har valgt et meget behændigt tidspunkt for
deres vurdering af lønkonkurrenceevnen. Sammenligningerne bør efter arbejdsgivernes opfattelse begynde i 1995.

Efter min mening er hans formulering morsom og jeg forstår ikke at han ikke tager munden fuld og siger, at det er tal fra 1930 og nu, som skal sammenlignes

DA må i øvrigt have lige så røde ører som deres næser, for LO har brugt tal fra DA.
(næserne er røde på grund af for meget rødvin; noget skal de jo bruge deres penge på)